Genåbning af ældrecentre i Hjørring Kommune
1.7.2020 15:42:01 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
I dag har Sundheds- og Ældreministeriet udsendt en bekendtgørelse, som også træder i kraft i dag. Det betyder, at alle kommuner nu skal genåbne for besøg både ude og inde på alle ældrecentre.
- Vi arbejder på højtryk for at efterkomme den nye bekendtgørelse herunder mulighed for besøg både ude og inde på vores ældrecentre. På samme tid er vi dog fortsat nødt til at være forsigtige, og det vil tage nogle dage før vi mener, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne for besøg indendørs. Vi kan ikke med så kort varsel implementere de forholdsregler, vi vurderer, der er nødvendige for at passe på vores ældre borgere, siger direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen Leif Serup.
Han regner med, at det på mandag igen bliver muligt at komme på indendørsbesøg på de kommunale ældrecentre. Dog vil besøgsrestriktionerne for beboerne på Vendelbocenteret blive opretholdt indtil videre.
Forsigtighedsprincippet er udgangspunktet ved besøg på kommunens ældrecentre. Derfor vil der være fokus på at orientere besøgende om forholdsregler og samtidig er der fokus på ekstra rengøring i forbindelse med at pårørende besøger en beboer.
- Helt konkret vil vi fra på mandag bede besøgende om at ringe på dørklokken ved indgangen til ældrecentret. Der vil komme personale og byde gæsterne velkommen og følge dem til den ældres bolig. Samtidigt vil de besøgende blive orienteret om Sundhedsstyrelsens hygiejnevejledning. Besøg vil foregå i beboernes egen bolig eller på udearealerne. Og så vil vi bede gæsterne om at benytte de opstillede rengøringsservietter inden de går igen. Vi vil dog anbefale, at besøg fortsat foregår udendørs, hvor det er muligt, siger kontorchef Klaus Wehner.
Han oplyser, at der derudover vil være særligt fokus på rengøring af alle kontaktflader f.eks. vil der blive gjort ekstra rent på borde, stole, håndtag, lyskontakter i fællesarealer på alle ældrecentre.
Der vil blive åbnet for besøg på kommunens aktivitetscentre fra uge 29. Sygeplejeklinikkerne vil blive åbnet senere, da det kræver særlige praktiske foranstaltninger for at kunne overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der vil være forskellige retningslinjer på det enkelte ældrecenter afhængig af de lokale forhold, netop for at kunne overholde anbefalingerne.
Ovenstående er ikke gældende for Vendelbocentret, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har udstedt påbud om at lukke for besøg.
Kontakter
Direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen Leif Serup på 41 22 30 15.
Kontorchef Klaus Wehner på 41 22 50 61
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
