Gladsaxe sænker farten
4.9.2023 07:00:00 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Gladsaxe sænker hastigheden til 50 km/t på Bagsværdvej (Ring 4) og Høje Gladsaxevej – særligt for at mindske trafikstøj, men også for at øge sikkerheden.

Der er nu grønt lys for, at hastigheden på Bagsværdvej (Ring 4) og Høje Gladsaxe Vej bliver nedsat til 50 km/t fra 60 km/t. Forventningen er, at ændringen træder i løbet af efteråret.
- Det er en stor sejr, og noget vi har kæmpet for længe. Det er dog kun første skridt i retning mod særligt mindre trafikstøj, men også øget sikkerhed. I Gladsaxe er omkring halvdelen af alle boliger påvirket af trafikstøj, som overskrider Miljøministeriets vejledende støjgrænser. Støj er en trussel mod sundheden og Gladsaxe er meget hårdt ramt. Vores mål er, at der maksimalt må køres 50 km/t og gerne lavere på alle vores veje. Vi sender også snart en kommunal støjhandlingsplan i høring, så vi kan målrette indsatserne for at mindske støjgenerne for Gladsaxeborgerne endnu mere, siger borgmester Trine Græse.
Gladsaxe har desuden en forespørgsel ude hos politiet, om det er muligt at nedsætte hastigheden på Gladsaxe Ringvej (Ring 3).
Fortsat fokus på støj fra motorveje
Gladsaxe har gennem længere tid sat forskellige initiativer i gang for at mindske trafikstøj.
- Gladsaxe er desværre meget plaget af trafikstøj og der er stadig meget at gøre. Vi har fortsat et stort fokus på de to motorveje, der gennemskærer Gladsaxe. Vi har løbende samtaler med både transportministeren og Vejdirektoratet. Det er helt afgørende, at staten også tager ansvar og understøtter, at hastigheden bliver sat ned på motorvejene, siger borgmester Trine Græse.
Gladsaxe er desuden gået sammen med 11 andre støjbelastede omegnskommuner i det såkaldte Silent City-samarbejde. Som en del af dette samarbejde blev der i foråret lavet en analyse af, hvad hastighedsbegrænsninger betyder for trafikstøj.
Analysen viser, at der vil blive knap 27.000 færre støjbelastede boliger i hovedstadens omegnskommuner, hvis hastigheden på motorvejsnettet og det omkringliggende vejnet sænkes til maksimalt hhv. 80 km/t og 50 km/t.
Generelt gælder, at Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene. Kommunerne er myndighed for de kommuneveje, som ligger i de respektive kommuner. Politiet skal også godkende, at hastigheden sættes ned på de kommunale veje og for ringvejene skal Vejdirektoratet også høres.
Læs mere om analyse fra Silent City-samarbejdet
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkFølg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
To borgmestre vil have gang i indsatsen mod støj fra M31.7.2026 10:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxes og Herlevs borgmestre vil mødes med den nye transportminister for at genstarte dialogen om at sænke trafikstøjen fra Motorring 3.
Nyt samarbejde mellem SOSU H og Gladsaxe Handicaptilbud styrker kobling mellem teori og praksis15.6.2026 09:09:29 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Handicaptilbud og SOSU H har indgået et nyt samarbejde, der styrker koblingen mellem teori og praksis for grundforløbselever. Eleverne fra SOSU H besøger forskellige botilbud og får erfaring med arbejdet med borgere med udviklingshandicap, psykiske lidelser og komplekse støttebehov.
Danmarks første bæredygtige buslæskærm ligger i Gladsaxe15.6.2026 07:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop indviet Danmarks første bæredygtige buslæskærm i træ, med solpaneldrevet digital infoskærm og levende tag.
GoMonkey Cave Gladsaxe tager stort skridt mod en åbning11.6.2026 12:46:50 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af området ved den gamle skøjtehal i Gladsaxe er i fuld gang. Caféen, der bliver et fælles mødested for alle omkring Idrætsanlæggene, åbner på lørdag. Du kan allerede nu booke tid i GoMonkey Cave, der åbner 1. august.
Invitation til indvielse af Danmarks første bæredygtige buslæskur10.6.2026 14:00:00 CEST | Presseinvitation
Onsdag den 10. juni kl. 14 indvier Gladsaxe Kommune og Bauer Media Outdoor (tidligere Clear Channel Danmark) officielt Danmarks første Milestone buslæskærm, som er en ny generation af buslæskure.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum