Gladsaxe, Herlev, Ballerup og Politiet fornyer bandepartnerskab
19.12.2022 09:01:40 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Bandepartnerskabsaftalen blev indgået første gang i 2013, da kommunerne oplevede banderelaterede skyderier. Siden har de tre kommuner arbejdet tæt sammen med Københavns Vestegns Politi for fortsat at sikre borgernes tryghed, begrænse tilgangen til bandemiljøerne og forebygge radikalisering.
Aftalen har indtil nu haft stor betydning for det kriminalitetsforebyggende arbejde, hvor den fælles indsats har gjort det lettere at opspore og hjælpe børn og unge med risiko for at ende i kriminalitet. Aftalen forpligter de tre kommuner og Københavns Vestegns politi til i fællesskab at udvikle metoder til at bremse den negative udvikling for børn og unge. Samtidig arbejdes med at hindre rekruttering til bandemiljøer samt opbygge en tryghedsskabende dialog mellem myndigheder og beboerområder om tiltag og udvikling i områderne.
Med bandepartnerskabet er der indført en systematik i kommunernes forebyggende arbejde, og der er udviklet fælles redskaber og metoder. Med fornyelsen af partnerskabsaftalen, skal metoderne ny videreudvikles samt søges udbredt til andre kommuner og øvrige interessenter.
Trine Græse, borgmester i Gladsaxe:
- Vi ønsker alle tryghed i vores byer. Derfor er det vigtigt med et godt samarbejde mellem kommunerne og politiet om at bekæmpe alt det, der kan skabe utryghed. Og bandekriminalitet kender ikke kommunegrænser.
Thomas Gyldal Petersen, borgmester i Herlev:
- Vi ser frem til at fortsætte det gode forebyggende arbejde omkring tryghed i vores byer. Når vi arbejder sammen på tværs af kommuner og politi, er vi stærkere og kan gøre mere for borgerne i alle tre kommuner.
Jesper Würtzen, borgmester i Ballerup:
- Partnerskabet har stor værdi og betyder blandt andet, at politi og kommuner hele tiden er opdaterede på, hvad der sker i lokalområderne og kan handle hurtigt, hvis der måtte blive behov for det. Vi ved, at de unge færdes på tværs af kommunegrænserne, og derfor er det vigtigt, at vi arbejder tæt sammen.
Kim Christiansen, politidirektør i Københavns Vestegns Politi:
- En fælles, bred og vedholdende indsats mod bandernes uvæsen er stadig aktuel, og det arbejder vi løbende på i hele politikredsen – både med at få efterforsket og retsforfulgt deres kriminalitet men også med at forebygge og standse deres rekruttering af unge, som er på en forkert kurs i livet.
Kontakter
Borgmester Trine Græse Gladsaxe Kommune via kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22
Billeder
Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe ansætter 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter forældrebetalingen i børnehuse30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter nu 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter allerede fra 1. august 2026 forældrebetalingen i kommunens børnehuse.
Sensorer skaber tryghed i demensboliger15.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune øger trygheden blandt beboere i demensboliger med et helt nyt sensorsystem.
Nyt projekt styrker børnefamiliers adgang til naturoplevelser i Gladsaxe9.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt tiltag i Gladsaxe fremmer børnefamiliers muligheder for gode oplevelser i naturen. Tiltaget hedder Svalens Naturkort og blev lanceret i dag onsdag den 8. april i Børnehuset Mosen.
Gladsaxe hylder de grønne transportvaner9.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune hylder igen i år alle, der vælger at gå, cykle, tage bus eller tog – eller køre sammen. De grønne transportvalg reducerer trafikstøjen og er til gavn for klimaet og sundheden – og giver plads på vejene til dem, der virkelig har behov for bilen.
Klatrehallen GoMonkey Cave Gladsaxe tager form8.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxes nye klatrehal GoMonkey Cave tager for nu for alvor form. Hallen kommer til at huse Danmarks første såkaldte Via ferrata, hvor man kan gå af fem forskellige ruter i forskellige højder i op til 13 meters højde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


