Gasprisernes himmelflugt smitter af på fjernvarmen
30.9.2022 14:45:13 CEST | Fors A/S | Pressemeddelelse

I denne uge har både kunder i Jyderup og St. Merløse modtaget et brev fra forsyningsselskabet Fors A/S om stigende priser på fjernvarme. Årsagen til stigningen er bl.a. de fortsat høje priser på gas. Det gælder for Jyderup, hvor fjernvarmen er produceret af 84 % gas.
”Vi er kede af den negative prisudvikling, da vi ved, at det rammer vores kunder hårdt. Det gælder især kunderne i Jyderup, som også tidligere på året er blevet ramt af prisstigninger. Vi gør fortsat, hvad vi kan for at hjælpe vores kunder så godt som muligt i denne svære situation,” siger kundedirektør Rikke Saltoft.
Fors A/S har tidligere meldt ud, at de er klar til at indgå betalingsaftaler med kunder, der har svært ved at få økonomien til at række.
”Det er vigtigt for os at være i dialog med vores kunder. På den måde kan vi nemlig sammen finde løsninger. Vi har fuld forståelse for, at nogle af vores kunder står en i ulykkelig situation. Derfor tilbyder vi en betalingsaftale,” fortæller Rikke Saltoft.
Nyt varmeproduktionsanlæg på vej
Fors A/S fortæller også, at de er i gang med at gøre Jyderup uafhængig af gas. Plan- og myndighedsarbejdet på et nyt varmeproduktionsanlæg, der kan benytte mange forskellige opvarmningsformer, er i fuld gang.
Fjernvarme er nemlig fortsat en fornuftig opvarmningsform, fordi den ikke baserer sig på én energikilde. Her kan der bl.a. både bruges overskudsvarme, solpaneler, affaldsenergi eller biomasse.
I Jyderup bliver der allerede nu brugt alternativer til gas. Nemlig energi fra solpaneler. Men Fors A/S vil gerne endnu mere for at sikre kunderne i Jyderup billig og grøn varme i fremtiden.
Indtægter og udgifter skal balancere
Fra 1. januar 2023 stiger prisen fra 2.230,94 kr. til 2.906,88 kr. pr. MWh for kunderne i Jyderup. For kunderne i St. Merløse er stigningen fra 722,50 kr. til 875,00 kr. Hvordan prisen for området Holbæk Have ændrer sig, kan Fors A/S ikke udtale sig om, da det er et privat udlejningsselskab, der selv afregner med deres lejere.
Fors A/S og dermed fjernvarmen drives efter hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at der ikke må være hverken over- eller underskud i virksomheden. Indtægter og udgifter skal balancere, og derfor er det heller ikke muligt for Fors A/S at undlade at hæve priserne.
”Fors A/S tjener ikke flere penge på selskabets fjernvarmekunder som følge af de forhøjede priser. Den pris, vi opkræver af kunderne, afspejler den pris, vi kan købe gassen til. Selv om kunderne oplever stigende fjernvarmepriser, betyder det ikke, at vores fjernvarmeforretning tjener flere penge. Det betyder også, at hvis gasprisen falder, så får kunderne penge tilbage i forbindelse med årsopgørelsen,” siger Rikke Saltoft.
Fakta:
- Priserne for Jyderup, St. Merløse og Holbæk Have kan ses her: www.fors.dk/priser
- Kontakt Fors A/S for dialog om betalingsaftale på 70 20 20 66 eller fors@fors.dk
Billeder
Information om Fors A/S
Hos Fors A/S er vi cirka 200 medarbejdere, der leverer vand, fjernvarme, renser spildevand, indsamler affald og driver genbrugspladser. I alt når vi hver dag 200.000 kunder med et eller flere af vores produkter.
Vi er ISO-certificerede for at sikre sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Ny affaldsordning giver bedre plads til plast i Holbæk Kommune6.3.2026 12:20:36 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kommer der ny affaldsindsamlingsordning i Holbæk Kommune. Den nye ordning medfører blandt andet, at plast & mad- og drikkekartoner får sin egen beholder, og at storskrald indsamles fire gange om året.
Ingen grund til bekymring om nitrat i drikkevand fra Fors25.2.2026 12:52:22 CET | Pressemeddelelse
Der er for tiden rettet opmærksomhed mod nitrat som en trussel mod det rene drikkevand. Der er dog ingen grund til bekymring i forhold til drikkevand leveret af Fors, hvor nitratværdierne ligger under den foreslåede nye grænseværdi.
Fors stiller skarpt på madspild12.2.2026 11:03:35 CET | Pressemeddelelse
Mad hører til i maven og ikke i skraldespanden. I en ny kampagne sætter Fors fokus på madspild, madaffald og ikke mindst forskellen på de to.
Nu kan du tilmelde dig fjernvarmen i Holbæk by11.2.2026 13:17:43 CET | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at tilmelde sig fjernvarmen som bolig- eller virksomhedsejer i projektets første etape. Samtidig inviterer Fors til informationsmøde i begyndelsen af marts.
Fjernvarmen kommer ikke til Svinninge og Tølløse/Gl. Tølløse i denne omgang5.1.2026 14:52:19 CET | Pressemeddelelse
Tilslutningen til fjernvarmen i de to byer endte desværre langt fra de 70 procent, som var nødvendige for at gå videre med fjernvarmeprojekterne, da fristen for tilmelding blev nået 31. december 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

