Haderslev Kommune

Fysioterapeuter sætter den vederlagsfri behandling på pause

Del
Danske Fysioterapeuter har opfordret de praktiserende fysioterapeuter til at sætte vederlagsfri behandlinger på pause. Det gør de, fordi den økonomiske ramme på området er brugt op.

Borgere, der er visiteret til fysioterapeutisk behandling af egen læge eller speciallæge, må vente på behandlingen til januar. Det sker, fordi den økonomiske ramme, der er aftalt mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn er brugt op.

Danske Fysioterapeuter har derfor opfordret de praktiserende fysioterapeuter til at sætte de vederlagsfri behandlinger på pause.

”Vi har været i kontakt med de klinikker, der varetager opgaven i Haderslev Kommune, og har afklaret hvilken praktisk betyder det får for de berørte borgere. Her bliver konsekvensen, at der ikke vil udføres behandlinger fra den 15. december og resten af året. Nogle fysioterapeuter pauserer allerede fra den 12. december, mens andre har valgt at gennemføre enkelte behandlinger i hele december, siger Louise Vestring, der er chef for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune.

”Pausen gælder fra midten af december og året ud. Det betyder, at har man en tid i januar, så kan man fortsat komme til behandling. Men har man en tid til behandling i slutningen af december, så kan man godt opleve, den bliver aflyst”, siger Louise Vestring.

Haderslev Kommune opfordrer de borgerne, der har behov for det, til at kontakte den klinik, de er tilknyttet, for at finde den bedste mulige løsning, indtil de igen kan modtage vedlagsfri behandling.

Opfordringen til at sætte behandlinger på pause gælder alle fysioterapeuter over hele landet.

Forsøg med nyt tilbud på vej

Haderslev Kommune arbejder lige nu på at få en forsøgsordning op at stå, hvor man i kommunalt regi kan tilbyde vederlagsfri fysioterapi.

” Vi arbejder på at lave vores eget tilbud, som borgerne får mulighed for at vælge som alternativ til de privatpraktiserende fysioterapeuter. I første omgang vil det kommunale tilbud blive oprettet som et forsøg, men hvis det som forventet bliver en succes, vil dette kunne være med til at vores borgere i fremtiden undgår at ende i en lignende situation”, siger Louise Vestring.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye