Gaest.com

Gaest.com vinder Berlingske Business Boost-prisen

Del

Nordeuropas største markedsplads for booking og udlejning af mødelokaler – Gaest.com – har netop vundet Berlingske Business’ eftertragtede Business Boost-pris ved en storstilet finale i København. Gaest.com vandt blandt flere af landets bedste start ups, fordi de på kort tid har dækket et hul i markedet med en overbevisende digital løsning.

Iværksætterkonkurrencen Berlingske Business Boost er et nystartet initiativ med det formål at hjælpe iværksættere i Danmark til at opnå succes. Vindervirksomheden i 2017, Gaest.com, blev valgt af et prominent dommerpanel bestående af succesfulde forretningsfolk som Rasmus Schmiegelow, Christian Stadil og Mette Lykke.

Gaest.com har internationalt potentiale

I Danmark findes der en veludviklet iværksætterkultur, men hvis man ser bort fra de førnævnte dommeres succeser, så er der ofte langt mellem etablerede startups med succes på den lange bane – og endnu længere mellem de, som bliver internationale succeser. I Danmark er det typisk kun dem, der ser fremtidens muligheder klarest og gør tingene på en ny og smartere måde, som har chance for at klare sig i det lange løb. Gaest.com er én af de startups, som har en påvist internationalt potentiale, mener Rasmus Schmiegelow, en af dommerne ved Berlingske Business Boost:

“Gaest.com har formået et gøre det utroligt simpelt at flytte sit arbejde og sine møder ud i nye og inspirerende omgivelser. I en digital verden, hvor vi hverken er bundet til tid eller sted oplever jeg selv, at det bliver stadigt vigtigere med fleksible løsninger for både virksomheder og medarbejdere. Og her leverer Gaest.com en længe savnet service med stort potentiale - derfor er de selvfølgelig blandt vinderne af Berlingske Business Boost”, siger Rasmus Schmiegelow.

Mere end blot en god idé

Gaest.com vandt dog ikke udelukkende på grund af den spændende nye ide. Det kan nemlig være lidt af en jungle at finde ud af hvilke mødelokaler der er gode, hvis man er på udkig efter et mere utraditionelt sted til eksempelvis strategimødet. Tech-platformen leverer derfor efterprøvet og efterspurgt løsning, som allerede nu bruges med stor succes hos både danske, internationale og udenlandske virksomheder.

En af dem, der er glade for platformen, er Passenger Sales Representative Alexandra Hove fra flyselskabet Singapore Airlines, der selv har oplevet at blive mere effektiv:

“Jeg fik som opgave at finde et mødelokale tæt på vores kontor til vores årlige salgsmøde. Efter at have søgt på diverse hjemmesider, faldt jeg overGaest.com, hvor vi fandt et smukt mødelokale til en god pris.”

Og uddyber:

“Jeg modtog en bekræftelse af mødelokalet en time efter min booking request - alt forløb som smurt og vi fik et vellykket salgsmøde”.

Business Boost-prisen skal være et rygstød

Gaest.coms Marketing Director Corey Morris er meget glad og beæret over prisen, som han mener er et udtryk for, at Gaest.com har en lys fremtid både herhjemme og i udlandet. Han deltog selv i finalerunderne, hvor han blandt andet skulle levere en såkaldt ’kold præsentation’, hvor han uden forberedelse skulle argumentere for, hvor Gaest.com fortjente at vinde. I forlængelse af præmieoverrækkelsen siger han:

”Vi er utroligt stolte over at modtage denne pris, da den er givet af eksperter og forretningsfolk, som vi respekterer. Prisen er et vigtigt rygstød for hele teamet bag Gaest.com, så vi kan fortsætte vores arbejde for at blive mødelokalernes svar på AirBnB. Vi har allerede haft stor glæde af eksperternes gode råd og indspark i forhold til at udvikle og forbedre virksomhedens mulighed for at gøre det endnu nemmere at booke og udleje spændende steder til møder, workshops og konferencer”.  

Læs også: Gaest.com dækker et hul i mødemarkedet https://www.business.dk/vaekst/gaest.com-daekker-et-hul-i-moede-markedet

Nøgleord

Kontakter

For mere information om Gaest.com eller for et uddybende interview, kontakt venligst Corey Morris på corey@gaest.com eller tlf. 29 65 02 82.

Billeder

Links

Information om Gaest.com

Gaest.com
Søndergade 66.5
8000 Aarhus C

http://www.gaest.com

Om Gaest.com

  • Gaest.com blev startet i 2015
  • Gaest.com har i dag 25 ansatte (15 i Aarhus og yderligere 10 ansatte rundt om i verden)
  • Gaest.com er nu på 10 markeder, herunder hele Skandinavien, Spanien, Mexico, Dubai, Nigeria og Storbritannien
  • Gaest.com tilbyder mere end 3.000 mødelokationer
  • Gaest.com præsenterer i øjeblikket en vækstrate på 30 % i forhold til antallet af bookinger
  • Gaest.com har oplevet en vækst i omsætningen på ca. 700 % siden januar 2017

Følg pressemeddelelser fra Gaest.com

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.