DenmarkBridge

Genmab vinder DenmarkBridge Award 2017

Del
Vinderen af DenmarkBridge Award 2017 er fundet. I dag fik Genmab overrakt DenmarkBridge Award 2017 af H.K.H Kronprinsen ved Vækstfondens årsmøde i Tivoli Congress Center.

DenmarkBridge Award er indstiftet for at hylde dem, der tør tænke større og anderledes – dem med moonshot-mentalitet. Og netop de evner, har juryen i DenmarkBridge Award ønsket at hylde Genmab for.

“At drive en biotech-virksomhed, er en innovationsintensiv forretning. Der er store gevinster, når produkter bliver godkendt til brug, men forud for det, ligger ofte en mangeårig periode med forskning og udvikling. Og det er den vedholdenhed og ambition om at få det til at lykkedes, vi hylder Genmab for,” siger Christian Motzfeldt, der er formand for DenmarkBridge.

Hos Genmab vækker prisoverrækkelsen stor glæde.

”Vi er overvældede og beærede over at vinde denne Award. I Genmab har vi en klar vision om at vores kræftpræparater skal have transformeret kræftbehandling i 2025, og at vi har en pipeline af ekstremt innovative antistoffer. Vores internationale team har et moonshot-mindset, og det er deres talent og passionerede målrettethed, som sikrer, at vi kan nå vores mål,” siger Jan van de Winkel, CEO i Genmab.

Kampen om prisen har været hård, og blandt de mange nominerede gik fem videre til finalen. Foruden Genmab var finalisterne Noma, Zendesk, Universal Robots og Unity Technologies. Vinderen er udvalgt på baggrund af fire overordnede kriterier:

  • Ambition. Vinderen har med en moonshot-mentalitet ændret måden, vi tænker eller handler på.
  • Innovation og teknologi. Vinderen har demonstreret en exceptionel evne til at bruge innovation, entreprenørskab og ny teknologi.
  • Kommercielt aftryk. Vinderen har sat et betydeligt kommercielt aftryk.
  • International netværkseffekt. Vinderen har i særlig grad vist at kunne forbinde mennesker og/eller organisationer mellem Danmark og USA.

Bag prisen står foreningen DenmarkBridge, som er stiftet af Danske Bank, LEGO, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, DI og Vækstfonden, og som har Hans Kongelige Højhed Kronprinsen som protektor. Foreningens formål er at styrke broen mellem dansk erhvervsliv og Silicon Valley i Californien. Silicon Valley er tidens ubestridte epicenter for innovation og nye forretningsmodeller.

Juryen består af bestyrelsen i DenmarkBridge – se faktaboks nedenfor.

Nøgleord

Kontakter

Christian Majlund, seniorkonsulent, Vækstfonden / 81 77 30 76 / cma@vf.dk


Marie Lerche Ratzer, kommunikationsrådgiver, Vækstfonden / 22 91 30 38 / mlr@vf.dk

Billeder

Links

Information om DenmarkBridge

DenmarkBridge
DenmarkBridge



FAKTA OM DENMARKBRIDGE
DenmarkBridge er stiftet af private virksomheder i samarbejde med Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Hans Kongelige Højhed Kronprinsen er protektor for foreningen DenmarkBridge.

Bestyrelsen i Denmark Bridge er udpeget af de stiftende medlemmer og består af:

  • Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden, bestyrelsesformand i DenmarkBridge
  • Ole Andersen, bestyrelsesformand i Danske Bank
  • Jacob Aqraou, investor og tidligere Sr. Vice President i eBay
  • Scott Bonham, investor og tidligere medstifter af C100 
  • Thomas Bustrup, direktør i DI
  • Lars Dalgaard, Iværksætter, stifter af og tidligere CEO i SuccessFactors 
  • Carl Erik Kjærsgaard, stifter af og CEO i Blackwood Seven
  • Carl Bilbo, vicedirektør Novo Nordisk

Vækstfonden leverer sekretariatsbetjening til DenmarkBridge. DenmarkBridge komplementerer aktiviteterne på Innovationscenteret i Silicon Valley, hvortil netværket også har en udsendt medarbejder.

 

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye