Genbruget vokser i bilreparationerne – og det er positivt.
22.12.2022 09:23:59 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Genbrug er det nye sort. Og at genbruge fremfor at købe nyt, hvis det er muligt, er i høj kurs hos Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring. Tæt på halvdelen af de glasskader, der kommer på medlemmer af LB Forsikrings biler, bliver nemlig repareret og ikke erstattet med nyt glas. Det viser nye tal fra Taksatorringen, som takserer LB Forsikrings bilskader.
Man kunne mistænke inflationen og de højere priser, for den meget genbrug, men det er ikke en ny ide, at tænke genbrug i stedet for nyt hos LB Forsikring.
“Vi opfordrer vores værksteder til at reparere det, der kan repareres fremfor at erstatte med nyt, hvis det er sikkert og giver mening. Det har vi gjort i en del år efterhånden, og det fungerer fint. At ting går i stykker, betyder ikke, at det er enden på deres levetid. Med den rette indstilling og behandling giver det oftere og oftere mening at reparere”, lyder det fra Marc Collignon, direktør for Medlemsoplevelsen i LB Forsikring.
Mere kofanger-genbrug end nogensinde før
Det er dog ikke kun på glasskader, hvor reparation prioriteres fremfor at erstatte med nyt. Skader på billygter og kofangere er nemlig også i høj kurs, når det kommer til at reparere.
Bare i 2022 blev 38,3% af LB Forsikrings medlemmers skadede kofangere repareret fremfor at blive smidt ud. I 2020 var tallet på 28,2%, og det er en stigning på 10%-point på bare to år.
“At reparere og genbruge er en oplagt mulighed for at indtænke hensyn til klima og miljø i skadebehandlingen, samtidig med vi hjælper vores medlemmer. Vi ved at genbrug og den grønne tankegang bliver vigtigere for vores medlemmer, og det også en dagsorden vi meget gerne vil bidrage til. Derfor prioriterer vi at genanvende materialer, fremfor at købe nyt, hvor vi kan”, lyder det fra Marc Collignon.
Nogle gange er reparation ikke muligt, men selv når man udskifter, er det muligt at sørge for at genbrug er i højsæde. Blandt andet ved at se på, hvem der overtager de udskiftede dele.
”I de tilfælde hvor en rude skal udskiftes og ikke kan repareres, så forsøger vi at få den skade hen på glasfabrikker, hvor vi ved at de genbruger det ødelagte glas. Det lykkes os faktisk i lidt over 42% af tilfældene. Så det er rigtig positivt”, siger Marc Collignon.
LB Forsikring får takseret sine skader igennem Taksatorringen, og LB Forsikrings tal er en smule højere end gennemsnittet der, men der er tale om en generel stigning. I Taksatorringen er det samlede tal for reparationer af plastikkofangere 33,2% i dag. I 2020 lå tallet på 24,7%. Altså også næsten en stigning på 10% points.
” Genanvendelse bliver vigtigere for rigtig mange danskere, derfor bliver det også vigtigere for branchen generelt. Så jeg tror kun, at vi har set begyndelse til genbrug og reparationer, når det kommer til forsikringserstatninger”, siger Marianne Wier, direktør i Taksatorringen.
2022 tal fra Taksatorringen:
|
Eksempler på genbrug |
Taksatorringen - 2022 tal |
LB Forsikring- 2022 tal |
|
Reparere plast kofanger fremfor udskiftning |
33,2% af skaderne |
38,3% af skaderne |
|
Reparere forlygter fremfor udskiftning |
7,3% af skaderne |
8,2% af skaderne |
|
Reparere glasskader fremfor udskiftning |
43,0% af TR´s glasskader |
48,3% af LB´s glasskader |
|
Sender glasskader hen på glasfabrikker, hvor vi ved at de genbruger det ødelagte glas |
29,4% af skaderne |
42,6% af skaderne |
Nøgleord
Kontakter
Marie Grabow WestergaardPressechef
presselb@lb.dk
Billeder
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Manglende interesse får millionstøtte til demokratiske initiativer i Region Sjælland til at samle støv13.3.2026 10:24:33 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen har stillet en mio. kroner til rådighed for opdyrkning og udbredelse af demokrati og demokratiske fællesskaber i Region Sjælland. Men pengene har svært ved at få ben at gå på. ”Vi mangler simpelthen gode bud på, hvordan man her i regionen sætter fokus på gode demokratiske fællesskaber,” lyder det fra LB Foreningen.
LB Forsikring udvider dækning til strandede danskere i udlandet2.3.2026 14:13:04 CET | Pressemeddelelse
Som følge af situationen i Mellemøsten tilbyder Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab ekstra hjælp til medlemmer, der er strandet i udlandet.
Indeklima: Husker du at lufte ud i den kolde vintertid?27.2.2026 08:09:07 CET | Pressemeddelelse
Vinter og manglende udluftning er en dårlig kombination. Alligevel viser en medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, at det kun er hver tredje, der lufter tilstrækkeligt ud om vinteren i forhold til anbefalingerne. Manglende udluftning kan få alvorlige konsekvenser for både helbred og bolig – og i værste fald føre til skimmelsvamp.
Tøvejr og vand på vejene: Har du styr på, hvordan du håndterer risikoen for akvaplaning?21.2.2026 11:46:59 CET | Pressemeddelelse
De massive mængder sne i Danmark er allerede ved at blive forvandlet til vand og det giver øget risiko for akvaplaning på vejene. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, giver her gode råd til at forebygge uheld.
Tøvejr på vej: Mange boligejere vil først nu opdage skaderne19.2.2026 11:10:15 CET | Pressemeddelelse
Meteorologerne varsler mildere temperaturer allerede fra fredag aften. Det betyder, at sne og is i løbet af weekenden kan blive forvandlet til vand. Det er derfor i den kommende tid en god ide at tjekke for skader, da smeltevand kan forårsage store vandskader på boligen, særligt hvis det ikke opdages i tide.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

