Landdistrikternes FællesrådLanddistrikternes Fællesråd

Genopretningen af Danmark skal skabe arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne

Del
Coronakrisen sender chokbølger gennem dansk økonomi, og det kan gå særligt hårdt udover de danske landdistrikter, viser erfaringerne fra finanskrisen. Derfor bør genopretningen af dansk økonomi have særligt fokus på landdistrikterne. Sådan lyder budskabet fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer.
Landdistrikterne betalte den største pris for nedturen efter finanskrisen i 2008, og den fejl må ikke gentages i coronakrisens efterspil. Foto: Inge Lynggaard Hansen
Landdistrikterne betalte den største pris for nedturen efter finanskrisen i 2008, og den fejl må ikke gentages i coronakrisens efterspil. Foto: Inge Lynggaard Hansen

Billedet er ikke til at tage fejl af, når man sammenligner antallet af danske arbejdspladser i 2008 med 2018. Efter ti år havde bykommunerne mere end genvundet de arbejdspladser, som gik tabt i kølvandet på finanskrisen. Faktisk steg antallet af arbejdspladser i bykommunerne med 8 pct. i perioden. Uden for de store byer ser det helt anderledes sort ud. De danske yderkommuner tabte 10 pct. af deres arbejdspladser i den 10-årige periode og har altså langt fra genvundet det tabte.

Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Landdistrikterne betalte den største pris for nedturen efter finanskrisen i 2008, og den fejl må ikke gentages i coronakrisens efterspil. Derfor er det afgørende, at erfaringen vinder indpas i den genopretningspolitik, som i ugerne og månederne, der kommer, skal rette op på corona-epidemiens omvæltning af samfundet. Det understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og adm. direktør hos Landbrug & Fødevarer Anne Arhnung tirsdag i en fælles kronik i Børsen.

Landbrug & Fødevarer har udarbejdet tallene, fordi der er fare for en skævvridning af Danmark, når økonomien igen kommer op i gear.

- De danskere, som bor udenfor de store byer, har brug for, at politikerne tager deres udfordringer alvorligt. Vi mener ikke, at et lille land som Danmark kan leve med store regionale forskelle i økonomisk udvikling og muligheder.  Derfor er det afgørende, at politikerne lærer af de fejl, som blev begået i tiden efter finanskrisen og nu understøtter investeringer i infrastruktur, nye teknologiske løsninger og bæredygtig udvikling, siger Anne Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Hun bliver bakket op af formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Landdistrikterne har over en bred kam betalt en høj pris for den økonomiske nedtur i 2008. Det må ikke ske igen. Mange arbejdspladser forsvandt for bestandig og er stadig ikke kommet tilbage. Derfor er det fuldstændig afgørende, at Christiansborg tilrettelægger en økonomisk genopretningspolitik, der sikrer vækst og arbejdspladser i land- og yderkommuner, understreger han.

Begge organisationer stiller sig gerne til rådighed for politisk sparring omkring, hvordan man bedst muligt iværksætter tiltag, som sikrer vækst og arbejdspladser i landdistrikterne.

Fakta:

Sådan har kommunerne klaret sig i tiden efter den sidste store, økonomiske krise:

Top 10 mere færre arbejdspladser i pct., 2018 ift. 2008

Top 10 mere flere arbejdspladser i pct., 2018 ift. 2008

Ændring pct.

Ændring

Ændring pct.

Ændring

Struer

-23,3

-2.502

Vallensbæk

31,5

1.377

Kerteminde

-21,1

-2.581

Høje-Taastrup

27,3

8.324

Lolland

-17,7

-3.519

Herlev

20,1

3.885

Langeland

-15,5

-829

Gladsaxe

18,6

6.904

Haderslev

-12,8

-3.437

København

15,4

53.946

Faaborg-Midtfyn

-12,6

-2.777

Skanderborg

11,4

2.847

Tønder

-12,3

-2.316

Aarhus

11,2

20.440

Morsø

-11,4

-1.217

Billund

10,4

1.761

Guldborgsund

-11,1

-2.940

Dragør

10,2

297

Læsø

-10,9

-98

Solrød

9,4

545

Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.

Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.

Nøgleord

Kontakter

Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk


Landbrug & Fødevarer pressekontakt: 3339 4520

Billeder

Landdistrikterne betalte den største pris for nedturen efter finanskrisen i 2008, og den fejl må ikke gentages i coronakrisens efterspil. Foto: Inge Lynggaard Hansen
Landdistrikterne betalte den største pris for nedturen efter finanskrisen i 2008, og den fejl må ikke gentages i coronakrisens efterspil. Foto: Inge Lynggaard Hansen
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye