Glad Lotto-vinder: ”Jeg prøver at lade som om livet ikke er anderledes nu, men det ER anderledes”
Når der pludselig en dag står en million kroner ekstra på bankkontoen, så kan det godt være lidt svært at lade som om, at alt er, som det plejer at være.

Da telefonen en sen aften ringede hos en træt mand fra Gladsaxe Kommune, var han først overrasket over, at ejeren af den lokale kiosk ringede til ham så sent, men det tilgav han hurtigt, da han hørte, hvad kioskejeren ville ham.
”Vi har spillet Lotto sammen i mange år, så jeg kender godt kioskejeren. Så ringede han og spurgte, om jeg var gået i seng (Jeg sagde, nej, selv om at det var jeg!) og om jeg havde tjekket min kupon? (Det havde jeg ikke!) Så måtte jeg jo lige ind for at kigge på kuponen,” fortæller manden, som pludselig ikke længere var spor træt, da han først fik tjekket tallene: Lotto-systemet, hvor manden havde købt en ud af 10 anparter, havde såmænd ramt den store gevinst: Det gav lidt over 10.000.000 kroner i alt – eller 1.001.681,40 kroner per mand.
”Nej, så sov jeg ikke mere den aften! I stedet åbnede min kone og jeg en flaske champagne, og så stod vi der og skålede, mens vi tjekkede Lotto-tal,” fortæller manden.
Gældfri
Han fortæller, at han ikke vil lade pengene vende op og ned på livet, men det er faktisk sværere end som så, fortæller han.
”Jeg prøver jo at lade som om livet ikke er anderledes nu, men det ER anderledes,” siger han.
Noget af det første manden gjorde med pengene var at betale, hvad han skyldte:
”Så nu er vi er gældfri og sparer 30.000 kroner i renter om året! De penge, vi før betalte for lånet, dem lægger vi nu til side på en opsparing, så på den måde prøver vi at bibeholde de samme udgifter som før, men vi HAR da fået mere frihed. Vi har også været ude at spise et par gange, og det er da dejlige oplevelser, men vi prøver at lade som om, det stadig bare er normal hverdag,” siger han.
Det skal dog ikke være hverdag det hele, så der er også lagt lidt til side til en stor ferierejse på et tidspunkt. Den glæder manden sig til, og ellers glæder han sig over de nye muligheder, hans sundere økonomi nu giver ham. For eksempel kan han nu yde et pænt tilskud til parrets datter.
”Det giver mig så meget glæde at kunne hjælpe på den måde. Hun ved det ikke endnu, men hun får lige 100.000 som et ekstra plus,” siger han.
Om Lotto
Lotto er danskernes foretrukne lotteri og over 1 million danskere spiller med hver uge. Den første trækning fandt sted 7. oktober 1989 - og spillet har kørt hver eneste lørdag aften siden da. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 7.000.000. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, som betyder, at der hver uge bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil efterlyser 3 millionærer29.12.2025 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Er du millionær uden at vide det? Danske Spil uddelte 1. juledag millioner til 29 heldige danskere – men mangler stadig at finde 3 af vinderne.
Danske Spil fortsætter millionregn - små 10 millioner til to danskere27.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
For anden dag i træk uddelte Danske Spil i går mange millioner til heldige danskere. 1. juledag blev 29 danskere millionærer på Lotto, og 2. juledag vandt to danskere næsten ti millioner kroner på Eurojackpot.
Her landede alle Det Store Jule Lottos millioner: 29 danskere fra hele landet er nu julemillionærer26.12.2025 08:58:07 CET | Pressemeddelelse
Ikke færre end 29 danskere fik sig torsdag aften en forsinket julegave fra Danske Spil – af den slags, der IKKE skal byttes. Se her, hvor alle de heldige vindere kommer fra.
Her er hun: Årets første millionær på skrabekalenderen23.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra Sydsjælland har som den første skrabet 10 juletræer på Danske Spils og Quicks røde skrabejulekalender. ”1.000.000, det er et vildt tal,” siger hun.
Får 149 millioner ind på kontoen i dag: ’Det er surrealistisk!’22.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver rigeligt råd til store julegaver i år i et lille hjem i Rudersdal Kommune. I dag udbetaler Danske Spil nemlig gevinsten på 149 millioner kroner fra Eurojackpot – lige i tide til de sidste gaveindkøb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum