GF Forsikring

GF Forsikring får sin første medlemsdirektør

Del
57-årige Bjarne Toftlund er udnævnt som medlemsdirektør i GF Forsikring.
Bjarne Toftlund, medlemsdirektør i GF Forsikring. (Foto: Nicky Bonne)
Bjarne Toftlund, medlemsdirektør i GF Forsikring. (Foto: Nicky Bonne)

Udnævnelsen sker samtidig med, at GF Forsikring står over for en historisk udvidelse af medlemsdemokratiet. Fra 2021 bliver forsikringsselskabets 300.000 kunder nemlig medlemmer og får dermed ret til medlemsindflydelse. En ret, der af historiske grunde hidtil har været forbeholdt kunder med bilforsikring, men som nu udvides til at omfatte alle kunder over 18 år.

- GF er et anderledes forsikringsselskab, der er baseret på en medlemsdemokratisk tanke, der passer godt til tiden og de strømninger, der er i samfundet i dag. Med udvidelsen af medlemsdemokratiet i GF er timingen den rigtige til at udnævne en egentlig medlemsdirektør nu, siger Gunnar Hansen, bestyrelsesformand i GF Forsikring, og fortsætter:

- Medlemsdirektøren får fokus på at gøre GF endnu mere relevant i medlemmernes liv, og valget af Bjarne Toftlund til denne post er åbenlys. Som medlem af direktionen siden 1999 har han et dybt kendskab til vores særlige foreningsstruktur og lokale medlemsejerskab i forsikringsklubberne.

I rollen som medlemsdirektør får Bjarne Toftlund en vigtig koordinerende rolle og skal fungere som bindeled mellem forsikringsklubberne rundt om i landet og forsikringsselskabet, der har hovedsæde i Odense. 

Han får fortsat direkte reference til bestyrelsen, men udtræder af direktionen, hvor Jan Parner fortsætter som adm. direktør. Dermed bliver der større fokus på at binde den lokale tilstedeværelse sammen med forsikringsdriften i Odense.

- I bestyrelsen ønsker vi både at styrke GF’s kerneforretning og videreudvikle GF som demokratisk virksomhed. Med Jan i spidsen som vores adm. direktør og med Bjarne som vores medlemsdirektør har vi skabt de bedste rammer for vores medlemsejede virksomhed, slutter Gunnar Hansen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bjarne Toftlund, medlemsdirektør i GF Forsikring. (Foto: Nicky Bonne)
Bjarne Toftlund, medlemsdirektør i GF Forsikring. (Foto: Nicky Bonne)
Download

Information om GF Forsikring

GF Forsikring
GF Forsikring
Jernbanevej 65
5210 Odense NV

http://www.gfforsikring.dk/presse

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye