Vejdirektoratet

Gi’ dig selv en pause – tag cyklen

Del
Cyklen har det desværre med at forsvinde ud af vores liv, jo ældre vi bliver, og en skønne dag bliver selv smutturen til bageren på hjørnet taget i bilen. Har vi helt glemt, hvor skønt det er at trille på cyklen med vinden i håret og ikke tænke på andet end at trampe i pedalerne? I en ny kampagne fra Transportministeriet bliver vi mindet om alt det, som cykling giver os helt gratis.
Kampagnen ”Gi dig selv en pause – tag cyklen” henvender sig til alle de voksne, der har gemt cyklen langt væk i skuret. Foto: Vejdirektoratet.

Siden årtusindskiftet er der kommet 1 million flere biler på vejene, og det har gjort hverdagen nemmere for rigtig mange danskere. De mange biler betyder dog også, at bilen bruges til alt - også de ture, som vi plejede at nyde på cykel.

Det er en ærgerlig udvikling, for ikke alene går man glip af supersund, gratis motion, men i en moderne hverdag fyldt med småsure pligter og utallige gøremål vinker man også farvel til nogle velfortjente pusterum på cyklen, hvor tankerne kan flyve væk – i stedet for at haste hjem i bil for at tage opvasken eller få gang i støvsugeren.  

For at få cyklen tilbage på sporet og genoplive danskernes pusterum lancerer Transportministeriet i anledning af ”Cyklens år 2022” nu kampagnen ”Gi dig selv en pause – tag cyklen”, som netop henvender sig til alle de voksne, der har gemt cyklen langt væk i skuret.

Transportminister Trine Bramsen siger:
”Vi er en stolt cykelnation, som mange andre lande vender sig mod for gode råd. Men når danskerne bevæger sig mellem 2 og 3,9 kilometer, så er det blot 17 procent, der cykler. Derfor skal vi have flere op på cyklen - for sundhedens, klimaets og trængslens skyld. Vi voksne skal være gode cykelforbilleder og lære børn og unge, at cyklen er et godt, sundt og klimabevidst transportmiddel. Selv få korte ture på cykel har en stor effekt.”

Undersøgelser foretaget for Vejdirektoratet viser, at mange danskere forbinder cyklen med noget særligt dansk, som vi skal værne om og give videre til børn og børnebørn. Samtidig viser tallene, at hele 62 procent af befolkningen rent faktisk har et ønske om at cykle mere, end de gør i dag.

Netop derfor sætter den tredje af de i alt fire cykelkampagner, der finder sted i ”Cyklens år 2022”, fokus på de kortere cykelture, hvor det giver god mening at hoppe op på cyklen. Og med alle nye vaner handler det som bekendt om at begynde i det små. Det kan være cykelturen ned efter mælk til kaffen eller til italiensk på aftenskolen.

Du kan ikke slå græs, mens du cykler. Heldigvis

Den nye kampagne ”Gi dig selv en pause – tag cyklen” går på den tiltrængte pause, som cyklen faktisk giver os. En pause fra de stressende, kedelige og trælse opgaver, dagligdagen kan være fyldt af.

For man kan hverken rette forskudsopgørelsen, sortere vasketøj eller smøre madpakker, mens man tramper i pedalerne. Heldigvis.

Kampagnen, som Vejdirektoratet står bag på vegne af Transportministeriet, bliver lanceret i dag og fortsætter hen over sommeren og igen til september. Man kan møde kampagnens budskaber på blandt andet Facebook, ved busstoppesteder og i små, selvstændige biografer i hele landet.

Se kampagnefilmen 

Fakta om ”Cyklens år 2022”

”Cyklens år 2022” er en del af ”Infrastrukturplan 2035”. Målet med årets cykelkampagner er, at endnu flere danskere skal få øjnene op for, at cyklen er et fantastisk transportmiddel både til hverdag og i weekenden.

Der er i ”Infrastrukturplan 2035” flere indsatser, der skal fremme cyklisme, og i løbet af 2022 bliver der lanceret intet mindre end fire cykelkampagner, som er målrettet hver sin målgruppe: Unge, børn, voksne og trafikanter på landevejene, herunder cykelmotionister.

Derudover er ”Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme”, som arbejder for at højne vidensniveauet om cyklisme og cykelfremme i Danmark og internationalt, blevet etableret. Centret skal arbejde med at fremme cyklisme og sikre det bedst mulige vidensgrundlag.

Der er afsat 400 millioner kroner til cykelstier og andre cykelprojekter, hvoraf 200 millioner kroner er afsat til statsvejene og 200 millioner kroner til medfinansiering af projekter på de kommunale veje.

Læs mere om "Cyklens år 2022"

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kampagnen ”Gi dig selv en pause – tag cyklen” henvender sig til alle de voksne, der har gemt cyklen langt væk i skuret. Foto: Vejdirektoratet.
Kampagnen ”Gi dig selv en pause – tag cyklen” henvender sig til alle de voksne, der har gemt cyklen langt væk i skuret. Foto: Vejdirektoratet.
Download
Kampagnen blev lanceret fredag den 20. maj i Vejle, hvor transportminister Trine Bramsen stod klar til at fintune vejlensernes cykler sammen med lokale cykelsmede. Foto: Vejdirektoratet.

Grafen viser udviklingen i cykeltrafikken i Danmark baseret på tællinger fra cykelstationer fordelt ud over landet. Grafik: Vejdirektoratet.
Grafen viser udviklingen i cykeltrafikken i Danmark baseret på tællinger fra cykelstationer fordelt ud over landet. Grafik: Vejdirektoratet.
Download
Kampagnen ”Gi dig selv en pause – tag cyklen” henvender sig til alle de voksne, der har gemt cyklen langt væk i skuret. Foto: Vejdirektoratet.
Kampagnen ”Gi dig selv en pause – tag cyklen” henvender sig til alle de voksne, der har gemt cyklen langt væk i skuret. Foto: Vejdirektoratet.
Download

Information om Vejdirektoratet

Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye