

Girls’ Day in Science slår rekord: Over 3200 deltagere
20.9.2019 06:30:00 CEST | Naturvidenskabernes Hus | Pressemeddelelse

Girls’ Day in Science er blevet et tilløbsstykke. Mens deltagerantallet er det højeste nogensinde, står virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer i kø for at invitere pigerne indenfor til en dag i naturvidenskabens og teknologiens tegn. I alt 61 arrangører åbner dørene den 2. oktober, hvor kampagnen løber af stablen.
Særligt i Region Midtjylland har pigerne fået øjnene op for Girls’ Day in Science. Op mod halvdelen af alle deltagere kommer fra en grundskole eller et gymnasium i det midtjyske, hvilket glæder formand for Regionsrådet i Region Midtjylland, Anders Kühnau (A):
”Erfaringerne fra Girls' Day in Science viser, at det faktisk kan lade sig gøre at understøtte diversiteten på de tekniske og naturvidenskabelige fag. Derfor er det fantastisk, at en hel masse unge kvinder nu kommer ud i regionens virksomheder og oplever, hvordan virkeligheden for en STEM-uddannet ser ud. Samtidig er det et flot eksempel på styrken i den Midtjyske Teknologipagt, som vi i regionsrådet har øremærket 55 millioner kroner til,” siger han.
STEM er en international betegnelse for uddannelser og jobs indenfor Science, Technology, Engineering og Math.
Girls' Day in Science er blandt andet støttet gennem den Midtjyske Teknologipagt, hvor Region Midtjylland i et partnerskab med uddannelsesinstitutioner, virksomheder, kommuner og andre organisationer arbejder for, at flere får en STEM-uddannelse – herunder, at flere kvinder får øjnene op for naturvidenskab.
Stærkt eksempel på succesfuldt projekt i Teknologipagten
Girls’ Day in Science er også med som et projekt i den nationale Teknologipagt, som på landsplan arbejder for flere unge på STEM-uddannelserne. Direktør i Teknologipagten Christian Vintergaard glæder sig over interessen for kampagnen:
”Vi vil gerne være med til at skabe mere begejstring blandt piger og kvinder for STEM. Og her er Girls’ Day in Science et stærkt eksempel på et projekt i Teknologipagten, som både flytter noget konkret ude i virkeligheden, men samtidig er med til at sætte nationalt fokus på udfordringen med, at piger og kvinder desværre stadig er underrepræsenterede i STEM,” siger han.
Evalueringer fra tidligere års Girls’ Day in Science viser, at halvdelen af de piger, der har deltaget, får mere lyst til at tage en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Girls’ Day in Science har altså stor betydning for, at flere unge kvinder vælger en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse – og dermed at virksomheder og organisationer i fremtiden får de medarbejdere og kompetencer, de efterspørger.
Girls’ Day in Science er arrangeret af Tektanken, som er landets største netværk for skole-virksomhedssamarbejde. Tektanken hører under Naturvidenskabernes Hus, hvor konstitueret direktør Maiken Lykke Lolck anerkender virksomhedernes opbakning til kampagnen:
”Vi er selvfølgelig rigtig glade for den store opbakning til Girls’ Day in Science fra både virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner. Vi har stadig en udfordring med at vise pigerne, hvad der ligger af muligheder med en naturvidenskabelig uddannelse, og derfor har det stor betydning for en kampagne som Girls’ Day in Science, at vi oplever det store engagement fra deres side.”
Det er syvende gang, at Girls’ Day in Science afholdes. Virksomheder som Ørsted, Novozymes, Grundfos, Haldor Topsøe, Microsoft, Google, Dell, TDC Group, Hempel, Vestas, Netcompany og mange flere åbner dørene den 2. oktober. Også uddannelsesinstitutioner som fx Aarhus Universitet, DTU og Aalborg Universitet er med.
Tektanken er støttet af Fremstillingsindustrien, Novo Nordisk Fonden, Nordea Fonden, Lundbeckfonden og Villum Fonden.
FAKTA:
Girls’ Day in Science er en landsdækkende kampagnedag, hvor piger - primært fra grundskolens ældste klasser og gymnasier - kommer ud på virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer. Her arbejder de med praktiske og virksomhedsrelaterede opgaver. De møder også kvindelige medarbejdere og studerende, der fortæller om deres karriere og mulighederne med en naturvidenskabelig/teknisk uddannelse.
Alle Girls' Day in Science-arrangementer kan ses på www.tektanken.dk. Filtrér på Girls' Day in Science under Undervisningstilbud.
NB til pressen.
Vi sender igen pressemateriale ud den 25. september med en oversigt over alle arrangementer, casehistorier med citater på udvalgte arrangører og kontaktoplysninger til arrangørerne. Alle arrangører, programmer osv. kan allerede nu ses på www.tektanken.dk.
Nøgleord
Kontakter
Maiken Lykke LolckKonstitueret direktør
Maiken er konstitueret direktør og udviklingschef i Naturvidenskabernes Hus
Bjørn Kock LærkedahlKommunikationschef
Bjørn er kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus
Billeder

Links
Information om Naturvidenskabernes Hus
NATURVIDENSKABERNES HUS
Gennem TEKTANKEN bygger vi bro mellem skoler og virksomheder og understøtter lærere i at udvikle og gennemføre inspirerende og virkelighedsnær undervisning.
Det er vores mål, at mange flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.
WWW.NVHUS.DK
Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Naturfagsmaraton: Nu med mere brugervenlig hjemmeside28.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny digital platform skal give en bedre oplevelse for elever, lærere, dommere og andre brugere – og understøtte den fortsatte udvikling af Danmarks største naturfagskonkurrence.
Ny evaluering: Naturfagsmaraton styrker motivation og deltagelse i naturfag13.5.2026 13:25:51 CEST | Pressemeddelelse
Knap 23.000 elever fra hele landet har deltaget i årets Naturfagsmaraton, der er landets største naturfagskonkurrence, og som nu er rundet af for i år. I en helt ny evaluering fremhæver lærerne høj elevmotivation, et passende fagligt niveau og stor opbakning.
Naturfagsmaraton i Albertslund Kommune: Elever bygger tårne, genbrugslamper og myremodeller til naturfagskonkurrence4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. maj 2026 dyster elever fra Albertslund Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager omkring 23.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
Naturfagsmaraton i Gentofte Kommune: Elever bygger tårne, genbrugslamper og myremodeller til naturfagskonkurrence30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj 2026 dyster elever fra Gentofte Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager omkring 23.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
Naturfagsmaraton i Kalundborg Kommune: Elever bygger tårne, genbrugslamper og myremodeller til naturfagskonkurrence29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. april 2026 dyster elever fra Kalundborg Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager omkring 23.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
Naturvidenskabernes Hus