Gladsaxe runder 70.000 borgere
27.1.2023 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Gladsaxe har netop rundet 70.000 borgere. I den anledning besøgte Gladsaxes borgmester Trine Græse jubilæumsfamilien: Rikke Lykke, Thomas Albrektsen og lille Eivind på halvandet år. Familien er flyttet fra Københavns nordvestkvarter til et rækkehus på Mosevej i Søborg tæt på Utterslev Mose.
- Vi har tit gået ture området omkring mosen og er flere gange gået på opdagelse ad sidevejene og stierne, hvor vi faldt for kvarteret med rækkehuse i Søborg ned til højmosen. Det var ren Bulderby for os. Børnene legede med hinanden udenfor, forældrene snakkede hen over hækken, og folk hilste på hinanden.
Vi lærer vores søn Eivind, at verden bliver større og sjovere, når man smiler og hilser på hinanden på gader og stræder - og det er nemt her i Søborg. Vi har virkelig fået en varm velkomst - både af naboerne, hundelufterne og deres hunde, som vores søn forsigtigt klapper med et smil, ekspedienterne bag kassen i supermarkedet og køerne på højmosen. Allerede inden vi flyttede ind, blev vi budt indenfor af tre forskellige naboer på vejen. Sikke en rar modtagelse som de nye. Her behøver hækken ikke være flere meter høj, for man vil gerne sige hej og sludre, fortæller Rikke om familiens møde med Gladsaxe Kommune.
Borgmesteren havde taget blomster og en særlig gladsaxeskål med lidt sødt i som velkomstgave til de nye gladsaxeborgere og hyggede sig lidt med familien i deres nye hus.
- Det er dejligt at opleve, at Rikke, Thomas og Eivind føler sig godt modtaget i vores by. I Byrådet er vi meget optaget af, at Gladsaxe skal være et godt sted at bo og vokse op. Derfor har vi en masse gode velfærdstilbud til børnefamilier med mange forskellige boliger, og huspriserne kan stadig konkurrere med kommunerne længere nord på. Så jeg kan varmt anbefale, at man vender blikket mod Gladsaxe, hvis man står og skal finde en ny bolig, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.
Kontakter
Kommunikationschef Ulla Baden, 22 76 56 22 eller ulla.baden@gladsaxe.dk
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Borgmestre roser støjdæmpende tiltag på Motorring 35.10.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Serdal Benli (SF) fra Gladsaxe og Marco Damgaard (S) fra Herlev ser frem til, at der nu endelig sker reelle forbedringer for støjplagede naboer til en af landets mest trafikerede motorveje.
Australiere besøgte Stengård Skole for at se på fleksible læringsmiljøer1.10.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe australske skoleledere og arkitekter har netop besøgt Stengård Skole for at se skolens indretning med fleksible læringsmiljøer og hvordan man arbejder med dem i praksis.
Bred budgetaftale i Gladsaxe Kommune17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Lokallisten Gladsaxe i Gladsaxe Kommune har indgået en budgetaftale for 2027-2030.
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
