Gladsaxe køber Ringbo af København
19.12.2020 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Gladsaxe Byråd har netop besluttet at købe det københavnske botilbud Ringbo på nær en lille del af grunden, hvor Københavns Kommune vil bygge en ny og mindre institution til erstatning for Ringbo. Ved at købe Ringbo får Gladsaxe Kommune større indflydelse på, hvad området skal bruges til i fremtiden.
Gladsaxe får serveretten
Gladsaxe Kommune har igennem længere tid forhandlet med Københavns Kommune. Først handlede forhandlingerne om at købe en mindre del af arealet, men det stod dog hurtigt klart for både København og Gladsaxe, at det bedre kunne betale sig, hvis man i stedet gik efter en større aftale, hvor Gladsaxe køber hele Ringbo-arealet på nær det areal, som Københavns Kommune selv skal bruge til at opføre et nyt botilbud med 52 pladser mod Ringbos i dag 102 pladser.
-Ved at købe det meste af Ringbo-arealet af København er det nu os, der har serveretten i forhold til, hvad vi vil bruge området til i fremtiden med udgangspunkt i vores særlige ønsker og behov her i Gladsaxe. Derfor er jeg meget tilfreds med, at det nu er os, der ejer området, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.
Et område af stor bystrategisk værdi
- Det har været et langt forhandlingsforløb og vi ikke fået alt, hvad vi pegede på. Men jeg synes, vi har fået den bedst mulige aftale med udgangspunkt i det muliges kunst. Nu ejer vi til gengæld et stort område med stor bystrategisk værdig og masser af muligheder. Derfor glæder jeg mig til, at vi nu skal i gang med at udarbejde en plan for, hvordan vi skal udvikle området i fremtiden, siger Trine Græse.
Betingelserne for købet er blandt andet, at Gladsaxe først overtager området og bygningerne, når København har bygget sit nye botilbud, som til gengæld kun bliver halvt så stor som det Ringbo vi kender i dag. Hvis Gladsaxe på et tidspunkt bygger mere, eller ændrer anvendelsen af området på en måde, som giver en større økonomisk gevinst, end der var udgangspunktet på købstidspunktet, så skal Gladsaxe betale en del af gevinsten til Københavns Kommune. Da botilbuddet er vigtigt for udviklingen af området og dem, der bor der, forventer Gladsaxe til gengæld, at København deltager aktivt i den offentlige del af processen om udvikling af nyt botilbud, herunder borgermøder.
Prisen for at købe det ca. 60.000 m2 store område er 138,4 mio. kr. og lokalplanen for det nye botilbud skal være klar inden udgangen af 2021.
Nøgleord
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkBilleder
Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Københavns Kommune flytter borgere væk fra botilbuddet Granvej i Bagsværd11.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune flytter i alt mindst otte borgere med utryghedsskabende adfærd væk fra bostedet Granvej 12 i Bagsværd. Kommunen vil desuden ændre gradvist på beboersammensætningen.
Nye oplysninger får borgmestre til at udsætte borgermøde om bosted6.3.2026 12:53:30 CET | Pressemeddelelse
Nye oplysninger om beboere med alvorlige domme får borgmestre til at udsætte borgermøde til 16. april og i stedet mødes om at finde løsninger, der virker her og nu.
Stor succes med låne-elcykler til Gladsaxes borgere4.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
200 borgere i Gladsaxe har i to måneder fået stillet en elcykel til rådighed for at fremme grønne transportformer. Cyklingen har givet deltagerne bedre humør og mere energi, og efter prøveperioden cykler dobbelt så mange regelmæssigt.
Gladsaxe til transportministeren: Træk lovforslag om vejudvidelse af Ring 4 tilbage2.2.2026 12:55:57 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe siger klart nej til transportminister Thomas Danielsens lovforslag om en udvidelse af Ring 4 Nord, men ja til busbaner, hvor der er plads.
Ring 4-borgmestre til transportministeren: Ja til BRT-bus – nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord28.1.2026 17:58:38 CET | Pressemeddelelse
De syv borgmestre i kommunerne langs den planlagte BRT-buslinje 400S skriver i et fælles brev til transportminister Thomas Danielsen, at de siger ja til en lokalt tilpasset BRT-løsning, men nej til en vejudvidelse til biler på Ring 4 Nord fra Ballerup Byvej til Hillerødmotorvejen i Gladsaxe. Samtidig beder de ministeren sætte lovgivningsprocessen på pause og gå i dialog om at finde en bedre løsning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
