Dansk Metal

Gassen er gået af eksportballonen

Del

Dansk eksport faldt med 2 pct. i første måned af det nye år. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik om udenrigshandel.

Usikkerhed omkring udviklingen i den kinesiske økonomi spøger fortsat, men også generel usikkerhed om udviklingen i den globale økonomi er en væsentlig faktor. Industrieksporten trækker dog den samlede vareeksport i positiv retning.

”Dagens tal er dårlige nyheder for Danmark, for vi skal leve af eksport. En lille åben økonomi som den danske kan høste enorme gevinster ved handel, da vores beskedne hjemmemarked sætter naturlige begrænsninger for, hvor rige vi kan blive, hvis ikke vi kommer ud i verden og handler”, siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby

Vi kan gøre en del herhjemme, men rigtig meget afhænger af udviklingen i Kina, USA og resten af Europa.

”Kigges ud i verden er især amerikansk økonomi stærk. Rentestigninger har ikke svækket opsvinget, og i februar blev der skabt imponerende 242.000 jobs i USA. Men på den anden side af kloden ser vi stadig en betydelig usikkerhed omkring kinesisk økonomi. Så verdensøkonomien står og balancerer på en knivsæg. Det er en trussel mod dansk økonomi”, siger Thomas Søby.

Danske industrivirksomheder har dog startet året ganske fornuftigt. Det viste de seneste tal for industrieksporten. Dermed holdes momentum kørende, og industrien understreger igen sin betydning for dansk eksport.

”Industriens virksomheder er sultne efter at komme ud i verden med deres produkter, og udlandet er i høj grad villige til at betale for dem. Danske industrivirksomheder er effektive, konkurrencedygtige og kvalitetsbevidste, hvilket bekræftes af en stabil eksportfremgang - selv i en tid med mærkbar global uro”, siger Dansk Metals cheføkonom Thomas Søby.

Yderligere kommentarer:

Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, telefon 30831071 eller Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon 30178874

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum