Genbrugsbutik fanget i venteposition efter voldsom eksplosion
9.3.2023 09:54:22 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Natten til den 22. februar forsøgte ukendte gerningsmænd at sprænge hæveautomaten i Humlebæk Centeret i stykker. Eksplosionen forårsagede store skader i Blå Kors' genbrugsbutik, da automaten udgør en del af butikkens facade.
Her 14 dage efter eksplosionen er butikken stadig lukket, og der er stadig træplader for vinduerne i stedet for glas.
"Lige nu er det en sag mellem vores forsikringsselskab og ejerne af bygningens forsikringsselskab. Der er for så vidt ikke uenighed de to forsikringsselskaber imellem, men vi må forvente, at det tager noget tid," siger Christian Bruun, der er funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug.
Selvom Christian Bruun ikke forventer, at der bliver problemer med de to forsikringsselskaber, er ventetiden alligevel frustrerende.
"Vi vil gerne bare hurtigst muligt i gang med at få sat butikken i stand igen, så vi kan komme i gang med at samle penge ind til udsatte mennesker i Danmark - det er jo det, vi er her for," siger Christian Bruun, der understreger, at han er glad for samarbejdet med ejerne af butikslokalerne:
"Vi har et rigtig godt samarbejde med ejerne, og de hjælper os med at komme videre. Vi arbejder på i første omgang at kunne åbne halvdelen af butikken op."
Tabt indtjening
Hvorvidt forsikringen dækker den tabte indtjening i lukningsperioden er fortsat uvist, men Christian Bruun er optimistisk:
"Vi håber, at forsikringsselskabet også vil dække den tabte indtjening - ellers er det penge til udsatte mennesker i Danmark, som vi mister på det her, og det vil jo gøre hele situationen endnu mere ærgerlig," siger Christian Bruun.
Christian Bruun håber, at butikken kan åbne i slutningen af marts, men indtil videre må de altså vente.
Fakta:
Blå Kors har over 50 genbrugsbutikker, som drives af ca. 2.200 frivillige.
Butikkernes overskud går til Blå Kors' arbejde blandt udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Blå Kors er en social hjælpeorganisation, der hjælper udsatte børn, unge, voksne og familier i Danmark via støtte- og behandlingstilbud til børn og pårørende, alkohol- og stofbehandling, terapitilbud, botilbud til hjemløse, væresteder, ferielejre, familienetværk m.m.
Kontakter
Christian Bruun, funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug, 31 39 21 02.
Billeder




Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Millionstøtte til udsatte børn i Vejle30.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bevilling på 3,6 mio. kroner fra Ole Kirk's Fond skal være med til at sikre, at børn og familier, der lever med alkohol- eller andre rusmiddelproblemer i hjemmet, også i de kommende år kan få gratis hjælp i Barnets Blå Hus i Vejle.
Næsten 7.000 ansøgninger om julehjælp på bare ét døgn21.10.2026 05:37:47 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har Blå Kors Danmark modtaget så mange ansøgninger om julehjælp i løbet af det første døgn. Siden organisationen åbnede for årets julehjælp, er 6.880 ansøgninger strømmet ind fra børnefamilier.
Når pengene ikke rækker til jul: Blå Kors åbner for julehjælp20.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For børnefamilier med en presset økonomi kan julen være forbundet med bekymringer om, hvordan pengene skal række til både mad og gaver. Nu åbner Blå Kors Danmark for ansøgninger til årets julehjælp.
Flere end 300 udsatte danskere får gratis synstest og briller5.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
22 Louis Nielsen-butikker åbner torsdag aften den 8. oktober efter normal lukketid. I samarbejde med Blå Kors Danmark holder butikkerne nemlig ekstraordinært åbent for udsatte danskere, som ikke har ressourcerne til at prioritere deres syn eller få råd til nye briller.
Nyt fællesskab for unge i Frederikshavn: Her er døren åben søndag aften1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor går man hen, hvis man ikke har nogen at spise sammen med eller snakke med? Blå Kors Danmark har åbnet det nye ungetilbud Udsigten i Frederikshavn. Her kan unge mellem 18 og 35 år blive en del af et fællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
