Gladsaxe Kommune

Gladsaxe danmarksmester i life science-jobs

Del
Gladsaxe indtager endnu en gang førstepladsen over kommuner med flest arbejdspladser inden for life science.

Den danske life science-sektor er langt større end tidligere antaget og vokser hurtigt. Det fastslår en ny analyse fra projektet Greater Copenhagen Life Science Analysis Initiative. Ifølge analysen topperGladsaxe fortsat listen over life science-kommuner med godt 10.000 jobs og en vækst på 1.745 nye jobs over de sidste fem år.  

Den stærke vækst inden for life science skyldes ikke mindst Novo Nordisk og søstervirksomheden Novozymes, som står for størstedelenaf Gladsaxes arbejdspladser inden for life science. Men kommunen er også hjemsted for en række andre medicinalvirksomheder såsom AGC Biologics, Zealand Pharma, Merck, Amgen og Teva, der alle har haft en positiv jobvækst siden 2017.  

- I Gladsaxe arbejder vi for at være den mest attraktive og bæredygtige erhvervskommune i Danmark. Vi prioriterer samarbejdet med virksomhederne højtog forsøger at skabe de bedste forudsætninger for et erhvervsliv i vækst. Derfor er jeg utrolig glad for at se, hvordan både vores life science-virksomheder og industrivirksomheder lykkes med at skabe vækst og arbejdspladser i Gladsaxe, siger borgmester Trine Græse. 

En stærk erhvervskommune i vækst  

Den positive udvikling i Gladsaxe ser ud til at fortsætte. Blandt andet byder fremtiden på investeringer fra AGS Biologics og Ferrosan Medical Devices. Derfor håber Gladsaxe på at kunne fastholde førstepladsen i årene frem. 

- Det er rigtig positivt, at virksomhederne fortsætter deres investeringer og skaber flere arbejdspladser i Gladsaxe. Som kommune gør vi, hvad vi kan for at understøtte udviklingen med innovative partnerskaber og erhvervsservice af den bedste kvalitet. Det sker blandt andet gennem rådgivning, netværksskabelse og i partnerskaber med blandt andet Copenhagen Capacity og Gladsaxe Jobcenter om at tiltrække den helt rigtige arbejdskraft til virksomhederne, fortæller borgmester Trine Græse.

Analysen ”Life Science in Eastern Denmark – the Danish Part of Medicon Valley” baserer sig på et treårigt analysearbejde i projektet Greater Copenhagen Life Science Analysis Initiative. Projektet drives i samarbejde mellem Øresundsinstituttet og Medicon Valley Alliance, som er en af de førende life science-klynger i EU, og som Gladsaxe Kommune også er engageret i.  

Læs hele analysen her.  

Kontakter

Trine Græse, borgmester i Gladsaxe Kommune via kommunikationschef Ulla Baden: mobil 22 76 56 22, mail ulla.baden@gladsaxe.dk


Rasmus Le Fevre, direktør i Ferrosan via Morten Rytter Kure, Executive Assistant & Head of Strategy: mobil 25 62 76 34

Information om Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

39 57 50 00http://gladsaxe.dk

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner. 

Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.

Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye