Genbrugsbutik fejrer fødselsdag med 50% på alt i butikken
7.3.2023 11:17:39 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Fredag den 17. marts fra kl. 12-17 fejrer Danmarks måske længste genbrugsbutik 1-års fødselsdag med 50% rabat på alt i butikken og lækker kage og kaffe på kanden.
"Vi synes, det er værd at fejre, at vi nu i et år har samlet penge ind til udsatte mennesker i Danmark, og så vil vi gerne forkæle alle vores kunder ved at byde på lidt lækkert og ikke mindst give dem muligheden for at gøre et rigtig godt køb," siger funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug Morten Meldgaard.
Den gamle postcentral
Kendere af byen kan sikkert huske den gamle postcentral på Ankersgade, hvor postbilerne kørte ned ad en rampe i den ene ende, læssede posten af og kørte op ad rampen i den anden ende.
Det var en anden tid, og i dag bliver den gamle postcentral brugt til bl.a. fitness og gaming og altså også til at huse Blå Kors' genbrugsbutik, der må siges at have et helt unikt butikslokale i byen.
Mange unge kunder
Genbrugsbutikken, der ligger centralt placeret i Aarhus, er særligt populær blandt unge, hvilket også afspejler sig i de frivillige, som er en god blanding af netop unge og ældre.
"I de fleste af vores butikker er det primært ældre mennesker, der er frivillige, så det er faktisk lidt usædvanligt, at vi har så relativt mange unge mennesker, der giver en hånd med i butikken," siger Morten Meldgaard.
Selvbetjening og aftenåbent
Butikken skiller sig desuden ud ved at have åbent alle ugens syv dage fra kl. 9-22. Det kan lade sig gøre, fordi butikken benytter sig af en selvbetjeningsløsning, der gør det muligt at låse sig ind i butikken ved hjælp af MitID eller NemID, selvom der ikke er personale i butikken.
"Vi var lidt spændte på, om det kunne fungere, men vores bekymringer er blevet gjort helt til skamme. Det har været en stor succes for os, og man må sige, at der er bemærkelsesværdigt mange, der handler om aftenen," siger Morten Meldgaard.
Til trods for succesen med selvbetjening er butikken stadig på jagt efter endnu flere frivillige, så det kan lade sig gøre at holde åbent med betjening så ofte som muligt.
Fakta:
Blå Kors har 55 genbrugsbutikker, som drives af ca. 3.000 frivillige.
Butikkernes overskud går til Blå Kors' arbejde blandt udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Blå Kors er en social hjælpeorganisation, der hjælper udsatte børn, unge, voksne og familier i Danmark via støtte- og behandlingstilbud til børn og pårørende, alkohol- og stofbehandling, terapitilbud, botilbud til hjemløse, væresteder, ferielejre, familienetværk m.m.
Kontakter
Morten Meldgaard, funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug, 31 71 51 64
Billeder



Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Et råb om håb: tvSyd følger livet i Blå Kors Danmark12.5.2026 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentarserie kommer tæt på livet med misbrug, hjemløshed og håbet om en ny begyndelse. ”Alt for ofte ser vi problemerne før mennesket. Serien minder os om, at der altid er et værdifuldt menneske bag,” siger Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.
Blå Kors Genbrug vender tilbage til Næstved8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års fravær er Blå Kors Genbrug tæt på at åbne en ny butik i Næstved – med stor lokal opbakning og plads til flere frivillige.
Nu kan udsatte borgere få lægebehandling på varmestue i Herning6.5.2026 08:58:25 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 5. maj begyndte et pilotprojekt med åben lægekonsultation på Blå Kors Danmarks varmestue i Herning. Det er startskuddet til en større indsats for at sikre en let tilgængelig lægehjælp på borgernes præmisser til nogle af de mest udsatte i hele Region Midtjylland.
Fire ud af fem familier rammes af stigende madpriser4.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Blå Kors Danmark viser, at stigende priser på fødevarer rammer trivsel og hverdagsliv blandt familier i organisationens familienetværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
