Gaslager i Lille Torup gør plads til brint
23.3.2023 12:45:23 CET | Energinet | Pressemeddelelse

Lille Torup nord for Viborg kan blive et knudepunkt i fremtidens grønne el- og brintsystem.
Energinets datterselskab, Gas Storage Denmark, som ejer og driver Lille Torup Gaslager, arbejder med planer om at omdanne underjordiske gaskaverner, så de kan indeholde brint og trykluft. Det indebærer blandt andet, at overfladeanlægget skal udbygges med kompressorer til brinten.
Mens naturgas langsomt skal udfases, kan brint komme til at spille en vigtig rolle i fremtidens grønne energisystem. Grøn strøm kan ved hjælp af elektrolyse omdannes til brint, som kan bruges direkte eller omdannes tilbage til strøm. Det sikrer, at vi også har grøn strøm, når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser.
Brinten skal lagres et sted undervejs, fordi brinten netop bliver produceret i takt med, at vinden blæser, og solen skinner og ikke nødvendigvis, når den skal bruges. Det er her, Lille Torup Gaslager kommer ind i billedet.
I dag er der hverken brintlagre eller rørledninger til transport af brint i Danmark. Mange analyser peger dog på, at brint kommer til at spille en vigtig rolle i den grønne omstilling.
”Med de ambitiøse udbygningsplaner for vind og sol, som vi har i Danmark, kommer vi til at blive en supermagt inden for produktion af grøn energi. I perioder vil vi få mere vedvarende energi, end vi umiddelbart kan bruge. Brintproduktion er en del af løsningen for at nå i mål med den grønne omstilling, og i Gas Storage Denmark er vi glade for, at vi kan stille vores kaverner til rådighed til brintlager,” siger direktør Adam Elbæk, Gas Storage Denmark.
Mikael Buus Sommer, der er daglig leder af gaslageret i Lille Torup, siger:
”Det er en spændende mulighed for os på gaslageret, at vi får mulighed for at omstille vores virksomhed fra gaslager til lager for brint. Dermed bliver vores lager en vigtig del af fremtidens energisystem. Vi har lang erfaring med at drive et gaslager, herunder hvordan vi opfylder de høje sikkerhedskrav, og de kompetencer kan vi overføre til drift af brintlager.”
Green Hydrogen Hub
En af mulighederne for samarbejde om brint er Green Hydrogen Hub – et samarbejde mellem Gas Storage Denmark (GSD), Eurowind Energy og hollandsk baserede Corre Energy.
Eurowind vil opføre elektrolyseanlæg i området ved Hobro og syd for Mariager fjord. Tæt ved Gas Storage Denmarks kavernelager i Lille Torup planlægger Corre Energy at opføre et 320 MW CAES-anlæg (CAES er Compressed Air Energy Storage). Det er i den forbindelse, at Gas Storage Denmark vil konvertere naturgaskaverner, så de ikke alene kan indeholde brint, men også trykluft. Trykluft er en del af CAES-anlægget og skal bruges i produktion af strøm, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.
Forberedelserne til samarbejdet i Green Hydrogen Hub er nu så langt, at planerne netop er blevet præsenteret ved et møde i lokalområdet for naboer og andre interesserede.
Om- og tilbygning fra næste år
Ombygning og tilbygning på gaslageret i Lille Torup ventes at gå i gang næste år. Green Hydrogen Hub arbejder nu med ansøgninger om de nødvendige tilladelser til anlæggene, projektering m.m.
Se også: www.greenhydrogenhub.dk
Nøgleord
Kontakter
Adam Elbæk, direktør i Gas Storage Denmark, ael@gasstorage.dk, mobil: 30674734.
Billeder

Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Efter 11 år: Vestkystforbindelsen sættes i drift9.3.2026 09:32:36 CET | Pressemeddelelse
400 kV-højspændingsforbindelsen, der strækker sig fra Holstebro i nord til den dansk-tyske grænse, står snart klar. Energinet når hermed en stor og vigtig milepæl. Anlægsarbejdet er udført på kun to et halvt år. De resterende 8 år er brugt på tilladelser, godkendelser og ekspropriationer.
Energinet indfører midlertidig pause i nye nettilslutninger og sætter turbo på akutpakke2.3.2026 13:17:52 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen efter tilslutning til elnettet er vokset markant det seneste år. I dag ligger der samlet omkring 60 gigawatt nyt forbrug i kø på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug cirka 7 gigawatt.
Ændret startdato: Kabelarbejde på Artillerivej fra 16. marts - vejen spærres for gennemkørsel frem til sommer26.2.2026 07:08:00 CET | Pressemeddelelse
Energinets kabelarbejde på Artillerivej forventes at gå i gang 16. marts og vil vare frem til sommer. I perioden vil Artillerivej være spærret for gennemkørende trafik, og der vil være skiltet omkørsel. Adgang for beboere og brugere af området sikres så vidt muligt i hele perioden.
Nu begynder arbejdet med at lægge højspændingskabler i jorden mellem Hørsholm og Helsingør9.2.2026 08:09:00 CET | Pressemeddelelse
Energinet går snart i gang med de første anlægsaktiviteter på den nye 132 kV kabelforbindelse mellem Teglstrupgård ved Helsingør og Stasevang ved Hørsholm. Projektet skal forny og forstærke den eksisterende elforbindelse med nye, kraftigere kabler. Samtidig forskønnes området til gavn for natur og naboer, når de nuværende luftledninger og elmaster fjernes.
Energinet klar til ekstern undersøgelse: Rammer skal afspejle den nye virkelighed6.2.2026 14:45:30 CET | Pressemeddelelse
"Det vigtigste for mig er fremdrift. Uanset hvilke ændringer, der måtte blive besluttet fra ejers side, må vi ikke tabe momentum", siger Energinets administrerende direktør Thomas Egebo om den analyse, Klima-, energi- og forsyningsministeren ønsker igangsat. Samtidig peger han på, at ansøgningerne om tilslutninger om nyt elforbrug på eltansmissionsnettet er eksploderet til aktuelt 33,5 GW - næsten to tredjedele er kommet ind alene i 2025. Den mængde og den opgave kan man ikke bygge sig ud af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
