Fysisk aktivitet på jobbet kan gå ud over helbredet
12.4.2021 05:00:00 CEST | Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) | Pressemeddelelse

Fysisk aktivitet påvirker os forskelligt afhængigt af, om det foregår i fritiden eller på jobbet. Det viser en ny stor undersøgelse foretaget blandt over 100.000 mænd og kvinder, der er fulgt i en periode over 10 år. Tallene er korrigeret for livsstil og sociale forskelle.
Forskere kalder det et ergonomisk paradoks og foreslår, at man nytænker måden at organisere arbejdet, så de gavnlige effekter af fysisk aktivitet i fritiden kan overføres til arbejdet.
”Mange tror, at hvis de har et krævende tungt manuelt arbejde, kan de roligt gå hjem og lægge sig på sofaen efter arbejde og stadig forblive sunde – de har jo været fysiske aktive. Men vores undersøgelse viser, at fysisk krævende arbejde ikke har den samme sammenhæng med hjertekarsundhed og lang levetid som fysisk aktivitet i fritiden” siger professor Andreas Holtermann fra NFA.
I fysisk tunge jobs har man som regel en lavere fysisk belastning henover store dele af arbejdsdagen, men får sjældent pulsen højt op og ikke den nødvendige restitution, som det kræves for at komme i bedre fysisk form. Det står i modsætning til fysisk aktivitet i fritiden, der ofte forekommer mere kortvarigt og intensivt, hvor pulsen kommer op og med tilstrækkelig tid til restitution bagefter.
Et nyt syn på tilrettelæggelse af arbejdet
Andreas Holtermann mener, at vi bør nytænke vores måde at tilrettelægge arbejdet på, så de gavnlige effekter af fysisk aktivitet i fritiden kan overføres til arbejdet.
”Det handler om at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne bliver sundere af at udføre selve arbejdet med den rigtige balance mellem fysisk aktivitet og hvileperioder”, siger han.
I øjeblikket er forskerne i gang med en række forsøg, hvor man afprøver den tilgang. Eksempelvis ved at tilrettelægge arbejdet ved en produktionslinje, så den enkelte medarbejder ikke udfører den samme opgave hele dagen, men skifter mellem siddende, stående og gående arbejde. Og at pædagoger i en børnehave laver lege, hvor både de ansatte og børnene får pulsen op i løbet af dagen.
”På samme måde som man indretter byer med flere cykelstier og grønne områder, der tilskynder os til at røre os, skal vi finde nøglen til en sundhedsgivende organisering og tilrettelæggelse af arbejdet i jobs med forøget risiko for sygdom og førtidig tilbagetrækning”.
Kontakter
Alex HooshiarChef for Ledelses- og KommunikationssekretariatetNational Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:20137278axh@nfa.dkBilleder
Information om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
39 16 52 00http://www.nfa.dk
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Tidspres kombineret med høje følelsesmæssige krav på arbejdet får risiko for depression til at stige9.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Risikoen for depression bliver væsentlig større, når medarbejdere på samme tid oplever høje følelsesmæssige krav og har stor arbejdsmængde og tidspres. Det viser ny forskning fra NFA.
Ny forskning: Seniorer er glade for ny AI-teknologi29.9.2026 07:30:38 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er blevet en fast del af mange seniorers arbejdsliv. Ny rapport viser, at mange er positivt indstillede over for den nye teknologi, men at der mangler fokus på kompetenceudvikling.
Ny forskning: Seniorer oplever aldersdiskrimination og efterlyser mentorrolle24.9.2026 10:14:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport viser, at 36 procent af ledige seniorer har oplevet aldersdiskrimination. Samtidig efterlyser næsten halvdelen af seniorerne mulighed for at dele deres erfaringer som mentorer for yngre medarbejdere.
Natarbejde hænger sammen med højere niveau af inflammation i kroppen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Både fast natarbejde og skiftarbejde med tre eller flere nattevagter i træk hænger sammen med højere niveau af inflammation i kroppen. Det viser et nyt studie fra NFA, der har undersøgt kvindelige ansatte på hospitaler.
80 års forskning i sunde og sikre arbejdsliv: NFA fejrer jubilæum2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 80 år har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) været omdrejningspunkt for undersøgelser og forskning i arbejdsmiljø. Jubilæet markerer otte årtier med store forandringer og forbedringer i danskernes arbejdsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
