Finduddannelse Danmark Aps

'Generation Målrettet' jagter erfaring i studietiden

Del
Tre ud af fire norske og svenske studerende gør aktivt noget for at øge deres jobmuligheder efter studiet, mens det samme tal for Danmark og Finland er helt oppe på 85 procent. Det viser en ny nordisk undersøgelse foretaget af Studentum i Danmark, Norge, Sverige og Finland, der viser, at krisebevidstheden for alvor har bidt sig fast blandt unge i Skandinavien.

Arbejder gratis for gode anbefalinger

Besvarelserne i undersøgelsen tegner ikke alene et billede af en målrettet generation, der allerede i studietiden er meget bevidste om, at erfaring på CV’et baner vejen til fremtidige arbejdsgiveres hjerte. De unge er også meget bevidste om at bevise deres værd på arbejdsmarkedet.

”I den praktik, jeg er i nu, gør jeg meget for at arbejde hårdt og virkelig vise, at selvom jeg ikke får løn, så er jeg meget interesseret og arbejder over tid. Jeg vil gøre mere, end hvad de forventer af mig.” (kvindelig studerende på en erhvervsakademiuddannelse, 21 – 25 år)

Denne udtalelse er langt fra enestående blandt de danske besvarelser. Her er der flere, der giver udtryk for at arbejde ekstra for at få gode anbefalinger såvel som den eftertragtede erfaring – ofte uden at få løn for den ekstra indsats.

Frivilligt arbejde hitter

En tredjedel af de danske deltagere i undersøgelsen angiver, at de har et relevant studiejob. Det gør studiejobbet til det populæreste middel til at øge jobmulighederne som færdiguddannet efterfulgt af frivilligt arbejde.

”Jeg har arbejdet frivilligt på studierelevant sted. Dertil har jeg haft gode studierelevante jobs fra tidligt i uddannelsesforløbet, hvilket har været kvalificerende og givet mig et kritisk blik på min profession. For mig siger det noget om, at jeg tager stilling til min fremtid på mere end én måde.” (kvindelig universitetsstuderende, 21 – 25 år)

Knap 25 procent angiver, at de arbejder frivilligt for at øge deres jobmuligheder, mens blot 10 procent angiver praktik.

Networking er vejen frem

I takt med det øgede fokus på sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked, er der kommet flere karriererettede tiltag målrettet studerende. Det afspejler sig i undersøgelsens besvarelser, hvor hver 10. arbejder fokuseret på at skabe netværk.

”Jeg skaber kontakt til de folk, jeg kender, som kender nogen, der arbejder eller som har kendskab inden for det område, jeg er interesseret i. Om ikke andet får jeg fif om andre job, som kan åbne min vej for det jeg vil senere i livet. Jeg møder personligt op, der hvor jeg ikke har kendt nogen, og der har jeg fået virkelig gode råd om ALT. Jeg har kun positiv erfaring og fået positiv feedback på min måde at gøre det på. 4 nøgleord: ydmyg - fremstå stærk - 100 % engageret og SMIL med hele dit kropssprog.” (kvindelig studerende på en erhvervsuddannelse, 26 – 30 + år)

Foruden networking bliver den traditionelle jobsøgning suppleret med workshops, kurser og LinkedIn.

Danskere tror på erfaring – Nordmænd på karakterer

Til trods for at gode karakterer er vigtige for op mod 85 procent af respondenter, er der ingen tvivl om, at erfaring slår karakterer for arbejdsgiverne. Det mener mellem 8 og 9 ud af 10 af de adspurgte i undersøgelsen.

I den forbindelse er de danske unge i front med 92 procent mod blot 78 procent blandt de norske unge, der til gengæld vægter karakterer en anelse højere. Der er således blot 38 procent af de norske unge, der svarer ja til, at de selv vægter erfaring højere end karakterer, mens det tilsvarende tal for Danmark, Sverige og Finland er henholdsvis 57, 53 og 60 procent. Det kan hænge sammen med, at arbejdsmarkedet er mere åbent for de norske unge end i de øvrige skandinaviske lande.

Nøgleord

Kontakter

Kontakt kommunikationskonsulent Sofie Gry Laursen på sofie.laursen@studentum.dk eller 69 91 15 41 for mere information.

Links

Information om Finduddannelse Danmark Aps

Finduddannelse Danmark Aps
Rådhusstræde 6, 3 sal.
1466 København K

6991 1545http://www.finduddannelse.dk/
Studentum er nordens største søgetjeneste for uddannelse. Over 50.000 danske internetbrugere besøger hver måned Studentum.dk for at finde inspiration til deres uddannelsesvalg.

Følg pressemeddelelser fra Finduddannelse Danmark Aps

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finduddannelse Danmark Aps

Danskere vil studere tæt på hjemmet - nordmænd vil tjene penge2.7.2015 13:29:25 CEST | Pressemeddelelse

Studentum har målt temperaturen på uddannelsesmarkedet og indsamlet over 6700 svar på spørgsmål om uddannelsesvalg. Målgruppen er fra 15 år og op. Undersøgelsen, foretaget af Studentum, sammenligner holdninger til uddannelse blandt unge i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Norske unge går efter lønnen i lommen, hvorimod svenske unge er interesserede i de jobmuligheder, de får med en specifik uddannelse. Danskerne lægger mindre vægt på lønnen, og foretrækker at studere tæt på, hvor de bor.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye