Genforeningen 2020: Anlægsarbejdet af Genforeningsparken går nu i gang
8.8.2019 08:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

100-året for Genforeningen i 2020 begynder om ganske få måneder, og fejringen af den historiske begivenhed vil blive markeret i hele Danmark – også i Aabenraa Kommune. En af de mange ting, som kommunen bidrager med til Genforeningen 2020, er at omdanne arealet foran Folkehjem og Aabenraa Bibliotek til en Genforeningspark.
Arbejdet, med at parken bliver en realitet, starter nu, da anlægsarbejdet går i gang på mandag 12. august og forventes færdig til foråret. Fra 1. september og resten af byggeperioden vil det ikke være muligt at parkere på arealet foran Folkehjem og Aabenraa Bibliotek, og samtidig vil det heller ikke i perioden fra 1. september til 31. december være muligt at parkere ved de bagvedliggende parkeringspladser ved Folkehjem. Derfor henvises gæster og andre besøgende til alternative parkeringsmuligheder, som vist på kortet.
Udover at få skabt Genforeningsparken udføres også arbejdet med at bygge en fælles indgang for Aabenraa Bibliotek og Folkehjem, der skal bringe de to institutioner tættere sammen blandt andet om Genforeningens historiefortælling.
Fakta om Genforeningsparken
I 2020 fejres markeringen af 100-året for Genforeningen, der både lokalt og nationalt er en vigtig historisk og kulturel begivenhed. I den forbindelse ønsker Aabenraa Kommune at bidrage til markeringen af 100-året for Genforeningen ved at omdanne arealet foran Folkehjem og Aabenraa Bibliotek til en Genforeningspark.
Visionen for Genforeningsparken er, at parken skal være en attraktion og et grønt åndehul i Aabenraa, som danner rammen om større arrangementer og begivenheder både i forbindelse med Genforeningen 2020 og efterfølgende, men skal også i sig selv være et interessant byrum, der giver værdi til området – både æstetisk og funktionsmæssigt.
I Genforeningsparken skabes en fortælling om de 3.000 danskere, som stod og hørte H. P. Hanssens tale på Folkehjems balkon 17. november 1918, ved fodaftryk i granitbelægningen. Der vil være mulighed for læring, da der blandt andet kommer til at være en tidslinje integreret i belægningen samt historiske citater i bænkene omkring i parken. Foruden dette bliver der også etableret en legeplads og springvandmed særlig belysning om aftenen, og der vil være gode opholdspladser i det grønne.
Aabenraa Kommune har afsat 12,775 millioner kroner, A. P. Møller Fonden har bevilget 5,6 millioner kroner og Bitten og Mads Clausens Fonden har bevilliget én million kroner til Genforeningsparken. Genforeningsparken er tegnet af Weile Arkitekter, Urban Power og byMUNCH.
Kontakter
Projektleder Drift og Anlæg, Naja B. Hansen, tlf.: 73 76 70 77; e-mail: nlh@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


