Danske Spil A/S

Gigantisk pulje får markant flere håbefulde danskere til at spille Eurojackpot

Del

Antallet af danskere, der spiller med i det fælleseuropæiske lotteri, stiger uge efter uge i takt med at hovedpræmiepuljen bare er vokset og vokset. I sidste uge, hvor puljen nåede sin maksimale størrelse på 750.000.000 kroner, spillede næsten dobbelt så mange danskere med som normalt – og det tal fortsætter tilsyneladende med at vokse.

Du har lidt bedre tid til at stå og dagdrømme om, hvad du ville bruge 750.000.000 kroner til, når du står i kø nede i kiosken eller supermarkedet i disse dage.

Der er nemlig ekstra mange danskere, som flokkes om spillestederne – og online - for at være med i Eurojackpot for tiden. I sidste uge var der omtrent dobbelt så mange med i legen som på en gennemsnitlig uge, og meget tyder på at denne uge kommer til at slå alle rekorder.

Det er selvfølgelig den store pulje på maksimum-beløbet 750.000.000 kroner, som har spredt Eurojackpot eufori blandt de håbefulde danskere – både blandt dem, der håber på at vinde, og hos dem, der håber på, at de skal udbetale gevinsten:

”Vi glæder os helt utroligt meget her hos Danske Spil, hvor det virkelig summer for tiden. Snakken om Eurojackpot går konstant i kantinen og på gangene, og hver gang vi nærmer os en trækning, så holder vi lige vejret. Vi krydser fingre for, at vi ligesom sidste gang får lov at udbetale maks-gevinsten til en dansker. Det er der jo trods alt en lille tradition for, når der er 750 millioner i puljen,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Sidst vandt en dansker
Førstepræmiepuljen har kun én gang tidligere været lige så højt oppe, som den er nu, og dengang var der lige en snert flere, der spillede med, end der var i sidste uge – men hvis ikke førstepræmiepuljen bliver vundet i aften, så tyder alt på, at rekorden står for fald.

Og så kan det jo være, at det går ligesom dengang i juli, hvor det var en rigtig heldig dansker fra det vestligste Jylland, der vandt førstepræmiepuljen, som endte på hele 759 millioner kroner.

Det er efterhånden længe siden, at førstepræmien i Eurojackpot blev vundet – det var i starten af september, hvor en spanier vandt 126 millioner kroner: Ved den efterfølgende trækning var puljen helt i bund med ’kun’ 63 millioner kroner, men siden har den vokset sig større uge for uge, før den i fredags toppede på 750 millioner.

Hvis nu det ender med, at førstepræmien ikke bliver vundet af en enkelt dansker, så har alle danskerne faktisk vundet lidt alligevel, idet overskuddet fra Danske Spils lotterier går til udlodningsmidlerne: Sidste år blev det til mere end halvanden milliard kroner. Så jo flere danskere, der spiller med for at vinde hovedgevinsten, jo flere penge går til gode formål i hele kongeriget.

FAKTA:

De seneste fem hovedgevinster i Eurojackpot

9. september, 126.789.750 kroner. (Spansk vinder.)

30. august, 126.816.274 (Tysk vinder)

19. august, 107.000.000 (Dansk vinder!)

12. august, 288.933.750 (Polsk vinder)

22. juli, 759.318.630 (Dansk vinder!)

Billeder

Information om Danske Spil A/S

Danske Spil A/S
Korsdalsvej 135
2605 Brøndby

Pressetelefonen: 30 85 17 85https://danskespil.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum