Glad og bæredygtig gris på tallerkenen: Domestic nomineret til fornem pris
25.11.2021 09:00:00 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

Køkkenchef Bjarke Jeppsen har skabt en sanselig eksplosion. Domestics ret er indbydende for både øjne, næse og mund, og så er grisen tænkt ind i flere elementer. Fra det øl-braiserede grisebryst, til ragouten af indmad og den lækre coté d’bouef med sauce på gris, majs, lardofedt og tunge
-Jeg har hele vejen igennem forsøgt at fremhæve grisen og dennes smage. En gris er så meget mere end de lyserøde skiver ned i køledisken. Det er vigtigt for os, at grisen har haft det godt, og hvis der er noget, der kan smages, så er det at dyret har haft det rigtig godt. På Domestic serverer vi 18 serveringer, og det DNA har vi gerne vil bevare i retten, siger Bjarke Jeppesen.
Udover Domestic, er også Syttende i Sønderborg, Domestic i Aarhus, Pasfall i Odense, Fru Larsen ved Aarhus og Restaurant Palægade i København nominerede til at modtage prisen.
Ti år med gris
Konkurrencen ’Årets Ret med Gris’ arrangeres af Landbrug & Fødevarer, og bliver afholdt for tiende år i træk. Konkurrencen har hvert år tiltrukket den absolutte elite inden for dansk gastronomi, og med grisen i fokus er der blevet skabt mange forskellige gastronomiske fortolkninger igennem årene.
-For 10 år siden aktiverede vi kokkene og bad dem definere smagen af gris gennem kreative fortolkninger, da mange kokke er vilde med grisens alsidighed, den gastronomiske kvalitet og de store smage. Det har derfor også været helt utroligt at følge den gastronomiske udvikling igennem de sidste 10 år, og set hvordan grisens rolle på tallerkenen hele tiden ændres. Det er også det fantastiske ved grisen, at den netop repræsenterer et stort smagsunivers med rigtig mange forskellige smagsnuancer. Det er det, der er kendetegnende ved disse 5 fantastiske retter i år - nemlig at smagene er i højsædet. Vi glæder os også til at kunne være samlet og fejre vinderen i fysiske omgivelser på Axelborg, særligt efter halvandet med covid-19, hvor vi kan hylde restaurationsbranchen efter en udfordrende tid, siger Anders Nicolajsen, seniorkonsulent for Foodservice og Gastronomi i Landbrug & Fødevarer.
En gastronomisk festdag
Vinderen af prisen ’Årets Ret med Gris’ kåres den 29. november 2021 på Axelborg i København. Dagen byder også på nogle af de mest udsøgte og eksklusive råvarer, der er udvalgt fra toppen af den danske restaurantscene. Blandt smagsoplevelserne er der vine i topklasse, specialøl, friske limfjordsøster, kaviar og mange andre ekstravagante råvarer.
’Årets Ret med Gris’ er ikke den eneste pris, som uddeles denne dag. I år afholdes der også for første gang ‘Årets Ret med Fisk & Skaldyr’, som også vil blive uddelt til prisshowet. Desuden er Landbrug & Fødevarer gået sammen med spiseguiden Whiteguide, der til eventet vil lancere deres 2021-udgave af spiseguiden.
- Gastro-konkurrencerne har tidligere haft mange nominerede, men i år er feltet snævret ind til blot 5 nominerede til Årets Ret med Gris og 4 nominerede til Årets Ret med Fisk & Skaldyr. Vi har dog valgt at skærpe feltet af nominerede grundet covid-19. Det har givet mulighed for, at vi kunne lave en masse digital kommunikation med flotte videoer af de nominerede, hvor kokkene virkelig får lov il at folde deres retter ud, siger Anders Nicolajsen, seniorkonsulent for Foodservice og Gastronomi i Landbrug & Fødevarer.
Med samarbejdet og prisuddelingen håber Landbrug & Fødevarer og Whiteguide at støtte den danske restaurationsbranche ved at inspirere danskerne til at komme ud og få en kulinarisk oplevelse hos de mange dygtige restauranter.
Billeder
Information om Landbrug & Fødevarer
Om ’Årets Ret med Gris 2021’:
Prisen uddeles af Landbrug & Fødevarer. Vinderen findes ved juryvotering efter, at juryen har besøgt de fem nominerede restauranter og kokke og smagt deres konkurrenceret med gris.
De 5 nominerede restauranter og kokke er:
- Bjarke Jeppsen, Domestic
- Marc Kaalund, Fru Larsen
- Jesper Koch og Peter Rødsgaard, Syttende
- Thomas Pasfall, Pasfall
- Lukas Jensen og Rune Bjerre, Palægade
De 5 jurymedlemmer er:
- Svend Rasmussen (Tv-vært, kok og madanmelder TV2)
- Helle Brønnum Carlsen (forfatter, madanmelder Whiteguide, Børsen & Politiken)
- Mikkel Maarbjerg (forfatter, kok og direktør i Maarbjerg & Kirk)
- Daniel McBurnie, (køkkenchef og sidste års vinder)
- Thomas Herman, (kok, forfatter, TV-vært)
- Anders Nicolajsen (L&Fs Markedskonsulent for Gastronomi & Foodservice)
Årets Ret med Gris arrangeres af Landbrug & Fødevarer og er støttet af Norma & Frode S. Jacobsen fond samt Svineafgiftsfonden.
Om Whiteguide og deres uddelinger:
Til eventet den 29. november uddeles også Whiteguide 2021, som er en spiseguide der udkommer én gang om året i Danmark med 300+ nye anmeldelser af de bedste restauranter i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: En svær dag for dansk landbrug3.9.2026 13:33:13 CEST | Pressemeddelelse
Gødskningsloven er vedtaget i Folketinget. Det er en svær dag for dansk landbrug, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Økologien skal tilbage i indkøbskurven: Ny landsdækkende kampagne lanceres på Food Festivalen3.9.2026 12:12:20 CEST | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og en lang række økologiske aktører søsætter fredag den 4. september en ny kampagne, der skal få flere danskere til at vælge økologi. Kampagnen lanceres ved Food Festivalen på Tangkrogen i Aarhus.
Landets skarpeste grøntkokke samledes i Aarhus3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når nogle af Danmarks bedste kokke får frie hænder til at vise, hvad grøntsager kan? Det spørgsmål blev besvaret onsdag aften på Michelin-restauranten Domestic i Aarhus, hvor 50 nøglepersoner fra foodservicebranchen så grøntsager blive løftet til gastronomi på højeste niveau.
L&F: Regeringen truer direkte dansk fødevareproduktion31.8.2026 21:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 4.500 fra landbruget, følgeerhvervene og erhvervslivet har i dag været samlet i Odense, for at sende et klart budskab til Christiansborg. En ufærdig og forhastet kvælstoflovgivning river tæppet væk under fødevareproduktionen i Danmark og bremser arbejdet i de lokale grønne treparter. Dertil kommer et nationalt sprøjteforbud.
Forud for stormøde: Maskinhandlere, elektrikere, entreprenører, vognmænd og fødevarevirksomheder bakker op om danske landmænd30.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 4.000 deltagere ventes til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik. Blandt dem er repræsentanter fra en lang række erhverv, der frygter konsekvenserne af den kommende kvælstofregulering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

