Gentænkning af hvordan kolesterol optages i celler
De fleste har hørt om ”kolesteroltal” og farerne ved forhøjet kolesterol i blodet, som er en af hovedårsagerne til hjertekarsygdomme. Men ud over de sundhedsskadelige bivirkninger ved forhøjet kolesterol, er kolesterol en essentiel bestanddel af alle celler og fundamental for en lang række af kroppens vigtige funktioner. F.eks. bliver hormoner som østrogen og testosteron lavet ud fra kolesterol.
Man har i lang tid vidst, at kolesterol transporteres rundt i kroppen med blodet som en partikel bestående af fedt og protein. I kroppens celler bliver disse partikler nedbrudt og kolesterol frigives og indgår som en del af cellen. Selv om denne proces er essentiel, ikke bare for mennesker, men for alle dyr og planter, ved man overraskende lidt om, hvordan kolesterol faktisk inkorporeres i cellerne efter nedbrydningen af partiklerne.
De seneste år er interessen for, hvordan kolesterol optages og inkorporeres, og ikke mindst hvordan denne proces reguleres, vokset kraftigt. Det skyldes bl.a. blockbuster lægemidler som Zetia, der regulerer kolesteroloptag fra mad i tarmene, som har vist, at der er et kæmpe farmaceutisk potentiale i at kunne regulere denne proces. Derudover er det også blevet påvist, at mange virus, som f.eks. Ebola, bruger den samme proces til at inficere celler med.
Forskere fra Aarhus Universitet har i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet og Leeds Universitet gennem de sidste fem år brugt biofysiske og strukturbiologiske metoder til at undersøge, hvordan kolesterol inkorporeres i celler. Resultaterne har ledt til en banebrydende indsigt i processen og til en ny model for, hvordan kolesterol optages og inkorporeres, som bryder fundamentalt med den tidligere forståelse.
Resultaterne er netop offentliggjort i det verdensførende tidsskrift Cell.
”Structural insight into eukaryotic sterol transport through Niemann-Pick type C proteins”
Mikael B. L. Winkler, Rune T. Kidmose, Maria Szomek, Katja Thaysen, Shaun Rawson, Stephen P. Muench, Daniel Wüstner, Bjørn Panyella Pedersen.
Cell (2019), https://doi.org/10.1016/j.cell.2019.08.038
Kontakter
Lektor Bjørn Panyella Pedersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
bpp@mbg.au.dk – 2972 3499
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum