Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Gennem lydmuren på sønderjysk

Del
Den sønderjyske sangskriver Rikke Thomsen har sat Næstved i sigte på hendes solotour: Opland Tour ’22. Med sit nye fuldlængde album “Opland” under armen og tre Gaffa Pris-nomineringer på skulderen besøger hun Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved den 22. marts.

Alene på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter inviterer Rikke Thomsen publikum helt tæt på og med ind i sit hjemstavsunivers. På klingende sønderjysk tages lytteren i hånden og dørene åbnes til det sted Rikke er opvokset: velkommen til Blans i Sønderjylland og til en både humoristisk -og dybt alvorlig fortælling om en opvækst med store drømme, svigt, venskab, udlængsel, afsavn og musik.

“Opland” er Rikke Thomsens musikalske og digteriske værk om det sted, der har farvet hende menneskeligt, eksistentielt og følelsesmæssigt -og publikum kommer med helt ud på oplandet, et sted, de fleste bare kører forbi og aldrig skænker en tanke.

Med glimt i øjet, ærlighed og nærvær, svøbes albummets sange ind i en autentisk folk-lyd og Rikkes stærke guitarspil. Dermed får publikum en unik mulighed for at høre sange som “Vausen”, “Ballebrovej 2” og “Hunge Hjerte” skåret helt ind til benet, præcis som de blev skrevet.

Rikke Thomsen har for alvor fået vind i sejlene med sin sangskrivning på klingende sønderjysk. I april 2019 bragede Rikke Thomsen gennem lydmuren på sin egen stille facon. Alene med sin guitar, sang hun om ikke at høre til, om udlængsel og om hjemve, og siden er det gået stærkt for sønderjyden. Efter udgivelsen af “Omve’n Hjemve” modtog Rikke Thomsen Modersmål Prisen 2019 for sin indsats for den sønderjyske dialekt - tilmed som den yngste modtager nogensinde.

I 2021 blev Rikke nomineret til Årets Nye Danske Navn ved GAFFA Prisen og med single-udgivelserne fra “Opland” har hun opnået flot airplay på både DRP4 og DRP5. Senest er Rikke blevet nomineret til hele tre af dette års GAFFA Priser, der lige straks skal uddeles. Rikke er nomineret til priserne; Årets danske solist, sangskriver og popudgivelse.

Har du lyst til at opleve Rikke Thomsen i Næstved? Så tøv ikke med at finde din billet på www.gkkultur.dk eller køb din på billetkontoret på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Rikke Thomsen - Mojn når vi komme (Mojn når vi gæ) | Vi fejrer Sønderjylland - Live fra Dybbøl | DR1

Kontakter

Billeder

Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegade 10
4700 Næstved

5588 3940http://www.gkkultur.dk

Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.

Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye