Tivoli A/S

Fyrværkerifestival afslutter Tivolis 175 års jubilæum

Del
Dette års fyrværkerifestival i København bliver en hyldest til Tivolis ikoner i anledning af, at forlystelseshaven i år har rundet 175 år. Der lægges ud med at fejre Pjerrot, hvor farverne rød og sølv bliver gennemgående, så det leder tankerne hen på Pjerrots røde mund og lyse dragt. Herefter får Columbine og Harlekin deres eget fyrværkeri, hvor farverne blå, gul, grøn og sølv, som vi kender fra deres dragter, fremhæves. På festivalen sidste dag, som også er Nytårsaften, bliver det Tivolis grundlæggers Georg Carstensen, som står for skud. Festivalen løber over tre dage, og skydes i gang den 25. december kl. 20.45 og afsluttes med det helt store Nytårsfyrværkeri den 31. december 2018 kl. 23.00.

I løbet af festivalen får den prisbelønnede fyrværkerimester Gunnar B. Knudsen og hans folk affyret mere end 2200 stjerner, 800 bombetter, 400 luftbomber og 80 romerlys. Et imponerende set up, der affyres i op til 120 meters højde over Tivoli og kan gøre enhver med hang til raketter og krudt grøn af misundelse.

 Fyrværkerimester Gunnar B. Knudsen fortæller forud for Fyrværkerifestivalen ”Jeg ser meget frem til at vise de mange fyrværkerifans, hvad vi kan. Hele året har været præget af jubilæumstiltag, nu vi ser frem til at lukke og slukke jubilæet med manér og har et par esser i ærmet, som ikke før er set på himlen over København.”

Årets tema: Eksplosiv hyldest til Tivoli-ikoner Fyrværkeriet bliver i år en farveeksplosion, der hylder Tivolis kendte ikoner, og krudtet er nøje udvalgt, så det passer med de farver, gæsterne kender fra Pjerrot, Harlekin og Columbine. Røde og lysende sølvnuancer, som vi kender fra Pjerrots røde klovnemund og lyse dragt. Blå, gul, grøn og sølv bliver de bærende farver i hyldestfyrværkeriet til Harlekin og Columbine, og her kender vi farverne fra parrets smukke dragter med harlekintern. Pantomimefigurerne er med tiden blevet Tivoli-ikoner, men da Tivoli åbnede i 1843 kunne Pjerrot, Harlekin og Columbine ses på scenen i alle Europas større byer. Nu findes denne teaterform kun i Tivoli, og der er derfor alt mulig grund til at hylde dem i Tivolis 175 års jubilæumsår. Tivolis grundlægger skal selvfølgelig også hyldes, og det er passende med et brag af et fyrværkeri, da Carstensen var så glad for fyrværkeri, at han hyrede den italienske fyrværkerispecialist Gaëtano Amici til at stå for Tivolis fyrværkerier. Således slutter ringen denne særlige jubilæumsnytårsaften.

Krudt-Gunnar er nu også Guld-Gunnar Gunnar B. Knudsens passion for fyrværkeri har givet ham titlen Danmarksmester i fyrværkeri og tilnavnet Krudt-Gunnar. Han er ikke bare bidt af krudt – han kan også skabe prisvindende shows ud af det. Det beviste han sammen med sit team, da de i sommers vandt i den internationale konkurrence Festival Pyrotechnique, Saint Brevin Les Pins. Guldet kom i hus ved den franske fyrværkerifestival med et stort vikingefyrværkeri, så nu er Krudt-Gunnar også Guld-Gunnar. Medaljen er ikke sommerens første. Teamet vandt også sølv ved en prestigefyldt fyrværkerikonkurrence under Pamplona Festival San Fermin 2018.

Fyrværkerifestival 2018 i Tivoli

  • Festfyrværkeri den 25. december kl. 20.45
  • Festfyrværkeri den 26. december kl. 20.45
  • Nytårsfyrværkeri den 31. december kl. 23.00

Alle fyrværkerishows opleves bedst på Plænen foran Tivolis Koncertsal, foran Glassalens indgange, foran NIMB og fra terrassen ved Tivolis nye Food Hall. Fyrværkerifestivalen skydes i gang fra toppen af Tivolis Koncertsal.

        

Tivoli: historisk lang fyrværkeritradition:
Fyrværkeri har en lang tradition i Tivoli. Havens grundlægger, Georg Carstensen, arrangerede forestillinger med ”bengalske flammer” som trækplaster før Tivolis første sæson i 1843. Dengang lå der en fyrværkerifabrik ved Stadsgraven lige bag Divan 2. Selve afbrændingen af fyrværkeriet foregik på en estrade lige uden for Haven. Grunden til det arrangement var, at man ikke kunne transportere fyrværkeri over store afstande, men man kunne på den anden side heller ikke skyde det af midt imellem folk; kemikalierne var ikke sikre nok. Fyrværkerierne fandt sted på særlige festaftener, hvor der også var såkaldt brillant illumination. Det indebar, at der blev tændt lys på bygninger og i træer og bede. Dette var ingen enkel sag, for der var tale om glas fyldt med olie med en lille flyde-væge monteret i forskellige holdere. Hver eneste lampe skulle altså tændes manuelt. En aften med festbelysning sluttede med fyrværkeri. Tivolis første og faste fyrværker var Gaëtano Amici, som Carstensen havde inviteret fra Italien. Det er ham, der har givet navn til Amicisvej på Frederiksberg. 

 

Med venlig hilsen

Billeder

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1620 København

33 75 04 40http://www.tivoli.dk/

Tivoli, der er Danmarks største turistattraktion med 4,4 mio. gæster i 2017, fejrer 175 års jubilæum i 2018. Som oplevelsesbrand byder Tivoli på aktiviteter året rundt: forlystelser, musik, scenekunst, restauranter, Food Hall, en have der skifter med årstiden, spil, hoteldrift og undervisning. Som Københavns største kulturudbyder er der tusindvis af billetter til salg til alt lige fra musicals ogballet til koncerter i forskellige genrer. Dertil kommer den gratis underholdning, som kan opleves i Tivoli: pantomimer, alverdens events, Tivoli-Garden og musik på Havens scener.

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Søndag er sidste dag med Vinter i Tivoli19.2.2019 09:02:38 CET | Pressemeddelelse

På søndag den 24. februar er det sidste chance for i år at børnene kan boltre i den overdækkede aktivitetsiglo Pingonesien, teste sig selv af i den anmelderroste virtual reality-oplevelse ”Bring the Spring” og skøjte foran NIMB. Der bliver også for sidste gang tændt op for nordlyset på Plænen og alle de andre ting der finder sted under Vinter i Tivoli. Tivoli åbner igen torsdag den 4. april med påsketema TV-klip af Vinter i Tivoli som kan bruges redaktionelt: https://youtu.be/Z9G5s1B2F5U

Tivoli i København åbner med nyt vintertema den første februar24.1.2019 11:37:35 CET | Pressemeddelelse

Den 1. februar kl. 11 åbnes Vinter i Tivoli officielt. Sæsonen dækker skolernes vinterferie, Valentinsdag, det kinesiske nytår og lukker og slukker den 24.2.19. I 2019 bliver der bl.a. et nordlys tema, en nyudviklet virtual reality-oplevelse, udstillingen PH i Tivoli flere kørende forlystelser.Tivoli er også bidragyder til Copenhagen Light Festival i februar; både lysfestivalen og vintersæsonen nævnes af magasinet Lonely Planet som årsag til at København fik tildelt førstepladsen som byen man skal besøge i 2019.

Presseinvitation til presseaften til Vinter i Tivoli i København 31.1.19 fra kl. 16:0023.1.2019 13:18:49 CET | Presseinvitation

I anledning af, at Vinter i Tivoli officielt åbner den første februar vil vi gerne pressen i Tivoli. Her bliver I de første der eksklusivt kommer til at se alle nyhederne. Test den nye virtual reality oplevelse i H.C. Andersen Slottet og se som de første det spektakulære nordlys på Plænen. Det sker torsdag den 31.1.19 fra klokken 16:00 Se en lille virtual reality bid her: https://youtu.be/PEAuh9C9XNU

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye