Gi’ nu cheferne sved på panden!
9.10.2018 09:36:58 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Arbejdspladsernes Motionsdag, der løber af stablen fredag den 12. oktober, kan blive et effektivt springbræt for fælles aktivitet og motion i hverdagen og dermed mere sunde og glade kolleger.
- Nu er det chefernes tur til også at få brugt bevægeapparatet og få lidt sved på panden, siger 3Fs næstformand Tina Christensen.
- Vi opfordrer 3Fs medlemmer til at deltage aktivt på Arbejdspladsernes Motionsdag og få lokket cheferne væk fra kontorstolene og mødelokalerne til fælles aktivitet, smil, glæde og motion.
3F indgår i år i et aktivt partnerskab med Dansk Firmaidrætsforbund omkring Arbejdspladsernes Motionsdag, som i år afvikles for fjerde gang. I øvrigt samme dag som Skolernes Motionsdag.
Både unge og knap så unge vil altså være en del af en bevægelsesbølge, der skyller ind over hele Danmark. Opbakningen til Arbejdspladsernes Motionsdag stiger år for år, og i firmaidrætten er man glad for 3F’s engagement:
- Når børnene er aktive til Skolernes Motionsdag, så kan vi voksne også, og det er helt frivilligt og fleksibelt, hvordan kollegamotionen kan gribes an. Om det tager fem minutter eller en time, det finder den enkelte arbejdsplads eller afdeling selv ud af. At have adgang til fysisk aktivitet i arbejdstiden giver en enorm gevinst. Bevægelse og motion på arbejdspladser samler kolleger på tværs, og det forstærker følelsen af at være en del af et fællesskab, der arbejder i samme retning, siger formand i Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard.
3Fs næstformand Tina Christensen fortæller, at man i forbundshuset ønsker at gå foran med et godt eksempel dagen før den landsdækkende motionsdag:
- De valgte og medarbejderne stempler på torsdag ind til en mærkbar sveder og opvarmning. Der vil være meget synlige opfordringer til mindre brug af vores elevatorer, kollegamotions-seancer hver time, uddeling af motions-elastikker og mulighed for kropsscanninger på Tanita-vægte, siger Tina Christensen.
Den alternative arbejdsdag i forbundshuset er et resultat af afrundingen på en sundhedsuge i 3F og forbundets aktive opbakning bag Arbejdspladsernes Motionsdag:
- Fælles motionsaktiviteter på arbejdspladserne er godt for både sundhed, velvære og god kollegial stemning, siger Tina Christensen.
- Vi har i årevis kæmpet for at øge arbejdspladsernes indsats i forhold til et godt arbejdsmiljø, sundhed, kost og motion. Det er ganske enkelt den mest effektive vej til at mindske den alvorlige sociale ulighed i sundhed, der præger det danske samfund.
- Det er samtidig supergodt boldøje, at man kobler Arbejdspladsernes Motionsdag sammen med Skolernes Motionsdag. Dermed får familierne også et godt udgangspunkt for en fælles snak om motion og sund kost hen over aftensmaden på fredag, siger Tina Christensen, der sammen med formanden i Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard, har opfordret de lokale 3F-afdelinger og 3Fs flere end 10.000 arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter til at slå til lyd for kollegamotion på fredag.
Kontakter
For yderligere kommentarer kontakt:
- Dansk Firmaidrætsforbund, formand Peder Bisgaard 2445 3015 eller
- 3Fs pressetelefon 8892 8892
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
