Julemærkefonden

Gå en tur for Julemærkehjemmene på søndag

Del
Landet over er der Julemærkemarch på søndag den 1. december. En gåtur på fem eller ti kilometer gav sidste år en million kroner til Julemærkehjemmene.

Sidste år trodsede over 17.000 betalende deltagere landet over vintervejret og gik Julemærkemarch. Mildere ser vejrmeldingerne ud for i år, og formanden for Julemærkemarchen, Ingolf Romlund, håber det afspejler sig i deltagerantallet.

- Vi håber rigtig mange vil finde vej til de 60 startsteder, der er landet over og gå en hyggelig tur, både for egen sundhed, men ikke mindst for at støtte Julemærkehjemmenes arbejde for udsatte børn i Danmark.

En festlig søndag

Den første Julemærkemarch så dagens lys i 1977. Dengang var der 35 startsteder, og allerede første år gik knap 14.000 Julemærkemarch. Siden da har konceptet udviklet sig, og i dag er der mange steder både musik, boder og julegodter ved målområdet. For mange er det blevet en tradition at være med, og de fleste går som enkeltpersoner, mens andre danner hold, som dyster om forskellige præmier.

Sådan deltager du

Mange har allerede forhåndstilmeldt sig Julemærkemarchen, men der er plads til alle, så mød op på et af startstederne, så er du med. Gåturene er på henholdsvis fem og ti kilometer, og det koster 55 kroner for et medaljestartkort og 25 kroner for et diplomstartkort. Alt overskud går til Julemærkefonden

På www.julemaerkemarchen.dk kan du se, hvor der er et startsted tæt på dig samt se starttidspunkt for det enkelte startsted. Du er også velkommen til at kontakte Julemærkemarchens formand, Ingolf Romlund, på telefon 86 27 65 45 eller 20 48 65 45.

Nøgleord

Kontakter

Formand for Julemærkemarchen, Ingolf Romlund, tlf. 86 27 65 45 eller 20 48 65 45.

Billeder

Mere end 17.000 gik sidste år Julemærkemarch, og her set nisser i skoven ved en tidligere Julemærkemarch.
Mere end 17.000 gik sidste år Julemærkemarch, og her set nisser i skoven ved en tidligere Julemærkemarch.
Download
D.E. Greve Ingolf og grevinde Sussie er protektorer for Julemærkemarchen, og hvert år åbner de marchen på et af startstederne, i år i Skælskør.
D.E. Greve Ingolf og grevinde Sussie er protektorer for Julemærkemarchen, og hvert år åbner de marchen på et af startstederne, i år i Skælskør.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Julemærkefonden

Julemærkefonden
Julemærkefonden
Baldersvej 3
4000 Roskilde

33133745https://www.julemaerket.dk

Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye