Gladsaxe Kommune kåret som Årets Elbilparate Kommune 2023
24.11.2022 12:53:23 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vinder prisen som Årets Elbilparate Kommune 2023.
Det er brancheorganisationen Dansk e-Mobilitet og FDM, som står bag den nye pris, der netop er overrakt til viceborgmester Serdal Benli (F), der modtager prisen af FDMs adm. direktør Stina Glavind i forbindelse med Dansk e-Mobilitets årsmøde.
Prisen som Årets Elbilparate Kommune gives til den kommune, der ud fra en række kriterier som opsætning af ladestandere, kvalitet af udbudsmateriale og dialog med markedet, opnår den bedste bedømmelse. Her har Gladsaxe Kommune scoret topkarakter. Kommunen har derudover gennemført et gennemtænkt udbud af kommunale arealer til ladestandere.
- Valget af Gladsaxe Kommune er oplagt. Kommunen er på mange måder på forkant med den grønne omstilling. Titlen som Årets Elbilparate Kommune 2023 understreger, at Gladsaxe også prioriterer omstillingen af vejtransporten, siger direktør John Dyrby Paulsen fra Dansk e-Mobilitet, der opfordrer andre kommuner til at følge Gladsaxes eksempel, når det gælder udbud af kommunale arealer til ladestandere.
Også hos FDM får Gladsaxe Kommune ros for sin indsats for elbil-området:
- Gladsaxe Kommune har på en god måde inkluderet hensynet til forbrugerne i sit udbud af arealer til ladestandere. Vi skal huske på, at ladestanderne er til for forbrugerne. Når forbrugerpriserne er med i udbud, skaber det fair konkurrence mellem ladeoperatørerne, uden at tingene gøres alt for kompliceret og bureaukratisk, siger Stina Glavind fra FDM.
Kommunerne er i dag forpligtet til at udbyde kommunale arealer til opsætning af ladestandere ved offentligt udbud. De foreløbige erfaringer viser, at mange ladeoperatører står klar til at byde, når kommunerne lancerer deres udbud. Både FDM og Dansk e-Mobilitet fremhæver, at Gladsaxe Kommune tager udgangspunkt i borgernes behov for opladning af elbiler fremfor at lade kravene til opsætning af ladestandere ved offentlige bygninger styre udbuddet på kommunale parkeringspladser.
- Ved at give prisen i år til Gladsaxe Kommune, håber vi, at andre kommuner vil lade sig inspirere, når de forbereder udbud af arealer til ladestandere. Vi håber, at udbuddene nu kommer som perler på en snor, for antallet af ladestandere skal helst være foran udviklingen i antallet af elbiler, siger John Dyrby Paulsen.
Antallet af elbiler i Danmark har netop passeret 100.000, og antallet af elbiler går kun en vej: Opad. Danskerne har for alvor taget elbilerne til sig, og det kan ses på både efterspørgslen og salgstallene. Dansk e-Mobilitet og FDM finder det realistisk, at der vil være en million rene elbiler i Danmark i 2030.
- Elbiler er fremtiden, og det er ikke tilfældigt, at årets bil i Danmark de seneste år har været en elbil, ligesom årets brugtbil i år også er en elbil, siger Stina Glavind, der også peger på, at antallet af elbilmodeller stiger, og at den samlede økonomi for en elbil er bedre end for en tilsvarende benzin- eller dieselbil.
Bag datagrundlaget for kåringen af Årets Elbilparate Kommune står datavirksomheden Gilling Aps, der ud fra egen model har leveret statistiske estimater og faktuelle data på blandt andet elbiler og ladestandere. Data stammer fra Statens Ejendomsdata, DTU Trafikvaneundersøgelse, Gillings butiksdatabase, Danmarks Statistik, Vejdirektoratets Data og flere andre datakilder.
Nøgleord
Kontakter
FDM pressetelefon tlf. 45270967, e-mail presse@fdm.dk
John Dyrby Paulsen, Dansk e-Mobilitet, tlf.: 35300484, e-mail: JDP@greenpowerdenmark.dk
Finn Gilling, tlf.: 60211704, e-mail: finn@gilling.com
Billeder
Information om Green Power Denmark
Dansk e-mobilitet er brancheorganisationen for danske virksomheder med direkte kommerciel interesse i elbiler, elektriske varebiler og lastbiler samt elbussers introduktion i Danmark. Dansk e-mobilitet er en del af Green Power Denmark.
Brancheorganisationen består af medlemsvirksomheder fra hele værdikæden rundt om e-mobilitet, herunder energiselskaber, komponentleverandører, operatører af ladeinfrastruktur, producenter og importører af elektriske køretøjer, vidensinstitutioner og virksomheder, der bruger elektriske køretøjer.
Dansk Elbil Alliance afholdt stiftende generalforsamling 3. november 2009 og blev ved generalforsamlingen i 2021 til Dansk e-Mobilitet for at signalere en bredere tilgang til elektrificeringen af transporten end kun personbiler.
Vi arbejder for at skabe gunstige rammer for elektrificering af vejtransporten i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 202513.12.2025 09:35:43 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
