Gymnasieskolernes Lærerforening

GL-formand: Aftale om finansiering af FGU rammer forkert

Del

Aftalen møder kritik i Gymnasieskolernes Lærerforening, hvor formanden, Annette Nordstrøm Hansen, kalder det stærkt foruroligende, at aftalepartierne fortsætter en kurs med at finansiere uddannelsesreformer ved at tage pengene fra andre uddannelser.

Partierne bag den forberedende grunduddannelse (FGU) har indgået aftale om at finde penge til at finansiere uddannelsen. Aftalen betyder, at der igen bliver taget penge fra ungdomsuddannelserne, blandet andet til fjernundervisning.

”Politikerne fodrer hunden med sin egen hale. Vi fremmer ikke kvalitet og udvikling på uddannelsesområdet ved hver eneste gang at gå på strandhugst hos hinanden, når nye tiltag og reformer skal finansieres. Det er helt forkert at finansiere FGU-reformen ved at tage penge fra ungdomsuddannelserne”, understreger Annette Nordstrøm Hansen.

Med aftalen fjerner partierne 16 mio. kr. fra fjernundervisningen på VUC, som i forvejen har måttet spare hele 138 mio. kr. på fjernundervisningen i 2016.

”Det er en alvorlig besparelse, som går ud over et i forvejen økonomisk hårdt ramt tilbud til både sårbare kursister og grupper, som benytter sig af fjerundervisningens fleksible tilbud for at komme videre på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet”, siger GL-formanden.

Hun hæfter sig desuden ved, at finansieringsaftalen for FGU baserer sig på økonomital fra 2016. Det betyder, at de penge, der fjernes fra ungdomsuddannelserne i finansieringsaftalen, ikke tager højde for de årlige besparelser på 2 procent på ungdomsuddannelserne, som er gennemført i såvel 2017 som 2018, samt den ekstraordinære besparelse i 2017 på yderligere 3,6 procent på stx, som gik til at medfinansiere reformen af erhvervsuddannelserne.

”Ingen har overblik over, hvordan fjerundervisningens kvalitet ser ud efter de senere års voldsomme besparelser. Det er løse formodninger og et yderst spinkelt og udokumenteret grundlag, forligspartierne omsætter sine besparelser på”, siger Annette Nordstrøm Hansen.

Besparelser på markedsføring går ud over undervisningen

Når det gælder reduktion i skolernes udgifter til markedsføring, er GL-formanden enig i, at skolerne ikke er sat i verden for at markedsføre sig i konkurrence med hinanden om elever og kursister.

”Skolerne skal ikke bruge unødige penge på markedsføring. Men hvis forligspartierne vil begrænse markedsføringsudgifterne, kan de gøre det ved lov. Ikke ved generelle besparelser, der rammer alle skoler ens. Det giver en skævdeling og går ud over skoler, der bruger pengene, som de skal, på uddannelse og ikke på markedsføring. Disse skoler skal nu finde endnu flere besparelser på undervisningen”, understreger GL’s formand.   

For de gymnasiale uddannelser, der bruger markant færrest penge på markedsføring blandt voksen- og ungdomsuddannelser, betyder reduktionen i markedsføringsudgifterne en samlet besparelse på 10 mio. kr. årligt fra 2019 og frem på de almene uddannelser. På VUC udgør besparelsen 6 mio. kr. årligt, det samme gælder på erhvervsskolerne, herunder de erhvervsgymnasiale uddannelser.  

Nøgleord

Kontakter

Yderligere information hos
formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Annette Nordstrøm Hansen
tlf. 26 24 71 04
anh@gl.org

Links

Information om Gymnasieskolernes Lærerforening

Gymnasieskolernes Lærerforening
Vesterbrogade 16
1620 København V

http://www.gl.org

Gymnasielærernes faglige organisation

Følg pressemeddelelser fra Gymnasieskolernes Lærerforening

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Gymnasieskolernes Lærerforening

Regeringen må stoppe omprioriteringsbidraget på både erhvervsuddannelser og gymnasieuddannelser13.9.2018 12:12pressemeddelelse

“Jeg ønsker erhvervsskolerne tillykke med en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Men det er uklart at se, hvor stor den reelt bliver, når omprioriteringsbidraget fastholdes. Det eneste rigtige ville være at sløjfe omprioriteringsbidraget på både erhvervsuddannelserne og gymnasierne. Unge skal have uddannelser med kvalitet. Det får de ikke ved at fortsætte omprioriteringsbidraget," fastslår Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Undervisningsministeriet har afsat bestyrelsen på VUC Syd11.9.2018 10:20pressemeddelelse

”Det er en drastisk og beklagelig udvikling,” mener formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, og fortsætter: ”Ministeriet har bemyndigelsen til at gøre, som de gør. Og når det er ministeriets vurdering, at den nuværende bestyrelse ikke kan løfte opgaven, er det vigtigt, at der gøres noget, så man forhåbentlig man sikre et fundament for fortsat at have et uddannelsestilbud i området. VUC Syd har jo undervisning i det meste af Sønderjylland, og det vil være dybt problematisk, hvis ministeriet skulle vælge at lukke VUC Syd,” mener GL-formanden.

Lærere betaler prisen for ledelsessvigt på VUC Syd1.9.2018 09:30pressemeddelelse

VUC Syd har effektueret en række afskedigelser af lærere. Det er uacceptabelt, at lærere afskediges og dermed skal betale prisen for ledelsessvigt på VUC Syd,” mener formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen. Når en skole ansætter lærere uden pædagogikum, er skolen forpligtet til at give lærerne pædagogikumuddannelsen. En række af lærerne afskediges med den begrundelse, at de ikke har pædagogikum, hvilket ledelsen på VUC Syd skulle have sikret. ”Det er en yderst principiel sag for os, og vi vil forfølge den retsligt,” siger GL-formanden og fortsætter: ”Skolen er forpligtet til at give lærerne pædagogikum, men skolen har ikke levet op til sin forpligtelse til at give lærerne pædagogikum, og nu fyres en del af lærerne, fordi de ikke har pædagogikum. GL er enig i, at lærere, der underviser på gymnasialt niveau, skal opfylde de faglige og pædagogiske krav. Men det er ikke lærerne, der skal betale prisen for ledelsessvigt. Det er det blevet på VUC Syd.” Formanden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum