GL. KONGSGAARD SLÅR DØRENE OP FOR SOMMEREN
24.5.2023 08:30:00 CEST | ROMU | Pressemeddelelse
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren", fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Maja KvammFrederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, Tadre Mølle
Tlf:+45 21 51 73 21majakv@romu.dkBilleder

Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Teater og museum i Frederikssund går sammen om stærk lokalhistorie fra efterkrigstiden21.5.2026 11:49:54 CEST | Pressemeddelelse
En næsten glemt historie fra efterkrigstidens Jægerspris får nu en helstøbt opblomstring. Med teaterets sans for magiske oplevelser og museets flair for medrivende historiefortælling løfter Parkteatret og Færgegården i fællesskab historien, om dengang 1700 sovjetiske flygtninge tilbragte en sommer i Jægersprislejren.
Kom med på spændende sommervandringer i Lejres smukke, mytiske landskab28.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterer Lejre Museum på gratis, guidede sommervandringer i det fascinerende landskab omkring museet. Her kan man gå i fodsporene på vikingerne og på de store sagnkonger, mens lokalkendte guider fortæller medrivende fortællinger om området, om heltene og kongerne, og om de ikoniske fortidsminder.
Kampen om tallerkenen – historisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard27.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Du kan smage på fortidens fødevarekampe, når Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage den 19. maj endnu engang inviterer til langbordsmiddag i den gamle købmandsgård - helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.
Fred er at handle – kast dine kræfter ind23.4.2026 09:52:41 CEST | Pressemeddelelse
Fred er ikke bare en tilstand. Fred lever i de små og store handlinger, mennesker hver især foretager. Roskilde Museum inviterer sammen med Fredsinitiativet i Roskilde til en dag i fredens tegn på befrielsesdagen den 5. maj. Dagen markeres desuden med fri entre i museets udstillinger.
Rockmuseet fylder 10 år – og gaverne er til dig!15.4.2026 08:33:25 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. april er det præcis ti år siden, Rockmuseet crashede festen på Rabalderstræde i Roskilde. Et årti er fløjet forbi med fodpedalen i bund og volumen på max. Derfor inviterer det statsanerkendte museum til 10-års fødselsdag med musik, historier og fri entré hele dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

