Giv familierne flere penge til forbrug og forbedringer
15.4.2020 12:33:38 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
Efter corona-krisen er det helt afgørende, at staten booster det private forbrug og fremmer grønne investeringer, både i hjemmene og på virksomhederne. Samtidig er det helt nødvendigt at gøre noget ekstraordinært for de erhverv, der er allerhårdest ramt, inden for blandt andet serviceerhvervene og oplevelsessektoren. Derfor fremlægger Ledernes Hovedorganisation i dag en økonomisk plan for genopretningen af dansk økonomi, som først og fremmest fokuserer på at give familierne flere penge mellem hænderne til forbrug.
Ledernes Hovedorganisation foreslår, at familiernes økonomi får et løft via blandt andet skattelettelser og tilskud til forbedringer i hjemmet og investeringer i grøn teknologi. Desuden skal alle danskere, der er i arbejde, kunne vælge at få deres opsparede feriepenge udbetalt i år, frem for at få dem når de går på pension, som de nuværende regler ellers lægger op til.
- For en typisk FH-familie vil det give 50.000 kroner mere i budgettet efter skat, hvis begge forældre vælger at få udbetalt deres feriepenge. Den forøgede købekraft vil generelt sætte gang i danske virksomheder. Pengene kan også bruges til for eksempel rengøring eller håndværksarbejde i hjemmet. Eller familien kan få sig nogle fælles oplevelser og støtte de virksomheder inden for oplevelsesøkonomien, der er særligt hårdt ramt, siger Svend Askær.
Hvis familien vælger at betale for service eller håndværkshjælp i hjemmet, bør de samtidig kunne trække en stor del af udgifterne fra i skat. Ledernes Hovedorganisation foreslår en markant udvidelse af den nuværende Boligjob-ordning, så hver voksen i husstanden skal kunne trække 40.000 kr. fra i skat, uanset om pengene går til håndværksudgifter eller service så som rengøring. Det er mere end en fordobling af det nuværende fradragsbeløb. Værdien af fradraget skal samtidig øges til 50 procent fra de nuværende 26 procent. Samtidig ønsker Ledernes Hovedorganisation, at fradraget straks trækkes fra i prisen på ydelsen og ikke først gives i forbindelse med skatteopgørelsen.
Danskerne skal mere på restaurant og i teatret
De familier, som vælger at bruge de ekstra penge i budgettet på oplevelser, skal også have gavn af en skatterabat – eller rettere en momsrabat. Ledernes Hovedorganisation foreslår, at restauranter, teatre, frisører og lignende midlertidigt får nedsat momsen til det laveste niveau, som EU-reglerne tillader. Og regeringen bør arbejde for en midlertidig dispensation fra EU, så der tillades nulmoms for visse brancher i en periode.
- De pågældende virksomheder er ekstremt hårdt ramt. I sagens natur har de jo ikke kunnet producere til lager, mens kunderne blev væk. Den omsætning, de har tabt, kan ikke vindes igen, og derfor har de brug for særlig støtte, siger Svend Askær.
En del af Ledernes Hovedorganisations plan for at kickstarte økonomien har også til formål at holde gang i den grønne omstilling. Derfor bør støttemulighederne for virksomheder, der investerer i klimaforbedrende teknologi og energieffektiviseringer, også forbedres betydeligt.
Hele forslagspakken er vedhæftet.
Kontakter
Søren KudahlPressechef
Tlf:2338 4211sku@lederne.dkVedhæftede filer
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Finanslov: Lederne efterlyser bred politisk aftale om skat9.10.2026 08:01:19 CEST | Pressemeddelelse
De blå partier har én afgørende vigtig opgave i det nye folketingsår: Hurtigst muligt at sætte sig ved forhandlingsbordet for at få en bred aftale om en skattereform.
Her er de fire nominerede til Årets Leder 20261.10.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire markante ledere fra vidt forskellige dele af dansk erhvervsliv er nomineret til Årets Leder 2026. I år er det 25. gang, Lederne uddeler den prestigefyldte pris, der hylder ekstraordinær ledelse og ledere, som skaber resultater og gør en forskel.
Lederne og Tryg går sammen om at levere større medlemsfordele1.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere tryghed. Mere værdi. Ledernes medlemmer får nu adgang til en attraktiv forsikringsløsning hos Tryg med ekstra gode vilkår, dedikeret rådgivning og målrettede fordele.
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum