Glad Lotto-vinder vil udleve drømmen om det store krydstogt: Men først om nogle år, når han får mere tid

Forventningens glæde er ikke sådan at kimse ad.
Det ved en midaldrende mand fra Århus Kommune, som for nyligt vandt 1.000.000 i Lotto: Han og konen er slet ikke i tvivl om, hvad de vil bruge nogle af pengene på, for de har nemlig længe haft en drøm, som de nu kan realisere.
”Man har jo altid nogle drømme, og vi kunne godt tænke os at tage på et krydstogt!” fortæller manden begejstret.
Meeen selv om han og konen nu rigeligt har råd til at købe de dyreste billetter til et luksus-cruise, så bliver det ikke til noget lige nu.
”Vi har aldrig haft den der følelse af ’nej, nu gør vi det bare!’ Vi har ikke rigtigt tid til at realisere planerne nu, for vi har svært ved at rykke så lang tid ud af kalenderen, så nu sætter vi pengene i banken i stedet, og så ved vi, at vi kan tage på det krydstogt, når vi går på pension. Det er en rar følelse at have noget i horisonten,” siger manden.
Rar følelse
Manden og hans kone har dog allerede brugt en bid af pengene på at hjælpe parrets barn og svigerbarn, som står foran at skulle købe en ny bolig.
Det er en rar følelse, når man har voksne børn, at kunne give dem en hjælpende hånd. De troede godt nok ikke lige på det i starten, da vi fortalte dem det, men sådan er det jo nok i de fleste tilfælde. Der er så mange som os, når der nu er to hver uge, der vinder en million på Millionærgarantien, men… ja, jeg kender i hvert fald ingen, der har vundet,” filosoferer manden, før han medgiver, at han jo heller ikke selv har tænkt sig at fortælle vennerne om den store gevinst.
”Nej, vi har ikke behov for at offentliggøre det. Vi er de samme mennesker om de penge nu kommer eller ej. Men gu’ fanden er det en rar følelse. Det gør alderdommen lidt rarere, selv om der er nogle år endnu til vi når dertil,” siger han.
”Nu står pengene i banken, for vi vil heller vente og gøre det rigtige, så det ikke bare bliver en hovsaløsning. Man skal lige tænke det igennem først. Og så er det jo heldigt, at man ikke længere betaler negative renter i banken. Det havde gjort meget ondt!” konstaterer manden.
Om Millionærgarantien
Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden den blev indført - været mere end 200 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Tidlig julegave fra Danske Spil: Dansker vinder 8 millioner i Lotto21.12.2025 08:12:00 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker kan gå julen i møde med 8.000.000 skattefrie kroner på kontoen – to mere kan kalde sig nyslåede millionærer. Se her, hvor millionerne landede.
Folket i tvivl som aldrig før: Hvad vil kongen sige?20.12.2025 09:45:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spil melder om større spredning end normalt i danskernes gæt på, hvad kongens nytårstale vil indeholde. ’Søens folk’ stadig langt nede på listen på Oddset.
Mindst 25 danskere bliver millionærer første juledag19.12.2025 08:29:42 CET | Pressemeddelelse
Sjappet jul: Første juledag regner det med millioner, når Danske Spil uddeler 25 ekstra gevinster á 1 million kroner i Det Store Jule Lotto. Det er – sammen med Påske Lotto – årets største millionærchance i Lotto.
Danske Spil sender over 10 millioner ud til heldige danskere15.12.2025 09:49:15 CET | Pressemeddelelse
Millionerne rullede lystigt af sted i Danske Spils lotterier i sidste uge. Både Lotto og Eurojackpot gjorde danskere til millionærer. Se her, hvor gevinsterne landede.
Svært at finde grimasse, der kan passe: - vinder million i Lotto på vej til skæld ud-møde13.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
’Tab og vind med samme sind,’ siger man: Men det kan godt være svært at være sur, når man lige har vundet en million i Lotto…
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

