Gladsaxe fordobler testkapaciteten med egne kommunale testcentre
9.4.2021 07:00:00 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Smittetrykket i Gladsaxe har senest resulteret i en midlertidig lukning af skoler og SFO’er, ligesom genåbningen af de liberale erhverv er blevet udskudt til og med 11. april. For at endnu flere borgere kan blive testet, har Gladsaxe netop åbnet sine helt egne faste kviktestcentre i Værebro og Høje Gladsaxe.
- Vi mente, at vi havde brug for flere lokale testcentre i Gladsaxe, så vores borgere fik mulighed for at blive testet tæt på deres hjem, så vi generelt kan holde smittetrykket i Gladsaxe nede. Og da det ikke har været muligt at få flere testcentre via Region Hovedstaden, har vi nu valgt at åbne vores egne kviktestcentre her i Gladsaxe. Så jeg håber, at rigtig mange borgere vil benytte mulighederne for at lade sig teste, så vi kan få brudt de lokale smittekæder og derigennem holde smittetallene nede. For vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få vores børn tilbage i skolerne hurtigst muligt og sikre, at frisører, massører og andre af vores liberale erhverv kan åbne for kunderne og få gang i deres forretning igen, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.
Egne podere står klar
Gladsaxes egne kviktestcentre kommer til at fungere i samspil med Region Hovedstadens faste PCR-testcenter på Gladsaxe Rådhus og kviktestcentret på Bagsværd Hovedgade, der drives af Copenhagen Medical. På den måde fordobler Gladsaxe nu den lokale testkapacitet, så flere end 2.000 borgere dagligt kan blive testet for coronavirus.
Det kan lade sig gøre, fordi Gladsaxe gennem længere tid har arbejdet for at kunne tilbyde tests til frontmedarbejdere i arbejdstiden – og derfor allerede har uddannet et team af podere, som blandt andet er rekrutteret via Gladsaxe Jobcenter.
Det betyder, at poderne har kunne træde til med kort varsel. Især nu hvor skolerne er lukket midlertidigt ned. Og flere podere er desuden ved at blive uddannet, så de kan træde til, når skolerne igen får brug for det.
Smittetallene falder
Den seneste uges tid har Gladsaxe arbejdet på højtryk for at få så mange som muligt til at lade sig teste. Der er for eksempel blevet sendt sms'er til borgere i de hårdest ramte boligområder, hvor også medarbejdere fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Den Boligsociale Helhedsplan har gået fra dør til dør med opfordringen om test. Og de nyeste tal viser, at Gladsaxe har haft 83 smittede de seneste 7 dage, hvilket giver et smittetryk på 120 smittede pr. 100.000 indbyggere – sammenlignet med 245 i sidste uge.
Gladsaxes to nye kviktestcentre har åbent alle hverdage kl. 10-18 og i weekenden kl. 10-16. De har til huse i selskabslokalerne Høje Gladsaxe Torv 2B og Festlokale A og B på Værebrovej 72. Det er de lokale boligorganisationer, som har stillet lokalerne til rådighed.
Kontakter
Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Bred budgetaftale i Gladsaxe Kommune17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Lokallisten Gladsaxe i Gladsaxe Kommune har indgået en budgetaftale for 2027-2030.
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
Rana vinder Gladsaxeprisen 202624.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forkvinde for bydelsmødrene Rana El Hajj vinder Gladsaxeprisen 2026 for sin store indsats med at skabe aktiviteter og bygger broer mellem borgere i Høje Gladsaxe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
