GF Forsikring henter tung finansprofil til direktørjob

Da Mark Palmberg tidligere på året blev administrerende direktør for det medlemsejede GF Forsikring, blev stillingen som økonomidirektør (CFO) ledig. Den nye mand i spidsen for selskabets økonomiafdeling er Otto Drejer Jensen, som kommer med en solid ledelsesmæssig baggrund fra finanssektoren, hvor han bl.a. i syv år var økonomichef i Alm. Brand.
- Med den vækst, vi har oplevet i GF de seneste år, er det vigtigt med en tung profil som Otto. Han kommer med den helt rette kombination af menneskelige egenskaber, ledelsesmæssige kvalifikationer og regulatorisk forståelse. Samtidig med at vi vokser, har vi hele tiden blikket rettet mod at styrke både medlemsoplevelsen og ”maskinrummet” – og her spiller økonomiafdelingen en vigtig rolle, så vi fortsat er gearet til den kommende vækst. I den kontekst mener jeg, at Otto er den rette til at stå i spidsen for vores økonomiafdeling, siger Mark Palmberg, adm. direktør i GF Forsikring.
Godt match
Otto Drejer Jensen gik til at begynde med revisorvejen hos KPMG, hvorefter han har haft en række roller i økonomiafdelinger hos både FIH Erhvervsbank og Nordea. Otto har haft en længere karriere i Alm. Brand og har de seneste to år prøvet kræfter med verdenen uden for den finansielle branche hos GN Store Nord.
- Ottos brede erfaring fra en række finansielle virksomheder gør ham til et oplagt valg til, sammen med de super dygtige kolleger i økonomiområdet i GF Forsikring, at tage det til næste niveau. Det har været en medvirkende årsag til, at vi har valgt ham blandt et stærkt felt af kandidater til stillingen som økonomidirektør, og jeg tror, at han derudover med sine menneskelige og ledelsesmæssige kvalifikationer vil passe rigtig godt til GF. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger Mark Palmberg.
Glæder sig til at blive en del af GF
Otto Drejer Jensen glæder sig til sin første arbejdsdag i GF Forsikring, der er inde i en positiv udvikling.
- Det at GF Forsikring vækster samtidig med, at medlemmerne er yderst tilfredse vidner om nogle bundsolide værdier, hvor medlemmerne er i centrum, og jeg glæder mig til at blive en del af den historie. Men i første omgang vil jeg fokusere på at lære mine kolleger og organisationen godt at kende, siger den kommende økonomidirektør.
Otto bor med sin hustru Jeanifer, som er fysioterapeut, og parrets to børn på ti og 12 år i Solrød Strand syd for København. Han er oprindelig opvokset på en gård på Lolland og har boet mange forskellige steder rundt omkring i landet. I fritiden er han lidt af en gør-det-selv-mand og kaster sig gerne ud i diverse projekter på huset i Solrød og sommerhuset på Røsnæs nord for Kalundborg.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulentGF Forsikring
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkRasmus GadeFagansvarlig, Kommunikation & PresseGF Forsikring
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Antallet af indbrud stiger: Tyvene ser danskernes sommerhusannoncer10.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for liv og glade dage i de danske sommerhusområder, men ikke al aktivitet skyldes feriegæster. GF Forsikring oplever en stigning i antallet af sommerhusindbrud og advarer om, at tyvene også kan se din sommerhusannonce på nettet.
Pas på søvnige bilister i ferietrafikken: Særligt slemt på motorvejene26.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Særligt motorvejskørsel kan give danske bilister tunge øjenlåg. Det er en farlig tendens, som i sidste ende kan føre til uheld. Danskerne bør være ekstra opmærksomme i ferietrafikken og huske på opkvikkende råd, lyder opfordringen fra GF Forsikring.
Fynske finansvirksomheder i nyt partnerskab20.6.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring med base i Odense og Middelfart Sparekasse indleder et tæt samarbejde, der foldes ud over landet fra årsskiftet.
Fremtidens vejr stiller krav til danskernes klimasikring13.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Før århundredet er ovre, vil klimaforandringerne betyde mere regn, flere oversvømmelser og voldsommere vejr for danskerne, som kan risikere op til 33 procent flere døgn med over 20 mm nedbør. Heldigvis kan mange klimaskader på huset undgås, lyder det fra forsikringsselskab.
Hækken sender flest på hospitalet, når havearbejdet sætter ind20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor sat ind, men farerne lurer for de uopmærksomme - det gælder især, når tiden kommer til at klippe hæk. Særligt mændene skal tage sig i agt, lyder det fra GF Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum