Danmarks ErhvervsfremmebestyrelseDanmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Genopslag: Investeringsstøtteordning skal understøtte udviklingen af nye innovative, grønne nøgleteknologier

Del
Investeringer i fremtidens grønne nøgleteknologier og erhverv kan få stor betydning for den grønne omstilling og skabe mange nye arbejdspladser i hele Danmark. Derfor genudbyder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu mindst 19 mio. kr. til udvikling af nye innovative, grønne nøgleteknologier.
Danmarks grønne strøm fra havvindmølleparker er en af byggestenene i arbejdet med at udvikle fremtidens grønne brændstoffer. Nu kan der søges om de resterende midler fra REACT-EU til at understøtte udviklingen af nye innovative, grønne nøgleteknologier. Foto: Jesper Voldgaard
Danmarks grønne strøm fra havvindmølleparker er en af byggestenene i arbejdet med at udvikle fremtidens grønne brændstoffer. Nu kan der søges om de resterende midler fra REACT-EU til at understøtte udviklingen af nye innovative, grønne nøgleteknologier. Foto: Jesper Voldgaard

Med afsæt i regeringens Strategi for udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (PtX-strategien) annoncerede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 244 mio. kr. fra REACT-EU til at løfte udviklingen af nye, grønne teknologier. Ansøgningsfristen var i april 2022. Ikke alle 244 mio. kr. blev uddelt ved ansøgningsrunden, og derfor afsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu de resterende midler – minimum 19 mio. kr. - i en ny pulje.  

Formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Christian Motzfeldt:

”Det er helt afgørende, at vi understøtter udviklingen af nye, grønne teknologier, hvis Danmark skal nå i mål med klimamålsætningerne. Og samtidig ved vi, at innovation og grøn omstilling bliver væsentlige konkurrenceparametre for danske virksomheder i fremtiden. Derfor ser vi i bestyrelsen frem til at modtage gode og ambitiøse ansøgninger til gavn for både virksomhederne og klimaet.”

Puljen anvendes til at støtte forsknings- og innovationsaktiviteter samt forprojekter i relation til nye, grønne nøgleteknologier og er særligt målrettet Power-to-X-teknologier (PtX), herunder elektrolyse og løsninger på brintområdet. Indsatsen kan også omfatte forsknings- og innovationsaktiviteter samt forprojekter inden for udviklingen af CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger og løsninger inden for biosolutions.

Puljen kan søges af både små, mellemstore og store virksomheder, gerne i samarbejde med klynger, universiteter og GTS’er. Midlerne skal understøtte udviklingen af hele værdikæden.

Den REACT-EU-støttede indsats understøtter ambitionerne i regeringens PtX-strategi og understreger endnu engang Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategiske fokus på grøn omstilling og innovation, herunder at virksomheder i hele landet får styrket deres konkurrencekraft gennem innovation.  

Fakta

Der er afsat minimum 19 mio. kr. samt eventuelle udisponerede REACT-EU-midler til fremtidens grønne nøgleteknologier og anden bæredygtig produktion. 
Indsatser kan fx være:

  • Investeringer i forsknings- og innovationsaktiviteter
  • Forprojekter: Feasibility studies, proof-of-principle

Projekter, som vedrører PtX og brint, vil have forrang i prioriteringen af midler.

Støtteprocenten i de enkelte projekter er afhængig af aktiviteterne i projekterne, og om det er store virksomheder eller SMV’er, der gennemfører aktiviteterne. Det er i sidste ende EU’s statsstøtteregler, der kommer til at fastsætte støtteprocenten for de enkelte projekter. 

Udgifter og aktiviteter skal være afholdt senest med udgangen af august 2023.

Ansøgningsfristen er 1. september 2022, og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ventes at behandle ansøgningerne i oktober 2022.

Læs mere om investeringsstøtteordningen for grønne, innovative teknologier

Nøgleord

Kontakter

Hvis du vil vide mere om puljen, kan du kontakte:
Rikke T. Angel, 3529 1789 og rikang@erst.dk

Billeder

Danmarks grønne strøm fra havvindmølleparker er en af byggestenene i arbejdet med at udvikle fremtidens grønne brændstoffer. Nu kan der søges om de resterende midler fra REACT-EU til at understøtte udviklingen af nye innovative, grønne nøgleteknologier. Foto: Jesper Voldgaard
Danmarks grønne strøm fra havvindmølleparker er en af byggestenene i arbejdet med at udvikle fremtidens grønne brændstoffer. Nu kan der søges om de resterende midler fra REACT-EU til at understøtte udviklingen af nye innovative, grønne nøgleteknologier. Foto: Jesper Voldgaard
Download

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg

3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.   

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.

 

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye