GAO afsiger kendelse i sag vedr. Thule Air Base-kontrakt. Exelis Services A/S sætter overgangsproces i gang.

Del
Den danske virksomhed Exelis Services A/S bekræfter endnu engang sine intentioner: • at ansætte grønlandsk og dansk arbejdskraft på Thule Air Base og • at gøre dette i henhold til grønlandske/danske overenskomster. • at fortsætte samarbejdet omkring det grønlandske praktikantprogram. • at betale de relevante skatter til Grønland og Danmark.

KØBENHAVN, den 18. februar 2015 – Det amerikanske regeringskontor Government Accountability Office (GAO) stadfæstede i dag tildelingen af Thule Air Base-kontrakten til den danske virksomhed Exelis Services A/S.

Exelis Services A/S går derfor nu i gang med overgangsprocessen på basen.

“Vi ser frem til at tale med medarbejderne og starte processen med indkøring af den nye kontrakt,” siger Kim Ruberg, som er talsperson for Exelis Services A/S. “Som en værdibaseret virksomhed ønsker vi, at befolkningen i Danmark og på Grønland skal vide, at Exelis Services A/S vil handle etisk korrekt og med integritet i overensstemmelse med gældende lovgivning, aftaler og krav, og at vi vil være en ansvarlig arbejdsgiver i lokalsamfundet.”

Exelis Services A/S forstår og er opmærksom på de ønsker, som det grønlandske parlament, Naalakkersuisut, har omkring ansættelse af grønlandske medarbejdere. Virksomheden vil primært ansætte de nuværende medarbejdere på Thule Air Base i overensstemmelse med relevant arbejdsret og andre relevante bestemmelser og aftaler samt under hensyntagen til forpligtelsen til at overtage de eksisterende medarbejdere på deres nuværende ansættelsesvilkår i overensstemmelse med de grønlandsk regler om virksomhedsoverdragelse.

Exelis Services A/S har til hensigt at deltage i de grønlandske lærlinge- og praktikantprogrammer og vil rekruttere og fastholde kompetente, kvalificerede medarbejdere samt gennemføre jobmesser og personlige interviews i den nærmeste fremtid.

Forud for indsigelsen og under hele indsigelsesforløbet har Exelis Services A/S gentagne gange bekræftet sin intention om at sikre alle relevante fordele for det grønlandske samfund og Danmark – herunder selvfølgelig betaling af danske og grønlandske skatter

Det er svært – hvis ikke umuligt – at lave omkostnings- og prissammenligninger af den tidligere kontrakt og den nyligt tildelte kontrakt, herunder den overordnede kontraktværdi, primært fordi den tidligere kontrakt blev tildelt for en periode på 10 år, mens den nye kontrakt har en løbetid på 7 år. Hertil kommer, at de to kontrakter kan have forskellige krav, og antallet af medarbejdere på Thule Air Base kan være anderledes i dag end for 10 år siden. Det er vigtigt at bemærke, at Exelis Services A/S ikke havde kontrol over og ikke påvirkede nogen af disse omstændigheder.

Exelis Services A/S er en dansk virksomhed, der er registreret som aktieselskab i København i henhold til danske love, regler og krav. Den 31. oktober 2014 blev Exelis Services A/S i København informeret om, at virksomheden havde vundet kontrakten vedrørende drift og vedligeholdelse af Thule Air Base på Grønland. Kontrakten blev tildelt af det amerikanske luftvåben, U.S. Air Force, i overensstemmelse med grønlandske, danske og amerikanske krav, regler og aftaler. Kontrakten blev tildelt efter et konkurrencebetonet udbud med fire kvalificerede tilbudsgivere. Siden tildelingen har GAO vurderet de indsigelser, der er indsendt af de vragede tilbudsgivere, og har i dag stadfæstet U.S. Air Forces’ oprindelige tildeling.

Kontakter

For yderligere oplysninger om Exelis Services A/S henvises til Kim Ruberg på telefon +45 40 300 500 eller e-mail kir@jom-vest.dk

Information om Exelis Services A/S

Exelis Services A/S
Havnegade 39
1058 København K

Følg pressemeddelelser fra Exelis Services A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Exelis Services A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye