Et netop afsluttet projekt under Rådet for sund mad sætter fokus på brugen af klimaanprisninger og kostråd, så det fremover bliver lettere for forbrugerne at vælge fødevarer med et lavere klimaaftryk, der samtidig er sundere.

Der er generelt stor forskel på, hvor stort et klimaaftryk de forskellige fødevarer sætter, og det kan for forbrugerne være svært at overskue.

Det gælder generelt, at en anprisning vedrørende klima kan bruges, såfremt oplysningen ikke er vildledende, uklar eller forvirrende for brugeren, og oplysningen kan dokumenteres. Dette tager vejledningen højde for i de eksempler, der gives med brug af generiske klimaanprisninger i generisk markedsføring af forskellige fødevarekategorier. Derfor kan vejledningen gøre det nemmere for virksomheder at kommunikere om klima.

”I Rådet for sund mad ser vi det som en vigtig opgave at støtte forbrugerne i at vælge fødevarer med et lavere klimaaftryk, der samtidig er sundere. Med projektet her har vi skabt en vejledning, der giver eksempler på, hvordan virksomhederne kan bruge generiske klimaanprisninger og kostråd i deres markedsføring. Det kommer i sidste ende forbrugerne til gavn”, fortæller bestyrelsesformand i Rådet for sund mad, Per Krogsgaard Preisler Christiansen.

Formålet med vejledningen er at give nogle enkle eksempler på, hvordan generiske klima­anprisninger og kostråd kan bruges med henblik på at fremme fødevarer med et lavere klimaaftryk, der samtidig er sundere. Eksemplerne kan bruges af spisesteder, detailbutikker, ved internethandel (fjernsalg) og på virksomheders hjemmesider og i deres markedsføring.

”Vi ved, at der blandt forbrugerne er et stadig større ønske om at spise sundere og mere klimavenligt. Det er ganske enkelt efterspurgt rundt om i butikkerne. Det kan være svært at skrive de korrekte formuleringer, når man vil anprise en fødevares egenskaber i forhold til sundhed og klima. Derfor har der været et ønske fra butikkerne om at få nogle konkrete værktøjer, som kan omsættes til noget kunderne, forstår og kan bruge til noget, så vi undgår vildledende anprisninger,” fortæller Fødevarechef Anne-Marie Jensen Kerstens hos De Samvirkende Købmænd.

Det er et faktum, at fødevarekategorierne grøntsager, frugter, bælgfrugter, kartofler og kornprodukter er blandt de fødevarer, der har de laveste klimaaftryk, hvorimod kød, og især okse- og lammekød, har et højere klimaaftryk. De eksem­pler på generiske klimaanprisninger, der gives i vejledningen, tager udgangspunkt i dette overordnede billede. Inden for vejledningens rammer er der derfor kun taget stilling til brug af generiske klimaanprisninger i forbindelse med generisk markedsføring af fødevarekategorier. De eksempler på brug af kostråd, der gives i vejledningen, tager udgangspunkt i De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima. Eksemplerne kan anvendes både på/ved konkrete produkter og i generisk markedsføring af de omfattede fødevarekategorier.