Giv dit gamle sportstøj nyt liv: hummel vil gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen i nyt genbrugsunivers

En gammel træningstrøje, et par udslidte sko, eller måske en for lille flyverdragt til sønnemand.
Vi kender det allesammen. Garderoben hober sig langsomt op med gammelt tøj og sko, og til sidst ender vi med at smide det ud for at få plads til noget nyt.
I forsøget på at gøre op med en stigende brug-og-smid-væk-kultur har hummel som et af de første sportsbrands i verden lanceret et nyt genbrugsunivers, hvor forbrugerne kan give deres brugte hummel-tøj nyt liv.
”Vi ønsker først og fremmest at tage ansvar for de produkter, som vi sender i markedet, og derfor har vi oprettet et genbrugsunivers, hvor vi ønsker at genanvende eller gensælge vores kunders gamle hummel-produkter, når de sender dem retur til os,” siger hummel CEO Allan Vad Nielsen.
Genbrugsuniverset, der er blevet døbt re.hummel, er en del af hummels kundeklub, hvor kunderne optjener point hver gang, de indleverer deres gamle hummel-produkter – uanset produktets stand, og hvor det er købt.
Formålet er at gøre shopping mere cirkulært, hvor et nyt køb ikke behøves at medføre, at det gamle tøj ender i skraldespanden.
”For os handler det i høj grad om at forlænge levetiden på vores produkter og ikke mindst opfordre vores kunder til at tage del i cirkulær shopping. Ambitionen er, at kunderne altid skal forholde sig til det tøj, som de har i forvejen, og derfor vil vi gerne belønne dem hver gang, at de hjælper os med at give vores gamle produkter nyt liv,” fortæller Allan Vad Nielsen.
Som en del af det nye genbrugsunivers har hummel indgået et samarbejde med virksomheden create2STAY, der står for faciliteteringen af setuppet. På sigt er det ambitionen, at hummel også selv skal sælge de gamle produkter på egen webshop.
”I og med, at det er et nyt projekt har vi endnu ikke den tilstrækkelige data til at vurdere, hvor stor en andel af produkterne der vil kunne genbruges eller genanvendes. Vi er dog bevidste om, at genanvendelse af alt tøj endnu ikke er en realitet og fortsat står over for en række udfordringer. Ikke desto mindre ser vi det som et vigtigt skridt på rejsen til at gøre shopping mere cirkulært,” slutter Allan Vad Nielsen.
Kontakter
Nicolai JohansenPR & Communication Manager
Tlf:20743751nijo@hummel.dkBilleder
Information om Hummel
hummel er et dansk sports- og modebrand med en historik, der rækker tilbage til 1923. hummel designer, producerer og markedsfører sportstøj, træningstøj, udstyr og sneakers til både børn og voksne, kvinder som mænd. Gennem de fire produktkategorier teamsport, footwear, kids, sport lifestyle samt udvalgte premium co-labs, leverer hummel flere gange årligt nye styles i deres gennemførte mix af retro og tidsaktuelle trends. hummel A/S er en del af Thornico koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Hummel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hummel
HUMMEL INDGÅR SAMARBEJDE MED DAVID BECKHAMS ESPORTSHOLD25.4.2023 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel har netop annonceret et treårigt partnerskab med esports-organisationen Guild Esports, der har verdensberømte David Beckham som medejer. Aftalen træder i kraft med øjeblikkelig virkning og er indgået i samarbejde med hummels britiske licenspartner SportsPro.
HUMMEL INDGÅR NYT SAMARBEJDE MED BUNDESLIGA-KLUBBEN WERDER BREMEN13.4.2023 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel har netop indgået et nyt partnerskab med Bundesliga-klubben SV Werder Bremen, der skal bære de karakteriske hummel-vinkler i de kommende seks år. Aftalen træder i kraft fra sommeren 2023.
Science Based Targets-initiative godkender hummels klimamål28.3.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske sportstøjsbrand hummel har netop fået godkendt sine klimamål af Science Based Targets initiative (SBTi) – en bekræftelse af virksomhedens forpligtigelse til at reducere sit miljømæssige fodaftryk.
HUMMEL TILSLUTTER SIG NY OG UDVIDET AFTALE FOR ARBEJDSSIKKERHED I PAKISTAN16.2.2023 09:27:03 CET | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel går sammen med førende modebrands for at sikre arbejdernes sikkerhed i Pakistan ved at tilslutte sig den nye, udvidede ’International Accord for Health and Safety in the Textile Industry’.
HUMMEL ØGER FOKUS PÅ ESPORT OG INDGÅR NYT PARTNERSKAB MED FRANSK STORHOLD10.1.2023 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel øger sit fokus på esport ved at indgå et nyt partnerskab med Team Vitality. Aftalen træder i kraft med øjeblikkelig virkning og vil se det franske storhold bære de karaktetiske hummel-vinkler i de kommende tre år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum