Gjensidige forlænger aftale og investerer massivt i dansk kvindefodbold
28.1.2022 08:03:25 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

Gjensidige Kvindeliga skal inspirere piger til at drømme. Drømme stort. Og sådan vil det fortsat være i mange år endnu.
Gjensidige øger sin økonomiske investering og forlænger det historiske partnerskab med Kvindeliga og DBU. Det betyder, at Gjensidige forbliver navnesponsor for den bedste kvindelige fodboldrække i Danmark, der frem til sommeren 2025 fortsat hedder Gjensidige Kvindeliga.
Men aftalen indeholder mere end Gjensidige Kvindeliga. Forsikringsselskabet har også købt rettighederne til kvindernes pokalturnering, der fremover kommer til at gå under navne Gjensidige Kvindepokalen.
Gjensidige samler dermed hele kvindefodbolden under samme navn og vil skabe et endnu stærkere fundament for at være pige- og kvindefodboldspiller i Danmark.
”Det har været ekstremt lærerigt og meget spændende at være en del af den udvikling, som kvindefodbold gennemgår i disse tider, hvor vi i fællesskab med DBU kæmper en vigtig sag for lige vilkår. Derfor er det med stor glæde, at vi kan forlænge og udvide vores engagement i Gjensidige Kvindeliga og nu også Gjensidige Kvindepokalen. Sponsoratet har givet os værdifuld synlighed og vil for fremtiden stadig være en af vores stærke platforme, som vi bruger til aktivering over for vores kunder og til at øge vores tilstedeværelse på det danske marked, ” siger Mats C. Gottschalk
Sponsoratet har også vist sig værdifuldt overfor Gjensidiges eksisterende kunder. Fx kan alle kunder og medarbejdere hente en gratis sæsonbillet til kvindeligaen. Det tilbud er der flere tusinde, der har benyttet sig af i 2020 og 2021, og det er forventningen, at opbakningen bliver endnu større i 2022 og frem.
Også i DBU er der stor glæde over den treårige forlængelse af aftalen, der er den største af sin slags nogensinde i dansk kvindefodbold:
”Vi har været meget glade for samarbejdet med Gjensidige de seneste 2,5 år. Sammen kan og vil vi videreudvikle dansk kvindefodbold og skabe det bedst mulige fundament for at spille fodbold som pige og kvinde. Derfor er det fantastisk, at vi nu både forlænger og opgraderer aftalen,” siger Nicolai Kaas Nordstrøm, der er chef for Gjensidige Kvindeliga og Gjensidige Kvindepokalen.
Med den nye aftale ønsker Gjensidige at omfavne hele dansk kvindefodbold. Pokalturneringen får et stort løft med en pengepræmie på 150.000 kroner for pokalvinderen og på 50.000 kroner for det sølv-vindende mandskab.
Gjensidige Kvindeliga får endnu et mærkbart løft, der skal være med til at udvikle fundamentet for en stærk Kvindeliga og ikke mindst forstærke mulighederne for spillerne i ligaen. Derudover skifter kvalifikationsrækken også navn, så den fremover hedder Gjensidige Kvalifikationsliga.
Danmarks bedste kvindelige fodboldrække har heddet Gjensidige Kvindeliga siden sommeren 2019, hvor parterne indgik aftalen.
Begge parter er enige om ikke at oplyse sponsoratets størrelse.
Du kan se forårspremieren i Gjensidige Kvindeliga Slutspillet mellem HB Køge og Brøndby IF på TV3 Sport og Viaplay fredag den 25. marts kl. 19.00.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt hos Gjensidige:
Søren Frederiksen, mobil: +45 41 77 50 18, mail: soren.frederiksen@gjensidige.dk.
Pressekontakt hos DBU, Kvindeliga:
Anne Grønning, mobil +45 42 43 91 82, mail: angr@dbu.dk
Billeder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2020, mens forvaltningskapitalen udgjorde 118 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Danskerne ræser gennem byerne: Over en kvart million fartbøder på et år15.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes fod hviler tungt på speederen, når der køres gennem byzoner. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


