Genfødte hospitalshaver skaber fredfyldte rum for patienter og byens borgere
9.5.2022 10:19:17 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Den 10. maj 2022 genindvies de Helende Haver på Bispebjerg Hospital. Haverne er restaureret takket være en donation på 35 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond.
Nu kan patienter, medarbejdere og forbipasserende atter gå en tur mellem blomstrende staudebede eller tage pause på bænken under pergolaen. Bispebjerg Hospitals fredede haveanlæg er nænsomt restaureret til glæde for alle, der besøger hospitalet.
Hospitalets Helende Haver blev etableret for over 100 år siden. Den 10. maj 2022 bliver de indviet på ny med besøg fra blandt andet Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, bestyrelsesformand for Den A.P. Møllerske Støttefond, og regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 35 mio. kr. til revitaliseringen af haven. For Fonden har det været væsentligt at støtte op om de fredfyldte haveoaser, som er et kærkomment og meningsfyldt bidrag til patienternes heling og beskyttelsen af de store fredningsværdier.
Lindring af sjælen
Patienthaverne er oprindeligt anlagt af havearkitekt Edward Glæsel. De er sammen med hospitalets historiske pavillonbygninger og veje et af landets største fredede komplekser. Glæsel søgte at støtte hospitalets behandling med fredfyldte haveoaser, og det er den tilgang, de nye haver finder tilbage til.
"Bispebjerg Hospital er et enestående sted, hvor fredet arkitektur, haver og kunst giver næring og lindring til krop og sjæl. Jeg vil gerne takke Den A.P. Møllerske Støttefond for den flotte donation, som har gjort restaureringen mulig," siger Lars Gaardhøj.
Landskabsarkitekterne Erik Brandt Dam og Charlotte Skibsted vandt i 2018 konkurrencen om at renovere anlægget og gøre haverne brugbare for flere.
Alle kan bruge haverne
Ligesom i de oprindelige haver har arkitekterne arbejdet med en større planterigdom. Et væld af smukke blomster, træer og buske tiltrækker bier, insekter og fugle, som gør anlægget mere levende.
"Haverne er nu en grøn og blomstrende oase for både patienter, deres pårørende, vores mange medarbejdere og hele byen. Haverne er altså åbne for alle – hele året rundt," siger hospitalsdirektør Kristian Antonsen.
De gamle stier er genoprettet, så haverne giver hospitalets besøgende mulighed for at gå gennem haverne i stedet for at benytte tværvejene. De sengeliggende patienter og kørestolsbrugere får nu adgang via ramper, så de også kan nyde roen i den grønne mangfoldighed.
Fakta
- Bispebjerg Hospitals fredede haveanlæg er renoveret med en donation på 35 mio. Kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond.
- De fredede haver er gjort mere tilgængelige og fungerer som helende oaser for patienter, pårørende og personale.
- Klimatilpasning og skybrudssikring er også en del af løsningen.
- Erik Brandt Dam Arkitekter og Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter vandt konkurrencen i 2018 og er totalrådgivere på projektet.
- Renoveringsprojektet sker sideløbende med byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg, der opføres af Region Hovedstadens Center for Ejendomme.
Yderlige info
- Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nye babylancer styrker behandlingen af kritisk syge børn under transport20.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To nye specialdesignede babylancer bliver nu taget i brug. De skal styrke behandlingen af kritisk syge nyfødte og mindre børn og samtidig skabe bedre rammer for både børn, sundhedspersonale og forældre allerede under transporten.
10 mio. skal bane vejen for flere udenlandske sygeplejersker i sundhedsvæsenet13.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden har sat 10 mio. kr. af til at ansætte flere udenlandske sygeplejersker i evalueringsansættelser på hospitalerne.
Bornholmerne får psykiatrisk akutmodtagelse11.5.2026 11:33:34 CEST | Pressemeddelelse
En ny psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm skal give bornholmere hurtigere adgang til akut, psykiatrisk hjælp i trygge rammer tæt på Bornholms Hospital.
Budgettet skrider endnu en gang på Nyt Hospital Nordsjælland22.4.2026 14:45:51 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden er blevet bedt om at godkende et nyt budget for Nyt Hospital Nordsjælland på ca. 11 mia. kr. Det er 3 mia. kr. over det nuværende budget – og 2 mia. kr. mere, end politikerne blev varslet om i sommeren 2025. Forretningsudvalget skal også godkende en plan for finansiering gennem et lån, som afbetales indenfor Region Hovedstadens økonomi.
Nye mobile laboratorier klar til kamp mod forurenet grundvand21.4.2026 08:00:58 CEST | Pressemeddelelse
To nye mobile laboratorie gør det muligt at teste forurenet jord og grundvand direkte på en forurenet grund. Det giver mere præcise prøvesvar og regionen sparer samtidig både tid og penge ved at undgå dyre tests i udlandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


