Folkekirkens Nødhjælp

Gå for Ukraine og støt familier på flugt

Del
Folkekirkens Nødhjælp giver nu danskerne mulighed for at gå på gaden og samle ind til de mange mennesker, der lige nu flygter fra krigen i Ukraine. På grund af den akutte humanitære situation har organisationen valgt, at årets traditionelle dør-til-dør-indsamling den 13. marts også skal støtte Ukraine.
Foto: Finn Church Aid/Antti Yrjonen
Foto: Finn Church Aid/Antti Yrjonen

Flere end en million mennesker er på flugt fra krigen i Ukraine, og tallet stiger dag for dag. Der er akut behov for nødhjælp i form af tæpper, mad og husly til de mange familier, som har fået ændret deres liv fra det ene øjeblik til det andet.

Derfor har Folkekirkens Nødhjælp valgt, at organisationens årlige husstandsindsamling søndag den 13. marts også kommer til at favne mennesker på flugt fra krigen i Ukraine.

”Hvert år går tusindvis af frivillige på gaden og samler ind til Folkekirkens Nødhjælps indsamling. De sidste fem år er der blevet samlet ind til klimahjælp til verdens fattigste familier, fordi klimakrisen er en af de største kriser, som verden står over for. Det gør vi også i år, men på grund af den akutte situation i Ukraine har vi set os nødsaget til, at indsamlingen har to spor; krig og klima,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Konkret hjælp i og omkring Ukraine 
Organisationen har valgt, at halvdelen af årets indsamling derfor går til nødhjælpsarbejdet i og omkring Ukraine. Pengene går til mad, vand, bleer, tæpper, soveposer og husly til særligt kvinder, børn og ældre, der for kort tid siden levede et fredeligt liv. Mange har været på flugt i dagevis i det kolde Østeuropa, hvor det sner og nattetemperaturen er langt under frysepunktet.

”Vi leder alle efter helt konkrete måder at hjælpe Ukraine på, for vi føler os magtesløse, når vi hører om krigen i medierne, og vi vil gerne være med til at gøre en forskel. I Folkekirkens Nødhjælp har vi hjulpet mennesker i nød igennem 100 år, og vi ønsker at give danskerne en konkret handlemulighed, når så stor en humanitær krise rammer Europa, ” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Pengene går til mad, vand og husly
Folkekirkens Nødhjælp er til stede i Ukraine og i grænseområderne. I den første hurtige indsats er der fokus på de tusindvis af internt fordrevne flygtninge, der har slået sig ned i den vestlige del af landet og som kommer ind over grænsen til Ungarn.

”Det er en utrolig sårbar situation, de ukrainske flygtninge og fordrevne befinder sig i lige nu. Der er et stort behov for, at omverdenen går sammen for at hjælpe. Heldigvis ser vi et engagement fra danskerne, som er både enestående og rørende,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

100 års erfaring i nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp opstod i murbrokkerne på Første Verdenskrig i 1922, og her 100 år senere har organisationen måtte vende blikket tilbage mod Europa på grund af krigen i Ukraine.

Men det betyder ikke, at resten af verden er glemt. Tværtimod. Målet for Folkekirkens Nødhjælp er at nå så mange mennesker som muligt med den rigtige hjælp.

”Vi må ikke glemme klimakrisen, selv om Vestens fokus nu er rettet mod Ukraine. Den nye klima-rapport fra FN taler sit eget sprog – omfanget af klimaforandringernes konsekvenser er større end tidligere anslået. Op mod 3,5 milliarder mennesker er lige nu yderst sårbare over for klimaforandringer. Og det er verdens fattigste, der betaler prisen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

------------------------------------

Gå for Ukraine. Meld dig som indsamler ->

https://www.noedhjaelp.dk/indsamling

Opret din helt egen indsamling, du kan dele online ->

https://ukraine.noedhjaelp.dk/

Donér direkte her og nu til Ukraine ->

https://www.noedhjaelp.dk/stoet/ukraine-familier-flygter

 

Nøgleord

Billeder

Foto: Finn Church Aid/Antti Yrjonen
Foto: Finn Church Aid/Antti Yrjonen
Download
Foto: Finn Church Aid/Antti Yrjonen
Foto: Finn Church Aid/Antti Yrjonen
Download
Foto: Finn Church Aid/Antti Yrjonen
Foto: Finn Church Aid/Antti Yrjonen
Download
Foto: Finn Church Aid/Antti Yrjonen
Foto: Finn Church Aid/Antti Yrjonen
Download
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye