Gemte cigaretter medvirker til mindre salg til unge
15.8.2018 06:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Netto har som den første danske supermarkedskæde gemt tobakken væk i samtlige sine knap 500 butikker landet over.
Ambitionen om, at særligt unge ikke skal begynde at ryge, og at Danmark skal have en røgfri generation i 2030, danner baggrunden for, at Salling Group, med Netto i spidsen, er i gang med at skodde smøgerne.
I Netto gik man i gang med at gemme cigaretterne væk den 2. juli, og 10 dage senere var man i mål i samtlige butikker. I den seneste måned har man derfor fulgt udviklingen tæt for at se, hvordan tiltaget fungerer i praksis. Og de første målinger og vurderinger efter en hel måned med gemte cigaretter tyder på, at det har en betydning. Helt konkret er salget faldet med fem procent.
– Vi ser helt konkret, at vi sælger mindre, men det, som vi hæfter os mest ved, er oplevelsen fra vores kassemedarbejdere, der fortæller, at de møder færre unge, som vil købe cigaretter. Observationerne er meget entydige og kombineres det med det faldende salg, som er gældende over hele linjen, er vi overbevist om, at vi kan medvirke til at skubbe til en meget positiv udvikling, da tiltaget særligt er målrettet unge, fortæller Brian Seemann, landedirektør i Netto.
ID-tjek og bevidsthed
Særligt det, at kunderne også bliver mødt af tydeligere skiltning, som fortæller om ID-tjek, vurderes at have en positiv effekt.
– Det, at de unge skal spørge til cigaretterne, og det, at vores medarbejdere skal hjælpe kunden med cigaretterne, øger bevidstheden om, at der skal spørges til ID. Vi tror, at det afholder flere unge fra at forsøge sig, og vi kan se, at vores medarbejdere er mere opmærksomme på at få tjekket ID, uddyber Brian Seemann.
Kræftens Bekæmpelsen og Hjerteforeningen
Kræftens Bekæmpelsen og Hjerteforeningen har begge peget på det at gemme cigaretterne væk som et initiativ, der kan medvirke til, at færre unge begynder at ryge i fremtiden.
I Hjerteforeningen er man begejstrede over initiativet og de første resultater:
- Det er virkelig imponerende, at Salling Group efter flere års politiske diskussioner nu er gået foran - og for egen regning skubber på den helt rigtige udvikling. Det er med til at gøre rygning unormalt blandt unge. Vi håber, at det er med til at præge hele branchen i den rigtige retning, siger direktør Anne Kaltoft.
I Kræftens Bekæmpelsen ser man også meget positivt på de første erfaringer fra Netto:
– Netto har taget førertrøjen på. Efter lang tids debat sker der endelig noget, som betyder, at færre børn og unge begynder at ryge, og færre får kræft i fremtiden. Men vi savner en lov, for vi skal have alle kioskerne med, hvis vi vil nå vores mål om en røgfri fremtid i 2030, siger projektchef Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse.
Sæt i gang
I Netto har tobakken nu været gemt væk i samtlige godt 500 butikken i en måned. Og senest 1. oktober i føtex og Bilka. En række øvrige kæder har også tilkendegivet, at de vil gemme cigaretterne væk, men ikke alle har sat en dato for, hvornår det sker. Opfordringen fra Netto er derfor klar:
– Hvis vi allerede kan se spor af en positiv udvikling, som vi gør i Netto, kan jeg kun opfordre alle til at komme i gang med at gemme cigaretterne væk og hurtigst muligt. Skal vi lykkes med at få en røgfri generation, er der ingen tvivl om, at vi, på tværs af landets øvrige dagligvarebutikker, kiosker, tankstationer og andre, skal dele ambitionen og gøre vores for at bidrage, pointerer Brian Seemann Broe.
.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group køber Proshop og øger online-ambitionerne5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group køber Proshop, en af Skandinaviens førende onlineplatforme, og styrker sin position indenfor elektronik, gaming, husholdningsprodukter og andre forbrugervarer.
Salling åbner stormagasin i fire etager i Rødovre Centrum1.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum. Med fire gennemrenoverede etager, som spreder sig over hele 8.000 m², bliver der god plads til det, der kendetegner det klassiske stormagasin: masser af mode til både kvinder og mænd, sko, beauty og bolig – og ikke mindst en fantastisk god service, når Salling rykker ind i de lokaler, som Magasin forlod sidste år.
Topdesigner bag nye føtex-, Netto- og Bilka-uniformer24.9.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Soeren Le Schmidt indgår designsamarbejde med Salling Group. Den kendte modedesigner skal udvikle nyt arbejdstøj til medarbejderne i Salling Groups mere end 700 danske butikker og varehuse.
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

