Gladsaxe løb med byggeriets Bæredygtighedspris

Gladsaxe Kommunes byggeri af Børnehuset Svanen modtog torsdag 10. november Bæredygtighedsprisen ved uddelingen af årets Building Awards under Licitationen – Byggeriets Dagblad. Prisen blev givet på grund af byggeriets bæredygtige tilgang med genanvendte byggematerialer. Om vinderen sagde juryen blandt andet:
- Alle taler om genanvendelse og cirkulær økonomi i byggeriet – de gør noget ved det. Det er et projekt, der fortjener stor anerkendelse, ikke kun i Danmark men over hele verden, for sin konsekvente brug af materialevurdering, nænsom nedrivning, opmagasinering – og til sidst massiv genanvendelse af byggematerialerne.
Gladsaxe Kommune er gået i spidsen med beslutningen om, at alle nye børnehuse skal være svanemærkede byggerier, hvilket betyder, at det i alle dele af processen og i materialevalg er bygget med fokus på bæredygtighed, miljø og et godt indeklima. Med Børnehuset Svanen er kommunen altså gået skridtet videre ved også at bygge cirkulært.
Fra gammel skole til smuk svane
Det er den gamle Gladsaxe Skole på Tobaksvejen, som har doneret en stor mængde byggematerialer til det nye børnehus Svanen, som i stedet er vokset frem af blandt andet de træspær, tagsten, facadeplader og mursten, som er pillet forsigtigt ned og gjort klar til genbrug.Oven i det er der også genanvendt 6000 ton nedknust beton.
Og planerne om genanvendelse stopper ikke her. Gladsaxe Kommune har nemlig sammen med en række helt store aktører i den danske rådgiver- og byggebranche etableret en byggespildsgruppe. Gruppen skal se på endnu flere metoder til at bygge med genanvendte materialer.
Bæredygtighed i praksis
Ved byggeriets start var Svanen det første cirkulære børnehus i verden. Det kommer i rækken af fem andre svanemærkede børnehuse, som Gladsaxe har opført siden 2018. Den bæredygtige tilgang udspringer af Gladsaxestrategien, som Gladsaxe Byråd har vedtaget for at omsætte FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling til praksis i alle områder af kommunens arbejde.
Man kan læse mere om Gladsaxestrategien på gladsaxe.dk/gladsaxestrategien
Kontakter
Arkitekt Jan René Rasmussen, mobil 29 72 11 88, jarera@gladsaxe.dk
Kommunikationschef Ulla Baden, mobil 22 76 56 22, ulla.baden@gladsaxe.dk
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe: Bredt forlig sikrer plads til både reformer og velfærd18.9.2025 16:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Alle partier var med, da Gladsaxe Byråd onsdag aften indgik budgetforlig. Forliget løfter velfærden med 71 mio. kr. til blandt andet børn og unges trivsel og implementering af de mange nye velfærdsreformer.
Mørkhøj har fået ny cykelbane for børn11.9.2025 10:20:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag var der indvielse af Mørkhøjs nye cykelbane for børn. Det blev en festdag, hvor 200 glade børn og voksne samt Gladsaxe Garden deltog. Cykelbanen er resultatet af et rigtig godt samarbejde med lokale kræfter og et nyt, hyggeligt mødested, hvor alle er velkomne.
Græssende okser og nye hundefolde i Radiomarken8.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag ankom to okser til Radiomarken. De skal gå frit omkring i en ny fold hele året rundt. Samtidig er der blevet etableret to nye hundefolde, hvor hundeejere kan have deres hund gående løs.
Gladsaxes hjemmehjælp i top blandt hovedstadskommunerne5.9.2025 13:21:39 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxes hjemmehjælpsmodtagere er blandt de mest tilfredse i hovedstadsområdet. De er trygge ved medarbejderne, og de, der modtager hjælp fra den kommunale hjemmepleje, er langt mere tilfredse, end dem, der har valgt en privat leverandør.
20 millioner i lønløft til Gladsaxes pædagoger og sosu’er27.6.2025 13:39:03 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Gladsaxe Kommune, BUPL og FOA sikrer pædagoger i børnehuse, sosu-assistenter og – hjælpere samt sygehjælpere i Gladsaxe Kommune et samlet lønløft på 20 millioner kroner årligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum