Louis Nielsen

Gitte gav syn til fattige afrikanere

Del
Chefoptiker Gitte Mose fra Thisted har været i Tanzania og foretage synsprøver og uddele briller til fattige børn. Mange af brillerne kom fra en indsamling fra eleverne i 5A på Rolighedsskolen i Thisted
Eleverne i 5A på Rolighedsskolen samlede over 350 par briller ind til Tanzania. Mange af briller blev uddelt og bragte stor glæde hos børn og voksne i Tanzania
Eleverne i 5A på Rolighedsskolen samlede over 350 par briller ind til Tanzania. Mange af briller blev uddelt og bragte stor glæde hos børn og voksne i Tanzania

Chefoptiker Gitte Mose har til daglig sin gang hos Louis Nielsen i Thisted. Men i en uge skiftede hun Thisted ud med Arusha, en by i det nordlige Tanzania over 11.000 kilometer væk. Her var hun afsted sammen med et hold af optikere fra Louis Nielsen for at give synsprøver og briller til børn, der ellers ikke har den mulighed.

Gitte Mose og resten af holdet foretog synsprøver og uddelte briller på Regionshospitalet i millionbyen Arusha, hvis standard er langt fra de hospitaler, vi kender herhjemme. I Tanzania vurderes det, at der i alt er 105 optikere og øjenlæger. Samtidig er briller meget dyre i det Østafrikanske land, så synstest og briller er ingen selvfølge i Tanzania.

Elever samlede briller ind
Gitte Mose medbragte briller på turen, som alle var indsamlet af eleverne i 5A på Rolighedsskolen. De 25 elever gik meget op i indsamlingen, og det lykkedes dem at indsamle over 350 par briller til jævnaldrende børn i Tanzania, som Gitte Mose fik med på sin tur.

- De gik rigtig meget op i indsamlingen. Brillerne gav stor glæde i Tanzania hos børn på deres egen alder, og jeg er virkelig taknemmelig for, at de ville hjælpe med at samle ind, fortæller Gitte Mose.

Hjælper jævnaldrende i Tanzania
Efter turen til Tanzania var Gitte Mose forbi Rolighedsskolen og fortælle om sin tur og vise billeder ligesom mange af eleverne har fået et billede tilsendt af de børn og voksne i Tanzania, der har fået deres indsamlede briller.

- Det var sjovt at se, at de briller vi har indsamlet, er kommet helt til Afrika. De har meget brug for brillerne, så var dejligt at kunne hjælpe dem, fortæller Julie Mose, der går i 5A på Rolighedsskolen.

Gitte Mose fortæller, at brillerne fra Rolighedsskolen gjorde en stor forskel.

- Brillerne fra indsamlingen betød for flere, at de kunne se for første gang i deres liv, og det gør en kæmpe forskel, fordi de nu kan følge med i skolen og tage en uddannelse, fortæller Gitte Mose.

11-årige Neema var en af de jævnaldrende børn, der fik briller fra elevernes indsamling. Den 10-årige pige havde +3 på begge øjne og store problemer med at se i skolen, men Gitte Mose fandt et par briller til hende fra Thisted, som med det samme hjalp hende til at se meget bedre, så hun nu kan følge med i undervisningen i skolen.

Et stort indtryk
I Danmark får vi allerede fra barnsben undersøgt vores øjne, og finder lægen tegn på problemer, går vejen direkte til øjenlægen og måske videre til optikeren for briller eller kontaktlinser, men sådan er det ikke i Tanzania. Derfor er hjælpen fra Louis Nielsens projekt Giv Syn til Tanzania kærkommen. Turen har da også gjort stort indtryk på Gitte Mose.

- Som fagmand gør det et stort indtryk at møde så mange med dårligt syn, noget vi derhjemme bare tager for givet at kunne gøre noget ved. Og at se glæden i deres øjne, når de pludselig kan se normalt, går lige i hjertet på mig, fortæller hun.

Stor viden med hjem
Gitte Mose fortæller, at hun er kommet hjem fra Tanzania som en bedre optiker, og har lært ting, som hun kan bruge hjemme i butikken i Thisted.

- Jeg har set mange skader på øjnene, især hos helt unge, det har overrasket mig. Og har givet mig en viden, som jeg kan bruge i hverdagen, siger hun og fortsætter.

- Det har været givende at hjælper så mange med så lidt. Og selv om det har været hårdt at arbejde har det været en stor oplevelse, fortæller Gitte Mose, der sammen med sine kolleger nåede at hjælpe godt 1200 til et bedre syn.

Fakta

  • 5. A på Rolighedsskolen samlede over 350 par briller ind til Gitte Moses tur til Tanzania, som blev uddelt i Tanzania.
  • Gitte Mose og resten af holdet uddelte over 1.200 par briller på turen
  • Louis Nielsen har med deres projekt Giv Syn til Tanzania foretaget 40.000 synsprøver og uddelt mere end 40.000 briller til lokale borgere i Tanzania.
  • Butikken tager både imod briller og solbriller. Solen i Tanzania er kraftig, og solbriller er meget vigtige for at undgå at få grøn stær.
  • I Tanzania bor der 55 mio. mennesker, 25 mio. anslås at have udfordringer med synet
  • Det anslås, at der er ca. 105 optikere i hele Tanzania, svarende til, at hver optiker skal håndtere over 235.000 mennesker med synsudfordringer
  • Et par nye briller koster ca. 300 kroner i Tanzania, hvilket svarer til langt over en månedsløn for de fleste tanzanianere

Kontakter

Billeder

Eleverne i 5A på Rolighedsskolen samlede over 350 par briller ind til Tanzania. Mange af briller blev uddelt og bragte stor glæde hos børn og voksne i Tanzania
Eleverne i 5A på Rolighedsskolen samlede over 350 par briller ind til Tanzania. Mange af briller blev uddelt og bragte stor glæde hos børn og voksne i Tanzania
Download
11-årige Neema var en af de børn, der fik briller for første gang. De var samlet ind af eleverne i 5A på Rolighedsskolen i Thisted. Hun havde store problemer med at følge med i skolen, inden hun fik brillerne.
11-årige Neema var en af de børn, der fik briller for første gang. De var samlet ind af eleverne i 5A på Rolighedsskolen i Thisted. Hun havde store problemer med at følge med i skolen, inden hun fik brillerne.
Download
Chefoptiker Gitte Mose fra Thisted var i Arusha i Tanzania og foretage synsprøver og dele briller ud.
Chefoptiker Gitte Mose fra Thisted var i Arusha i Tanzania og foretage synsprøver og dele briller ud.
Download
74-årige Joseph fik briller for første gang, da han besøgte Gitte Mose og kollegerne på hospitalet. Her er han sammen med Jesper Nielsen og Gitte Mose.
74-årige Joseph fik briller for første gang, da han besøgte Gitte Mose og kollegerne på hospitalet. Her er han sammen med Jesper Nielsen og Gitte Mose.
Download

Information om Louis Nielsen

Louis Nielsen
Indkildevej 2A
9210 Aalborg SØ

https://www.louisnielsen.dk/

Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye