Gigantisk vinderkupon til 19 millioner kroner købt i lille by nord for København – er den din?
3.8.2023 11:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Danmark har ikke haft en vinder af førstepræmien i Vikinglotto siden april 2022, men onsdag aften vendte heldet, for vinderkuponen er købt i en mindre by i Allerød kommune.

Der er efterhånden gået en rum tid, siden der sidst er fundet en dansk vinder af Vikinglottos førstepræmie. Vi skal helt tilbage til april 2022, og her var det også en nordsjællandsk kommune, der blev begunstiget. Her vandt en dansker fra Frederikssund Kommune nemlig hele 34.654.836 millioner gode, skattefrie kroner.
Og onsdag aften var der så kæmpegevinst igen – denne gang på en kupon købt i SuperBrugsen i Lynge-Uggerløse i Allerød kommune, og den samlede førstepræmie lyder på i alt flotte19.002.120 kroner. Den heldige vinder har spillet fem rækker lynspil og havde udover vindertallene en gevinst på 70 kroner, så de skal ind på kontoen sammen med de godt 19 mio. kr.
”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Vikinglotto i Danmark.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderen, men ønsker et stort tillykke med den flotte milliongevinst.
Næste uges førstepræmiepulje starter på 19 millioner kroner, og der er trækning onsdag aften.
Vindertal 2. aug. 2023:
6, 7, 10, 23, 28, 30
Vikingtal:
2
Om Vikinglotto
- Vikinglotto startede 17. marts 1993 og trækkes fast hver onsdag aften.
- Vikinglotto er et fælles, nordisk spil, hvor Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Belgien og Slovenien spiller om en fælles 1. præmiepulje og 2. præmiepulje
- Den højeste danske gevinst blev vundet i 2020, hvor en heldig spiller fra Helsingør vandt 206.913.776 kr.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: Danskerne tror på Oscar til dansk dokumentar15.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk dokumentarfilm er med helt fremme i opløbet til en Oscar, og ifølge Danske Spils kunder tager den statuetten.
Danske Spil efterlyser vinder af 10 millioner kroner15.3.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte en heldig dansker plet på alle syv vindertal – et held i spil, der udløser en førstepræmie på 10 millioner kroner. Se her, hvor kuponen er købt. Måske er det din?
Danske Spil: ”Kun et mirakel kan redde dem!”13.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt én deltager har grund til at frygte, at næste afsnit af X Factor bliver det sidste. Danske Spils oddssætter er i hvert fald ikke i tvivl: ”De andre acts er simpelthen bedre!”
Danske Spil leverer solidt årsregnskab med 1,8 mia. kr. til udlodningsmidlerne13.3.2026 08:56:03 CET | Pressemeddelelse
Danske Spils årsregnskab for 2025 viser det højeste resultat efter skat i koncernens historie og et bidrag til udlodningsmidlerne på 1,8 mia. kr. til gavn for gode formål. Samtidig har Danske Spil udviklet forretningen i et marked præget af både hårdere og international konkurrence samt ændrede forbrugsvaner.
San fra Brønderslev havde lige fået ny bil – så ringede Danske Spil med 200.000 kroner: ”Jeg troede, det var svindel”12.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
San Chan fra Brønderslev var glad for sin helt nye bil, da han meget uventet vandt den store gevinst i den gratis Klub Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum