Lolland Kommune

Giv et praj til Park og Vej

Del

Nu bliver det nemmere at orientere Park og Vej, hvis du opdager fejl eller mangler på veje, stier eller andre offentlige områder i Lolland Kommune. Med app’en ”Giv et praj” er det let at sende en besked fra din telefon med præcise detaljer om problemet, så snart du opdager det.

Når du har installeret app’en ”Giv et praj” på din telefon, får du mulighed for på stedet at sende et foto og en eventuel beskrivelse af sagen til Park og Vej. App’en registrerer, hvor du er, så du behøver ikke bruge tid på at formulere en stedsangivelse. Du kan også bruge app’en til at se, om andre allerede har tippet Park og Vej om det samme.

App’en letter arbejdet for både borgerne og Park og Vej, fortæller Park og Vejchef Kjeld Jensen:

”I Park og Vej sætter vi pris på at få viden om, hvor der er behov for os. Derfor vil vi gerne gøre det mindre besværligt at give os et praj, når der er noget, vi skal tage os sig af. Det gode ved app’en er, at den er lige ved hånden, og at den giver mulighed for hurtigt at tippe os uden først at skulle finde vores kontaktoplysninger og uden at være nødt til at lave en beskrivelse af det nøjagtige sted. For Park og Vej er det en fordel, fordi vi med det samme får de informationer, vi har brug for, og fordi app’en er med til at skabe et samlet overblik over sagerne. Det gør det nemmere for os at prioritere indsatserne bedst muligt,” siger han.

Du kan bruge app’en til at sende Park og Vej et praj om blandt andet huller i vej og fortov, hærværk, væltede træer, forskubbede kloakdæksler eller andre problemer, som kræver Park og Vejs opmærksomhed.

App’en ”Giv et praj – Lolland Kommune” er gratis og kan downloades i App Store og Google Play. Sammen med app’en følger en god brugervejledning.

For dem, som ikke har mulighed for at bruge en app, findes der en speciel udgave af ”Giv et praj” på www.lolland.dk/givetpraj. Her er det muligt at indberette et problem ved hjælp af et kort.

Nøgleord

Kontakter

Kjeld Jensen
Park og Vejchef, Lolland Kommune
Tlf. 25 26 59 01

Billeder

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum