Gjensidige tilbyder mere end 300.000 kunder adgang til psykologisk hotline under COVID19
6.4.2020 14:25:38 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Det kræver noget ekstra at komme gennem tilværelsen for tiden. Nye følelsesmæssige og praktiske udfordringer er blevet en del af hverdagen, og det kan være svært for mange at få tingene til at hænge sammen. Med Samtaletid får alle Gjensidiges privatkunder mulighed for at vende stort og småt med en psykolog, hvilket forhåbentlig kan være en lille hjælp i en svær tid.
”For at udvise samfundssind i en svær periode, har vi valgt at tilbyde samtaletid med erfarne psykologer til alle vores privatkunder i Danmark. Dem har vi mere end 300.000 af, og da tilbuddet omfatter hele husstanden, betyder det, at omkring 700.000 danskere kan få en snak med en af vores psykologer,” siger Mats Gottschalk, koncerndirektør for Gjensidige Forsikring i Danmark.
Hvad er Samtaletid?
Samtaletid er en hotline, hvor man kan tale med nogle af landets dygtigste psykologer om det, der bekymrer i disse helt særlige tider. Psykologerne er fra det anerkendte psykologhus Encounter, og alle samtaler er fortrolige, ligesom det ikke registreres, hvem der ringer ind. Samtaletid kommer i første omgang til at være åben i hele april, og det koster ikke kunderne noget at bruge den.
”Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den situation vi står i, er så unik og speciel, at vi skal tænke udover, hvad vi normalt tilbyder, så vi kan være der for vores kunder,” siger Mats Gottschalk og uddyber:
”Vi ved, at situationen lige nu er så usædvanlig, at flere end normalt kan få brug for hjælp. Derfor håber vi, at vores kunder tager godt imod initiativet.”
Vil du vide mere?
Samtaletid gælder i første omgang i hele april. Læs mere om Samtaletid på vores hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschef
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Stor stigning: Stadig flere sager om puffbars i tolden15.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Trods klare sundhedsrisici så fortsætter puffbars og e-cigaretter med at strømme ind over grænsen, hvor der de seneste to år er sket knap en fordobling af indrapporterede sager. Det viser nye tal, som Toldstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Hver femte dansker kæmper med søvnproblemer10.3.2026 07:47:00 CET | Pressemeddelelse
Hver femte dansker har brug for hjælp til at få en god nats søvn og det fører til brug af forskellige søvnhjælpemidler. Særligt melatonin er blevet et hit blandt danskerne, hvilket nye tal fra Sundhedsdatastyrrelsen bekræfter.
Gjensidige og Gouda Rejseforsikring udvider rejsedækninger til kunder påvirket af uro i Mellemøsten2.3.2026 11:55:27 CET | Pressemeddelelse
Der er mere hjælp af hente for rejsende i berørte lande i Mellemøsten, som nu får dækket meromkostninger til hotel og forplejning.
Ugentlige maveproblemer: Hver femte kvinde døjer med hård mave26.2.2026 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forstoppelse og mavesmerter er realiteten for hver femte danske kvinde på ugentlig basis. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Flere tusind boligejere går glip af penge til energiforbedringer24.2.2026 07:49:00 CET | Pressemeddelelse
Kun få boligejere udnytter muligheden for at søge tilskud til energirenovering. For næsten halvdelen af danskerne ved ikke, hvilket energimærke deres bolig har, og det kan stå i vejen for tilskud fra en millionstor pulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

